Sensommerudflugten,
lørdag den 3. september 2011
Tema:
”Kartoffeltyskerne på Alheden”
Af Otto Geisler, sekretær.
Arkiv:
Forhandlingsprotokollen
Referatet
udsendes til
samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Der var i
alt indgået 44
tilmeldinger fordelt med 9 personer fra Middelfart, 33 fra Fredericia
og 2 personer,
ville møde frem på Grønhøj Kro.
Kl. 10:20
afgik bussen fra ”Lokomotivet”
ved Fredericia Banegård. I alt var 39 personer med bussen fra Besendahl
Busser med
Jan som chauffør, og ved Grønhøj Kro stødte de sidste 2 personer til.
(Svendborgturen i 2010 havde
41 medlemmer og gæster).
Formanden
bød velkommen og
fortalte kort, hvad vi kunne forvente os af turen. Undervejs gav Leif
små
orienteringer og historier tilknyttet de egne, vi kørte forbi på vej
til
Grønborg Kro – blandt andet noget om Gudenåen/Skjernåen, hvis kilder
var
beliggende i nærheden ad den rute vi kørte, om mordet på Niels Jørgensen
på Klode
Mølle samt om Kong Knaps dige fra middelalderen og om mindestøtten på
Grathe Hede
fra kongemordet.
Ankom kl. ca. 12 til Grønhøj
Kro (billedet), hvor vi indtog vores medbragte frokost i kroens
madpakkestue.
”Grønhøj
Kro er en Kgl. Privilegeret Kro fra 1848. Privilegiet indebar
at alle, på hvilken tid af døgnet, kunne få et måltid mad og en seng at
sove i.
Til gengæld måtte kromanden brænde brændevin.
Det
kunne gå lystigt til, når der blev indtaget visse
mængder brændevin.
St. St. Blicher har i en af sine noveller skildret et
slagsmål, som fandt sted på kroen. Den store lokale smed måtte til
sidst
hidkaldes for at smide gemytterne ud.
Byen Grønhøj er opført af kolonister, de såkaldte
kartoffeltyskere, som kom til landet i 1756. Svenskerhuset, som ligger
i
krohaven, er i dag en udstilling omkring kartoffeltyskerne.
Huset har ligeledes fungeret som gæstehus for Hans
Schmidt, når han malede på heden.
Grønhøj Kro har været i familiens
eje siden 1864. der
er tilknyttet landbrug til kroen. Avlsbygningerne anvendes i dag til
vogn- og
landbrugsmuseum.”
(Kilde: Grønhøj Kro’s
hjemmeside)
Ca. 12:45 mødtes vi med turens
guide Elsa Steen Ølgaard, som er direkte efterkommer i niende
generation efter
kartoffeltyskerne i et meget blandet slægtsforhold på stedet. Elsa
Ølgaard er
kendt af foreningen efter et medlemsmøde den 11. oktober 2010 med et
foredrag,
man sent vil glemme.
Tyskerne blev ”landsat” i
Fredericia i 1759 på foranledning af Hans de Hoffmann, præsident i
Fredericia. Derfra vandrede de til fods
hele vejen til Grønhøj. Kartoffeltyskerne fordelte sig således, at 30
gårde
blev opført i Haurdal til de reformerte og 30 gårde i Grønhøj til de
Luthersk-evangeliske.
[I Fredericia havde man
dyrket kartofler siden 1720’erne. Det var de franske huguenotter, der
her
gjorde kartoflen kendt].
Vi kørte til Frederiks Kirke.
Kirken er placeret lige midt mellem Grønhøj og Haurdal – 1542 favne fra
hver by.
Vi var heldige at få adgang til kirken, da der senere skulle være et
bryllup.
Elsa fortalte om kirken, at
den var opført på Frederik d. V’ bud alene af kartoffeltyskerne, og at
kirkens
grundplan var bestemt af et tag på en tørrelade fra det statsejede
teglværk i
Skræ, som skulle nedrives.
Kirken er meget spartansk
udsmykket men alligevel meget stilren med en udformning, som var
tilpasset fra
kartoffeltyskernes hjemegn. Kirken blev indviet den 16. april 1766.
