15 deltagere.
Af Niels Thomsen, sekretær og Jesper Ratjen, formand.
Tema: Arkivleder for Lokalhistorisk Arkiv Fredericia Karsten Merrald Sørensen fortalte om arkivets historie og funktioner.
Arkivet blev oprettet i 1973 som lokalarkiv, udelukkende bemandet med frivillige.I 1987 blev den første arkivar fastansat, og i 1992 flyttede arkivet til nuværende adresse, Frederik IIIs Vej 6 (i en tidligere kittelfabrik).
Samme år blev Bodil Schelde Jensen ansat som arkivar.
I 1996 overtog Jens Peter Clausager jobbet som arkivar. Han blev for 3½ år siden afløst af den nuværende arkivleder Karsten Merrald Sørensen (billedet).
I 2010 ændredes arkivet status fra at være foreningsdrevet til at være i kommunalt regi sammen byens museer. Nu var byens historiske og museale aktiviteter samlet under én hat.
Arkivet har i det forløbne år haft 2300 gæster, optalt ud fra dem der har skrevet sig i gæstebogen. Formentlig flere, det er ikke sikkert alle er lige så flinke til at skrive i bogen, som vi er! - forlød det.
Her i landet har vi i princippet 3 former for arkiver.
1. Rigsarkivet der udover København har afdelinger i Odense, Aabenraa og Viborg. (Tidligere benævnt: Landsarkiv samt Erhvervsarkiv i Aarhus – nu flyttet til Viborg)
2. Stadsarkiver, der primært opbevarer kommunernes arkivalier samt servicerer kommunen.
3. Lokalarkiverne der tager sig af byens historie. Her i Fredericia har arkivet også de tidligere sognekommuners arkivalier, samt nogle skolearkivalier.
Fredericia Lokalarkiv har i dag 3 fuldtidsansatte, en del flex-jobbere samt omkring 20-30 personer, der arbejder frivilligt med bl.a. registrering af billeder og udskrift af vejvisere m.m.
De nuværende lokaleforhold er tydeligt langt fra tidssvarende. Ønskerne går i retning af en samlet løsning sammen med museerne, incl. voldanlægget. Temperatur, fugtighed og brandsikring er meget væsentlige faktorer for en ideel opbevaring af både arkivalier og arkæologiske genstande. (Selv om arkivets bygninger for tiden kan ses sat til salg, har kommunen en uopsigelig lejekontrakt, som løber 6 1/2 år endnu. Ved et evt. salg får arkivet bare en ny husvært – forlyder det).
Af aktiviteter, der er mere udadvendte, har Lokalarkivet været med til at foreslå navne til alle de nye gader omkring Fredericia C; navne der skulle havde relation til Fredericias historie.
Desuden har arkivet været involveret i at kvalificere bygninger i byen til at få del i den donation fra A. P. Møller-fonden, der blev givet til renovering af bygningsfacader med historisk relevans for militær- og etatsbyen.
Et meget vigtigt arbejde i forbindelse med behandling af indkomne arkivalier er en systematisk sortering og registrering af materialet. Arkivalierne skal kunne genfindes for eftertiden, ellers er de ikke meget bevendte. Hertil benyttes et system med registrering i emnedelte "fonde":
På Fredericia lokalhistoriske arkiv bruges denne opdeling:
A-fond: Personer, gårde, firmaer, foreninger og lign. (ca. 3.400 numre).
B-fond: Billeder (ca. 43.000 numre). Billeder scannes i så høj en opløsning, at de ikke oftere skal hentes frem af de syrefri kuverter og æsker. Dertil kommer omk. 500.000 negativer fra pressefotograf Peter Honoré samt negativer på glasplader fra fotograf Anna Gram – desværre mangler hendes protokol, så der ikke kan sættes navn på de mange fotograferede personer.
C-fond: Korrespondance.
K-fond: Kort og tegninger.
R-fond: Øvrige samlinger.
U-fond: Aviser og artikler.
Z-fond: Bøger.
Desuden skal arkivalierne frigøres for clips og hæfteklammer, ting der på sigt ødelægger arkivalierne. Herefter pakkes de og opbevares i syrefri konvolutter/arkivkasser.
Registrering blev omtalt som: jævnt kedeligt men absolut vigtigt. "Tingene skal kunne findes".
Herefter gik vi over til at kigge ind i arkivets maskinrum (de mange lokaler, der er rundt i bygningen (Ned ad trapper. Ind i magasin-kælderrum. Avissamlingen. Ud igen. Op ad en ny trappe. Ind i reolfyldt magasinrum. Ud igen. Hen igen. Ned igen. Lokaliteter, man som publikum normalt ikke ser. Det hele bliver bragt til læsesalen).
