Af Jesper Ratjen, formand TSF
Tema: Hvor lidt kan man begynde med? Slægtsforskning for begyndere og "lidt øvede" v/ Formanden
Gennemgangen koncentrerede sig om slægtsforskerens 2 primære arkivalier: Kirkebøger og folketællinger.Kirkebøger (Ministerialbøger)
Kirkebogsførelsen er statens registrering af befolkningens bevægelser. Alle fødte og alle døde skal registreres i en kirkebog. (Indtil borgerlig vielse i 1923 blev tilladt for alle, skal en lovformelig vielse også registreres i en kirkebog). Med mindre personerne tilhører et "anderkendt – til at føre civilregistrering – trossamfund" skal registreringen foretages i Folkekirkens kirkebøger. Med den sædvanlige undtagelse for Sønderjylland: Det kommunale personregister. Derfor er kirkebøgerne/personregistrene de primære kilder til oplysning om den danske befolkning.
Foruden oplysning om fødsel/navn/dåb incl. forældre og faddere og død/begravelse (i kirkebøger før 1813/14 ofte kun dåb, navn og begravelse) findes også registrering af konfirmation (fra 1736) med navn, forældre og opholdssted samt vielse med parrets navne og opholdssted. Da præsterne også havde pligt til at holde regnskab med sognets til- og fraflyttede fik kirkebøgerne fra 1813/14 også "Tilgangs- og Afgangslister"; – i købstæder indtil 1854, hvor byfogeden overtog; – i landsogne indtil 1876, hvor sognefogeden overtog. I København havde det altid været politiets opgave.
Kirkebøgernes lidt skiftende oplysninger gennem tiderne blev gennemgået; fra de ældste tiders frie kirkebogsføring til de skemabundne kirkebøger fra 1813/14 og de ændringer af oplysningskrav, som efterhånden fremkom i hhv. 1892, 1913 og 2004.
En oversigt over kirkebøgernes oplysninger i de forskellige tidsperioder blev uddelt på tryk.
Vi så også på, hvordan man ved brug af hjemmesiden »ao.salldata.dk« får en god og nemt tilgængelig oversigt over de scannede kirkebøger (samtlige kirkebøger er nu indscannet), så man kan finde den søgte og få et direkte link til "arkivalieronline".
Folketællinger
Folketællingers formål er en total registrering af befolkningen fordelt efter bopæl (stednavn i sogn, herred, amt) og husstand, navn, køn, alder, (fra 1845 fødested) ægteskabelig stilling, trossamfund, husstandsstilling og erhverv m.m.
Årene for landsdækkende folketællinger er: 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921, 1925, 1930, 1940, 1950, 1960, 1965, 1970. Til og med 1940 er folketællingerne tilgængelige indscannet på arkivalieronline. Også her kan man med fordel benytte sig af den nemme oversigt og adgangsvej på »ao.salldata.dk«.
En oversigt over de forskellige folketællingers indhold blev uddelt på tryk.
Folketællinger fra 1769 og mandtaller fra andre tidlige år findes også i begrænset omfang og må søges via »Daisy«. (Vælg "Folketælling" i arkivskaber/arkivserie feltet).
Vi så et eksempel fra Middelfart købstad 1709.
Hvor få oplysninger behøver man til en begyndelse?
Efter kaffepausen så vi på, hvor få oplysninger man behøver for at komme i gang med en slægtsforskning. Begynderen er nødt til at kende de basale kilder: Kirkebøger og folketællinger og får snart også behov for at kunne læse gotisk håndskrift - men så kan man også nå langt.:
Aftenens eksempel tog udgangspunkt i en kort samtale med en smed, som skulle reparere en vandskade i mit hjem. Da jeg kommenterede hans efternavn, fortalte han, at han havde navn efter den lille landsby, han boede i, og at han var 4. generation på byens sydligst beliggende gård.
Det er nok: Navn, fødested og omtrentlig alder – så kan alle danskere (født før 1960) findes i de offentlig tilgængelige indscannede kirkebøger på »arkivalieronline«
På Geodatastyrelsens »historiske kort på nettet« (www.hkpn.gst.dk) kan man indtaste et stednavn og vælge at få vist et matrikelkort eller et topografisk kort fra en passende tidsperiode, hvor det søgte stednavn forekommer. (Ignorer den fejlmeddelelse, som fremkommer). Begynd med et topografisk kort for at få et overblik over lokaliteten.
Ved at vælge det ældst mulige matrikelkort (fra beg. af 1800-årene) vil det typisk være påført ejernavne. Det gjorde vi og fik et matrikelkort (1819 - 1855) frem, som viste, at ejeren på den sydligst beliggende gård i landsbyen (matr. no. 4a) dengang hed Jens Madsen, mens navnet Niels Nielsen var overstreget. Det fortæller, at gården i kortets gyldighedsperiode først har været ejet af Niels Nielsen og derefter af Jens Madsen.
Vi ville nu prøve at kortlægge ejerlisten tilbage til Niels Nielsen med udgangspunkt i smeden som angiveligt var sin families 4. generation på gården.
I kirkebogen fandt vi smedens fødsel og fik derfor også oplysning om forældrenes fødselsdato. På tilsvarende måde kunne vi finde faderens og bedstefaderens fødsel hhv. 1919 og 1885 i kirkebogen, men ikke oldefaderens, som ganske rigtigt var gårdejer i landsbyen.
Ved at skifte over til folketællingen 1890 kunne vi se hele oldefaderens husstand, hans alder og udensogns fødested. Heldigvis (for "heldet står den kække bi") omfattede husstanden også en aftægtskone. Det var den forrige ejers enke (Aftægtsydelse er nemlig en hæftelse, som er tinglyst på gården). I folketællingen 1880 stod hun som husmoder og hendes mand som gårdejer. Han var også født udensogns, men stod som ejer af den pågældende gård både ved folketællingerne 1870 og 1860. Ved folketællingen 1850 var vi tilbage ved Jens Madsen som ejer (af den eneste gård, som havde skiftet ejer 1860-1850) – og ligeledes 1845, 1840 og 1834, hvor han var 41 år.
Det folketællingstomme hul 1834 - 1801 var for stort til, at vi kunne finde Jens Madsen i 1801-tællingen. Vi tyede til matrikelkortets oplysning om Niels Nielsen som tidligere ejer og fandt i 1801 Niels Nielsen (39 år) som søn af Niels Nielsen (60 år) "Bonde og gårdbeboer" og i folketællingen 1787 stod Niels Nielsen (56 år) "Bonde og gårdfæster" med sønnen Niels (15 år). Målet nået!
Undervejs kan man selvfølgelig søge til siden og forfølge hvilken som helst af husstandsmedlemmernes herkomst. Vi kiggede efter fra hvornår sognets kirkebog registrerede Jens Madsen som bosiddende i landsbyen. Vi fandt ham født andetsteds i sognet i 1793, men at hans ældste barn var født 1823 i landsbyen. Så langt kan begynderen, som kun bruger kirkebøger og folketællinger nå. (Den viderekomne vil i Skøde- og Panteprotokollen kunne finde den nøjagtige dato for, hvornår Jens Madsen overtog efter Niels Nielsen)
Afslutningsvis blev det pointeret, at man skal huske også at orientere sig i den trykte lokalhistoriske litteratur. »salldata.dk« har bl.a. en interessant bogreol med indscannede håndbøger m.m., som man kan blade i.
Tilbage til referatoversigt