Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden
Til Landsarkivet for Sjælland,  den 12. oktober 2011 Læsesalen LA,KH

Af Otto Geisler, sekretær.

Mødested: Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn, kl. 7:00.

12 medlemmer var tilmeldt, deraf mødte 8 medlemmer ved arkivet og fordelte sig i 3 biler med 4 + 2 + 2.

På vej til Sjælland blev 1 medlem opsamlet i Erritsø, andre to medlemmer blev opsamlet i Ejby og et medlem ankom med toget.

Hovedtemaet for besøget var den enestående mulighed at finde informationer i lægdsruller og at søge i arkivalier, som var bestilt via Daisy jævnfør Slægtstemaaften den 28. september. Der var på forhånd reserveret plads til os i arkivets læsesal.

Sidste åbningsdag i Landsarkivets nuværende læsesal på Nuuks Plads bliver fredag den 9. december 2011I januar 2012 lukkes der op for en nyindrettet fælles læsesal med Rigsarkivet på Slotsholmen. Derfor var det en enestående mulighed for at besøge arkivet og finde ”vores” arkivalier netop nu.

Flere medlemmer søgte i lægdsruller og nogle søgte i de bestilte arkivalier, som var lagt frem på besøgsdagen. Andre søgte helt andre arkivalier, da mulighederne nu var til stede.

Omkring kl. 16 ved arkivets lukketid pakkede vi vores ting og fordelte os, som da vi kom og havde en flot hjemtur i dejligt solskinsvejr.

Tilbage til Referatoversigt .