Aviskælderen var første sted.
Fredericia har i tidernes morgen haft 3 aviser: Fredericia Avis, en højreorienteret avis, der udkom første gang i 1849. Socialdemokraten og Fredericia Dagblad, der udkom første gang i 1890, og som er den eneste af de 3 aviser der stadig eksisterer.
Avisårgangene ligger på hylder, indbundet i store, tunge bind. Man skal blade forsigtigt, da papiret er skørt. Aviserne benyttes, udover af publikum, også af skoletjenesten, der kunne stille følgende opgave til eleverne: Beskriv situationen omkring krigsudbruddet i 1914 ud fra to forskellige avisers beretninger om hændelserne.
Aviser fra hele landet kan også lånes på mikrofilm fra Statsbiblioteket i Aarhus. Bestil via Folkebiblioteket. Lokalarkivet har aftale om, at man kan sidde ved deres læseapparat og læse disse avisfilm. NB! Enkelte aviser kan læses på mediestream.dk, men kun, hvis de er mere end 100 år gl. (omtalt i Slægts-Tidende nr.35 s.14)
Magasinet på 1.sal Rummet er tæt besat af stålreoler med arkivalierne pakket i de kendte arkivæsker. Som et eksempel på en såkaldt A-fond nævntes det meget store materiale fra 3 generationer af lokale arkitektfirmaer (Zachariassen og Jespersen). De har i stor stil præget byens bygnings-arkitektur. En del materiale er opbevaret i Lysholt ved Vejle i Vejle Stadsarkivs nye magasiner, der har meget moderne opbevaringsfaciliteter. Materiale herfra skal bestilles i god tid, inden det kan foreligge i Fredericia.
Billedmagasinet: Her sikrer man sig også systematik i registreringen. Omkring 43.000 papirbilleder er scannet og opbevaret i syrefri konvolutter. Se dem på ”www.arkiv.dk”
Negativkælderen omfattede negativer fra bl. a. Peter Honoré og Anna Gram.
Her i kælderen holder ”Lokalhistorisk Forlag” også til. De udgiver lokale bøger/skrifter. Arkivet udgiver selv ”Fredericia-bogen”
Registreringsrummet var sidste sted vi så. Hertil kræves god bordplads, for at kunne arbejde med de mange indleverede arkivalier.
Efter kaffen fortalte Karsten lidt om hvad der findes på selve læsesalen.
Vejvisere og kirkebøger fra lokalområdet. Ringbind med dødsfald efter 1899 til nu, baseret på omtaler i Fredericia Dagblad i den periode avisen har eksisteret.
Et enkelt apparat til læsning af mikrofiche har man stadig, det er dog et uddøende system.
Desuden findes arkivskuffer med personnavne (fra Fredericia Dagblad) for perioden 1891-1970. Skufferne er opdelt i Personer, Emner og Tinglysninger. Det kan søges i "arkiv.dk"
Slægtsbøger: Arkivet har overtaget (et par hundrede) slægtsbøger udgivet af firmaet "Anearkivet", som var en efterfølger af firmaet "Dansk Slægtsforskning". (For 500 kr + 2 kr. pr kopiside kan man erhverve en kopi af de nævnte slægtsbøger. Se titlerne på "arkiv.dk". Vælg som arkiv: Fredericia Lokalhist. arkiv og søg på "Anearkivet", så ses titlerne. Enkelte titler ses også på: "Dansk slægtsforskning").
Arkivleder Karsten Merrald Sørensen er blevet bevilget et halvt års orlov fra arkivet til nye studier efter en ph.d - afhandling, han tidligere har udarbejdet. Den mundede ud i bogen ”Kirkebrug gennem 250 år”, hvor han, mens han var ansat ved ”Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig” i Flensborg, foretog en undersøgelse af 3 vidt forskellige sogne i det gamle hertugdømme Slesvig i perioden fra Reformationen (1536) til ca. 1800-tallet. Bogen, der bl. a. sælges her fra arkivet for 275 kr., fortæller om fyrsters, præsters og befolkningens brug af kirkerummet.
Karstens nye projekt sammenligner hvorledes købstadsborgere manifesterede sig i kirkerummet frem til 1700-årene. Det er kirkerne i Fredericia, Kolding, Vejle og Horsens, der sammenlignes.
I dag har Karsten stadig 1 måned tilbage af sit halve års orlov fra arkivet.
Tilbage til referatoversigt