Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden
Slægtstemaaften den 24. januar 2018

Tema: Slægtsforskning "uden kirkebøger og FT"  v/ Bestyrelsen
(bare) 7 deltagere

Af Jesper Ratjen, formand

JesperIndledningsvis oplæstes en opfordring/en invitation/et tilbud fra vores sidste foredragsholder, forfatter Ove Madsen, om en evt. medvirken/medudgivelse af en på facts baseret skønlitterær bog omhandlende familier i Fredericia mellem ca. 1760 og 1840 og det kulturmøde, der har fundet sted mellem de forskellige befolkningsgrupper i byen. Han tænker sig som udgangspunkt nogle "blandede ægteskaber". Har nogen kendskab og/eller lyst til at medvirke i et sådant bogprojekt? - spørges der.

Aftenens tema var tænkt som en opfølgning og afprøvning med praktiske eksempler på Torben Kristensens foredrag den 11. december 2017 med samme emne.

Det blev v/Formanden, som havde fundet en række eksempler frem, som vi afprøvede:

1)
Oeders Efterretninger 1771
om ægtepar, enker og enkemænd i Sjællands stift.   

Dansk Dataarkiv (ddd.dda.dk) har under linket "Andre databaser" – foruden Oeders Efterretninger en række andre nyttige database-links.

2)
Lægdsruller

Med indgang via DIS-Odenses fine side: http://laegdsruller.dk – evt. fulgt op med åbning via http://ao.salldata.dk/index.php?type=laegd eller søgning via Rigsarkivets hjemmeside www.sa.dk  –  øvrige – find din slægt ( sådan som Michael Dupont demonstrerede i  "julekalenderen" fra »Samfundet« i december)

3)   
Skifteprotokoller

Via http://ao.salldata.dk/index.php?type=skifter kan man finde de indscannede skifter fra hele landet.
Navneregister til fynske skifte- og fæsteprotokoller ses hos DIS-Odense (https://navneregistre.dis-danmark.dk/faeste_skifte/ ). Udskrift af persongalleriet fra mange jyske 
ses på Erik Brejls hjemmeside:  https://www.brejl.dk/index.html.
Det var planlagt, at vi skulle læse et Fredericia-skifte fra 1751.

4)
Borgerskabs- og lavsvæsen

Igen indgang via formandens foretrukne salldata: http://ao.salldata.dk/index.php?type=borgerskab
Eksempler: Horsens feldberederlav 1723 og Vordingborg ligbærerlav 1783.

5)
Godsarkiver

Fine, læsbare indscanninger skal kunne findes på: https://www.familysearch.org  (hvis man véd hvordan!) – Så det fik vi ikke prøvet.

6)
Statens arkiver

https://www.sa.dk/da/  er naturligvis indgang til et væld af indscannede kilder.
Vælg: "Se flere" og herunder "Hjælpemidler"  Så er der indgang til diverse registre og arkivregistraturer. Her kan man bl.a se: Kirkebøger - Registre og hjælpemidler – men det skulle vi jo netop ikke.
Vi valgte at se på "Lavsarkiver", men opdagede, at siden her kun omfatter registre. Hvis man vil se mere end registre, skal man vælge "Øvrige" som giver indgang til både registrene og de indscannede lavsprotokoller. (Det kunne man nemmere have gjort via salldata)

Under "Hjælpemidler" kan man gå ned til "Registre diverse".
Her valgte vi blandt mange muligheder at se på: "Navnekartotek til Skattemandtal 1743, Købstæder og amter". Det er affotografering af Rigsarkivets seddelkartotek, som bare rummer et navn og henvisning til hvilken købstad det forekommer i på hvilken folio i skattemandtallet.
Vi kiggede også på: "Mallings vielser", som er et alfabetisk register til betalte kopulationspenge i danske landsogne 1661-1792. – meget nyttige.

Efter kaffepausen orkede vi bare et par enkelte af de 4 "gotisk læsning"-tekster, som var forberedt, nemlig:

Horsens Feldberederlav  Kontraktbog  1686-1746    
Læredrengene nævnes ved navn og fødested og hos hvilken "Vel-agtbare og forstandige" læremester, de skal lære deres "ærlige og lovlige" håndværk.

– og i samme stil, men ikke nemt:

læste vi, at Vordingborg Ligbærerlaug  24.juni 1783 skiftede oldermand "formedelst hans Svaghed i Benene" (Det var en af formandens 32 tip3-oldefædre).


Tilbage til referatoversigt