Af Niels Thomsen, sekretær og Jesper Ratjen, formand.
Turen gik i år til ”Frøslevlejrens Museum” med start fra banegården i Fredericia kl. 10.30. Vi var 22 deltagere.
Dagen var med sol og sommer.
Frøslevlejren blev oprettet i 1944 og omfatter i dag omkring 25 bygninger. Heraf er 3 bygninger indrettet til ”Frøslevlejrens Museum” der i dag er en afdeling under Nationalmuseet.
Forskellige organisationer/institutioner som f. eks. Amnesty International, Den Danske Brigade i Sverige, Hjemmeværnsmuseet og FN-museet holder til i andre bygninger. Frøslevlejrens Efterskole holder også til i bygninger på området.
Vi havde valgt at indlede besøget med et foredrag. Bent Hansen, en af museets frivillige, fortalte om lejrens historie.
Lejrens formål var, fra 1944 til befrielsen i maj 1945, at huse de danske fanger, som Det tyske Sikkerhedspoliti havde taget i det besatte Danmark. Det var danske statsborgere, fortrinsvis politifolk, modstandsfolk og grænsegendarmer.
Med baggrund i at vi ikke var i krig med Tyskland (vi var ”kun” besat) var formålet med lejren at undgå deportation af yderligere danske statsborgere videre til tyske kz-lejre. Det lykkedes de danske myndigheder at få etableret lejren på dansk område, nær grænsen til Tyskland.
Desuden var aftalen, at allerede deporterede fanger kunne bringes tilbage til Frøslevlejren. Denne aftale blev dog ikke overholdt. Nogle fanger, omkring 1.600, blev fra Frøslev overført til kz-lejre i Neuengamme (ved Hamborg) og Buchenwald. Omkring 230 af dem døde i kz-lejrene.
Den danske stat betalte for opførelsen og driften (forplejning m. v.) af lejren, medens det var chefen for Det tyske Sikkerhedspoliti i Danmark, der havde kommandoen. Forplejningen blev forestået af personale fra det danske fængselsvæsen, og et særkende for lejren var, at der var tilstrækkeligt med forsyninger. Noget der ikke var tilfældet i de tyske kz-lejre, her levede man under umenneskelige forhold.
Da lejren var etableret blev fanger fra Horserød overført her til Frøslevlejren.
Lejren var omgærdet af pigtråd og minerede områder samt vagttårne i hver af lejrens 5 hjørner. Fangerne boede i barakker i det nordøstlige område, medens den tyske ledelse holdt til i den sydvestlige del. Et par barakker var forbeholdt kvindelige fanger.
Som kontaktperson mellem tyskerne og fangerne udpegede tyskerne, blandt fangerne, en lejrleder (lagerälteste). I de enkelte barakker var der, efter tysk forbillede fra kz-lejrene, en barakformand, der skulle sikre ro og orden, samt være talsmand for fangerne i de enkelte barakker.
Desuden var der et stort antal arbejdsledere for de mange arbejdskommandoer, der blev nedsat.
Fra august 1944 og til slut af krigen kunne Dansk Røde Kors sende pakker med fødevarer og beklædningsgenstande til danskere i kz-lejrene. Noget der reddede mange fra sult og nød. Men det var også årsag til stor misundelse fra fanger fra andre lande. Et dilemma for de danske fanger. Det var et spørgsmål om liv eller død.
Bent Hansen omtalte også, at det allerede fra begyndelsen af december 1944 til marts 1945 var lykkedes for de danske myndigheder at få lov til at hente flere hundrede danske fanger i Tyskland. Fangerne skulle så interneres i den danske Frøslevlejr i Sønderjylland. I marts-april 1945 gik Svensk Røde Kors under ledelse af grev Folke Bernadotte i aktion med "De hvide Busser" til hjemtransport af alle nordiske kz-fanger. Også kvinder af andre nationer fra den berygtede Ravensbrück-lejr blev omfattet.
En vist ikke almindelig kendt skygge over denne ellers storslåede aktion var, at de kz-fanger, som svenskerne hentede rundt omkring i lejrene skulle samles i et særligt afsnit i kz-lejren Neuengamme.
For at skaffe plads til de norske og danske fanger i Neuengamme blev hovedbygningen »Steinbau« i dette lejrafsnit bogstaveligt talt ryddet for dødssyge fanger fra andre lande. Disse fanger blev med svenske "Hvide Busser" transporteret til kz-lejren Bergen-Belsen, som af SS blev karakteriseret som en "Erholungslager", dvs. en rekreationslejr for syge fanger. Meget få overlevede denne rekreation. Her var altså et punkt i hele undsætningen af de danske og norske fanger, som gik direkte ud over andre fanger.
Danske hvidmalede gasgeneratordrevne busser, ambulancer og privatbiler kørte fangerne fra Neuengamme til Frøslevlejren, hvor de efter få dages ophold blev sendt videre med tog fra Padborg til Sverigesfærgen i København.
Efter den tyske kapitulation i maj 1945 blev lejren hurtigt tømt for danske fanger.
Lejren blev efterfølgende hurtigt fyldt med fanger, der var et resultat af retsopgøret her i landet efter besættelsen. Landssvigerne blev nu indsat i Frøslev. Lejren fik nyt navn, Fårhuslejren, og anvendtes som interneringslejr/straffelejr. Hertil blev den anvendt til slut af 1949, hvorefter den danske hær overtog den som kaserne under navnet Padborglejren.
I dag har museet udstillinger i 3 barakker.
I barak H 4 informeres om Frøslevlejrens funktion 1944-1945.
I barak H6 informeres om Fårhuslejren, der husede de landssvigere, der blev sigtet efter befrielsen
Desuden omfatter museet også det store vagttårn T 1 midt i lejrområdet.
I yderste halvcirkel er sat en sten, kaldet Prebens sten, samt en mindemur for gendarmer, der er omkommet i kz-lejre.
Preben var en dansk fange der, åbenbart ved en misforståelse, blev skudt af tyske vagter fra et af vagttårnene.
Efter foredraget havde Hanne og Jonna sørget for hjemmelavet picnic med øl / vand. Derefter havde vi et par timer til at bese udstillingerne på egen hånd.
Kl. 16 samledes vi til kaffe og lækker kage i café Antons. Derefter hjemkørsel, så vi var i Fredericia kl. 18.00.
En fin og hyggelig tur, men også en tankevækkende tur.
Godt en snese billeder fra lejren kan ses under linket "Fotoalbum".
Tilbage til referatoversigt