Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden
Slægtstemaaften den 21. september 2016.

12 deltagere.

Af Niels Thomsen, sekretær og Jesper Ratjen, formand.

Tema: Fortæl om din egen slægtsforskning

Formanden omtalte den kommende københavnertur onsdag d. 26. oktober, hvor Københavns Stadsarkiv skal besøges. Der er afgang fra banegården kl. 07.22 med ankomst København 09.05.
Introduktion til Stadsarkivet kl. 09.30 til kl. 11.00. 
Besøget kan suppleres med/erstattes med et besøg på egen hånd på Rigsarkivet, for dem der måtte være interesserede.
Fra København 16:02 Tilbage i Fredericia kl. 18:06.

DeltagereAftenens emne var at deltagerne skulle fortælle om egen slægtsforskning. Hvordan og hvorfor er vi kommet i gang og hvad arbejder vi med.

Preben Jensens fortalte om forældrenes familie. En skotøjsæske med gamle billeder havde startet det hele med bedsteforældre og en tipoldeforælder. Faderens familie fra Svendborg-Tåsinge med en oldemor fra Norge; moderens fra Karrebæksminde. En ukendt halvbror, født på Fejø, dukkede op.

Karsten Thomsen havde en del gamle billeder, som førte ham til Nord- og Nordvestfyn og konens forfædre fra Give og Sdr. Omme..

Svend Erik Hansen havde papirer efter en morfar som pegede mod Jegindø og Holstebro samt Nørvang-Tørrild herred; – endvidere fra Ribe, Gram og Løjt samt Nordfyn.

Irene Panduro Hansen har slægtsbøger i sin tid udarbejdet af Erling Veile, som omfatter familie på Fyn og helt tilbage til Lund i Sverige samt Sønderjylland. Og en Panduro-soldat fra Spanien.

Karen Petersen arbejder med slægterne Lang og Palm. Lang var vægter i Fredericia, men endte som fattiglem på Fredericia Hospital. Palm fra Flensborg var færgemand i Snoghøj. Karen har også arbejdet med sin mands slægt Kjærulf, hvor der var udarbejdet en slægtsbog.

Lars Foller Larsen har efterslægtstavle fra Hvidkilde tilbage fra 1600-tallet; siden København-Frederiksberg. Har også arbejdet med en farmor fra Sdr. Felding. Lars har benyttet sig af Fredericia Dagblad, hvor man som abonnent kan gå ind og se deres aviser; – også dem der er nyere end 100 år Har desuden benyttet Mediestream. 

John Rasmussens forskningsområde er Skanderborg og Vendsyssel (Sindal-Løkken og Hals-Gandrup) med navne som Vognsen og Rotfeldt. Har forfattet små "pixi-hæfter" om enkeltpersoner, og er nu i gang med at lave en e-bog om sin far. e-bogen er en af de nye måder at skrive sin slægtshistorie på, hvor man kan have links til f. eks. kirkebøger og videoklip. 

Jonna Qvortrup har arbejdet med, hvor hendes særegne efternavn stammer fra. Det ser ud til at stamme fra Randers-Hobro området og der er slægtskab til Niels Bugge fra Hald (som i 1358 svigagtigt blev myrdet ved Middelfart). Kartoffeltyskere med navnene Breuner og Hermann figurerer. En slægtsbog fra svigermoren med Jochumsen fra Erritsø, har også været inde i billedet.

Kai Aurbo har som adoptivbarn forsket i sin fortid, fortrinsvis på Fyn med lokaliteterne Kerte, Ørsted og Barløse. Kai bruger desuden en del tid på at skrive sine erindringer.

Vagn Rosenvold er nok den af os, der kan gå længst tilbage. En tip 23 oldefar var den islandske høvding, forfatter og skjald Snorre Sturlason (1179-1241) som bl.a. skrev Heimskringla (Odin og Thor er også blandt Vagns aner, men så er han også 3300 år tilbage).  Vagn indrømmer da at en del af materialet, er noget han har fået forærende qva islandske overleveringer.

Niels Thomsens forfædre er fra Vendsyssel næsten hele vejen igennem, med den undtagelse at efter 1864 kom der en ”indvandrer” fra Sydslesvig til Vendsyssel som tilførte nyt blod til familien og som bidrog med noget forhistorie fra Angeln. Niels arbejder ellers med at skrive sine erindringer færdige.

Jesper Ratjens slægtsforskning begyndte i sin tid (1961) inspireret af et nedarvet amatørportræt af hans 6 x tipoldemor. Det var damen i kurvestolen som Jesper har foredraget om. Desuden figurerer i hans farmors slægt navne som Prip-Quist og Hey, samt hans kones familie Husted fra Salling.
Jesper fortalte, at han bl. a. sidst har haft glæde af dødsanmeldelsesprotokoller i sin forskning.

Så var vi igennem omtalen af vort arbejde med vores slægtsforskning.
Jesper udleverede desuden et skema som kan udfyldes og som tænkes benyttet til linket på vores hjemmeside med ”Hvem forsker hvad”.

Efter planen skulle vi efter kaffen læse gotisk, men snakken omkring det første emne gik så livligt at vi ”summede” videre med vores slægtssnak resten af aftenen.
Et tegn på at det var et aktuelt og relevant emne.


Tilbage til referatoversigt