Prædikestolen var den
oprindelige fra 1766, mens altertavlen med megen forgyldning er fra
1832.
I begyndelsen havde kirken
ikke noget alterbillede – og det passede de reformerte godt. Men den
lutherske
menighed savnede et alterbillede, som de senere fik foræret af Hans de
Hofmann.
Efter en restaurering i 2003 kom et nyt alterbillede af
billedkunstneren Maja
Lisa Engelhardt, som forestiller Kristus, der træder frem bag
forhænget. Det
korresponderer med det vævede altertæppe med motiv fra Pagtens Ark af
samme
kunstner.
Fra 1872 blev der ikke mere
prædiket på tysk, og fra 1932 indgik den som en almindelig dansk
sognekirke.
På kirkegården er rejst en
mindesten i 1959 med tyske slægtsnavne.
På
stenen står i
dag følgende: 1759 – 1959. ”Fra fremmed
land de kom, og Danmarks Sønner blev her i Sten dem Slægten Minderuner
Skrev”
og med 30 slægtsnavne: Agricola, Betzer, Bitsch, Bräuner, Bärthel,
Cramer, Dickes,
Dürr, Frank, Gantzhorn, Harritz, Herbel-Schmidt, Hermann, Herold, Jung,
Krath,
Kriegbaum, Laier, Lauth, Marquardt, Maul, Morratz/Morast,
Märcher/Märker,
Philbert, Rost, Schönheiter, Wacher/Wackerhausen, Wendel, Winkler,
Würtz.
Navnet
Gantzhorn er tilført
senere, og navnet Wendel er en fejl. Navnet burde ikke stå der,
eftersom der
ikke indvandrede nogen slægt af dette navn.
Vi beså kirkegårdens ældre
del. Tyskerne fra Grønhøj blev begravet nord for kirken og tyskerne fra
Haurdal
syd for kirken.
Lige til venstre for
kirkedøren på kirkegården står en kirkeklokke, hvis historie er, at der
i
henhold til et testamente i 1986 skulle opsættes ”en klok” i kirken –
som blev
misforstået til, at der blev fabrikeret en bronzekirkeklokke i stedet
for et
ur. Ingen i menigheden ønskede denne klokke opsat, derfor står den her
på en
sokkel.
Herefter
kørte vi ind til
Frederiks til et anlæg, hvor der er opsat 2 granitskulpturer:
Kartoffelpigen for
225-året for kartoffeltyskernes bosættelse (Ole Mynster Herold) og til
to
bjælkeformede granitsten på en granitsokkel. Stenene hælder mod
hinanden med en
overligger, der symboliserer integrationen mellem danskere og
kartoffeltyskerne,
opsat i 250-året for tyskernes bosættelser.
Vi kørte herefter til et
markant sted for kartoffeltyskerne, nemlig Firehuse, som netop består
af 4
gårde, to og to tæt beliggende på begge sider langs ”bygaden”. Disse
gårde har
indtil for nylig alle været ejet og beboet af direkte efterkommere af
kartoffeltyskerne.
Derefter var
det kaffetid på
kroen med hjemmebagt kringle fra en opskrift af ejerens bedstemoder.
Lige inden var der tid til at
bese landbrugsmuseet i de gamle stalde og lade på kroen samt i
”Svenskehuset”,
som var indrettet til museum og mindestue for kartoffeltyskerne på
egnen.
Her sluttede den storslåede guidede
tur med Elsa Steen Ølgaard, og i stedet fortalte kroens ejer sin
slægtshistorie
fra 1864 og til i dag blandt andet med fællessang og guitarledsagelse.
På
hjemturen slog vi et lille
smut om Kongenshus Mindepark på 1200
hektar,
hvor vi kunne skue ud over det
mægtige lynglandskab, hvor efterårslyngen var begyndt at blomstre.
Herefter gik
det direkte mod Fredericia, men med en lille aftrædelse til at drikke
en øl
eller vand. Ankomst til Fredericia ca. kl. 18:05 efter en fortrinlig
tur med
ca. 23 grader C hele dagen.
Tilbage til Referatoversigt .
|