35 medlemmer m.fl. deltog og fik en uforglemmelig tur.

Vores tur begynder, vanen tro, ved ”lokomotivet”, som ikke er der mere, kl. 12.30 og ved Lillebælthallen kl. 12.45.

Dagen var begyndt med et gedigent regnvejr, men under opsamlingen var det heldigvis tørvejr. Bussen førte os gennem det våde fynske landskab over Vissenbjerg og Tommerup til herregården ”Lundegaard” ved Nr. Broby.

Vi ankom lidt tidligere end beregnet, men alligevel blev vi godt modtaget af gårdens beboer arkitekt Jan Skovsende Hansen, som havde lovet at guide os rundt på stedet og fortælle den spændende historie som gården byder på.

Regnen var heldigvis hørt op, da Jan S. Hansen (billedet) begyndte sin historie udenfor det gamle porthus. Porten og bjælkerne i huset bærer stadig præg af, at der tidligere var en vindebro over voldgraven, som løb hele vejen om gården og havde forbindelse til de omkringliggende åer og mindre vandløb.

Vejen vi kom ind fra er en gammel dæmning, som var blevet anlagt som eneste tilkørselsvej til stedet. Tidligere var de omliggende arealer et sumpet område. De omkringliggende vandløb er blevet hævet ca. 1,5 meter. Alligevel er hele området oversvømmet i våde perioder. I de ældre tider var det en fordel med den høje vandstand. Odense Å var sejlbar helt til gården og med de ringe vejforhold med hjulspor og hullede mudrede veje, var søvejen den nemmeste og mest behagelige måde at komme rundt på. Med den seneste landskabs- pleje er åen igen sejlbar lige ud i Odense Fjord.

Lundegaard er kendt tilbage fra før år1400. Det var dengang en betydelig hovedgård ved en, nu nedlagt landsby Lunde. Omkring 1700 tallet bestod gården af 75 fæstegårde, foruden huse og var fordelt på 21 landsbyer i området. Gården er bygget på den laveste af 5 skallebanker, hvor Odense Å og Vittinge Å løber sammen lige udenfor landsbyen Nørre Broby.

I 1590 arvede Ellen Marsvin, som i 1589 kun 17 år gammel, var blevet gift med Ludvig Munk til Nørholm, gården af sin far Jørgen Marsvin. Jeg har tidligere, ved et foredrag i vores forening fortalt, at de købte gården af Erik Venstermand. Dette er ikke rigtigt. Jan Hansen fortalte os, at Erik Venstermand tilhørte en kreds af godsejere, hvori Jørgen Marsvin også var at finde. De havde det med at låne hinanden penge, hvis man var i knibe. Erik Venstermand døde som enkemand og uden arvinger, derfor var det Jørgen Marsvin som overtog stedet, da det var ham som havde flest penge til gode.

Efter overtagelsen flyttede Ellen Marsvin og Ludvig Munk ind på Lundegård, Med sig havde de deres fælles barn Kirsten Ludvigsdatter Munk, som var blevet født i 1598 på Nørlund og senere gift med Kong Christian IV ”til venstre hånd”. Brylluppet fandt sted på Lundegaard i riddersalen og brudenatten blev tilbragt i det værelse, som Elsebeth og Jan Hansen bruger som deres soveværelse.

Der blev foretaget flere tilbygninger i Ellen Marsvins tid. Det første der blev rejst, var en stor stenbygning på 3 etager, med kælder under og et højt tårn med spir midt i borggården, lige ned til den del af voldgraven, som løb gennem gården. Også her har jeg lavet en fejl. Jeg har tidligere sagt, at Ellen Marsvin gravede en kælder under hovedhuset. Noget har jeg misforstået, for det er under stenbygningen hun gravede en kælder, som siden er blevet fyldt op. Stenbygningen, som efter sigende, skulle have indeholdt en kirkesal i stueetagen, stod ”kun” i ca. 100 år inden den blev revet ned, da den ikke var funderet tilstrækkeligt og var derfor ved at skride ud i voldgraven. Ellen Marsvin Byggede også porthuset, studestalden og den imponerende lade, alt i egebindingsværk og med gode solide planker og bjælker.
Laden har en indvendig højde på 17 meter og en taghældning på 60 grader. Den udformning gør, at der aldrig ligger sne på taget. På en overligger til en af dørene i laden er Ellen Marsvins navn indhugget. Ligeledes kan man se et par malteserkors indhugget i et par bjælker. Jan Hansen forklarede fænomenet. Laden er blevet opført i den katolske tid og da Ellen Marsvin efter al sandsynlighed har været en ”from” kvinde, blev biskoppen tilkaldt ved indvielsen af laden, korsene blev hugget og derefter ”salvet” (bygningen indviet til det kristne). 
Udgravninger, som er foretaget på stedet, viser at studestalden er funderet 9 meter ned og at resterne af stenbygningen er blevet brugt som opfyldning af arealet bag laden, endvidere kan man der se, hvor skæve murene har været før nedrivningen.
Stentrappen op til huset ved riddersalen er den originale trappe, den er blot flyttet, den har tidligere stået midt for huset. Ved den anden trappe op til huset finder man resterne af det gamle kloakafløb fra husets køkken, det har været overdækket med træ og Jan Hansen har sikret sig nogle af de gamle beslag, som holdt overdækningen på plads.

Vi drak kaffe på stedet. Jans hustru, Elsebeth, havde bagt en fortræffelig lun kringle og lavet roulade med flødeskum og chokolade ovenpå, lækkert. Mens vi nød kaffen, fortalte Jan om gårdens ejerforhold og måden den blev drevet på.

De tilbageværende150 tdr. land af agerbruget drives efter naturbeskyttelsesmetoden. Man har får gående til at afgræsse engarealerne. Der bliver også lavet høslæt i wrap på engene, dem sælger man til hestefolket. Der er indtægter ved udlejning af jagt samt fiskeret ved Odense Å. Det årlige julemarked, efter engelsk mønster, som involverer familien og venner samt lokale beboere, der fremstiller egnens specialiteter, er noget der trækker folk til.

Vi sluttede ved Nørre Broby kirke. Provst Palle Jensen havde bedt graveren lade kirken være ulåst til vi havde været der. I kirken er der i korets venstre side indmuret en gravsten (se billedet og de øvrige fra udflugten i fotoalbummet). Det er mindet over Erik Venstermands eneste barn, en søn som ligger begravet i kirken. Palle Jensen ved ikke bestemt hvor, men det er antageligt ud for prædikestolen.
Tidligere hørte kirken under Lundegaard og Ellen Marsvin og hendes to ægtefæller, Ludvig Munk til Nørholm og Knud Rud til Sandholdt er alle tre bisatte i kirkens krypt. En senere undersøgelse har vist, at det er de tre personer, der ligger i kisterne. De blev undersøgt, da man fornyede kisterne. Den tidligere udsmykning af kisterne er i rammer hængt på kryptens vægge.

Vi skylder Jan Skovsende Hansen en stor tak for den indgående og spændende fortælling om Lundegaard og fru Elsebeth for et fortræffeligt kaffebord. Provst Palle Jensen ligeså, fordi han lod kirken være åben for os.