14 deltagere.
Af Jesper Ratjen, formand og Niels Thomsen, sekretær.
Formanden erindrede om det kommende besøg på ”Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig” i Flensborg tirsdag d. 20. oktober. Tilmelding senest på næste mødeaften 12. okt.
Mormonkirken afholder en slægtshistorisk dag i kirken på Langenæs Allé 31, Aarhus. Tilmelding nødvendig via Slægtshistorisk Forening, Århus (www.slaegt-aarhus.dk). Programmet med 5 slægtsforedrag oplæstes.
Slægtstemaaftenen blev afviklet ved at formanden indledningsvis gik ind på foreningens hjemmeside, hvor vi gennemgik de "links", som ligger under ”Private hjemmesider”. Af eksempler kan nævnes: Nygaards sedler (slægtsnavne i Jylland), Vads sedler (slægtsnavne på Fyn), Fogsgaard (Enkekassen, københavnske gadenavne)., Wadschier (søgbare afskrifter af skifter fra Nørrejylland og Fyn samt fynske fæsteprotokoller og Viborg tugthus), Erik Breils skifteudskrifter m.fl.
Dernæst var det tid at hjælpe hinanden med besvarelse af spørgsmål. Da det kun lykkedes 1 af 5 pc'er at komme på arkivets trådløse net, blev det i form af fælles gennemgang, som Britt hjalp med fra sin pc. – Så kunne vi alle lære noget i fællesskab. Det var vist den bedste løsning overhovedet!
1) Sp:
En pige, som i en folketælling blev anført som "plejedatter" og i den følgende som "steddatter". Hvem var hendes forældre?
Sv:
Er der tale om inkonsekvent sprogbrug eller ligger der en adoption mellem de 2 tidspunkter? Var et tidlige plejebarn siden adopteret af familien? Men så kaldes hun vel ikke steddatter?
- Plejebørn hører ind under sognets fattigkasse.
- En steddatter må være mandens steddatter; altså hustruens barn. Var hustruen en enke, som havde barnet med i nyt ægteskab eller havde hun anlagt alimentationssag mod barnefaderen? Eller var hun evt. fraskilt? I begge sidstnævnte tilfælde en sag for amtet.
Vi kom det ikke nærmere.
2) Sp:
En vielse mellem 2, som havde været gift før, men med hvem? Vielsesattesten viste, at de var borgeligt viede på Frederiksberg.
Sv:
Da AO har borgerligt viede i København, fandt vi dem hurtigt og ved vielsen stod deres tidligere ægtefæller med navn og skilsmissedatoer. Spørgsmålet besvaret!
3) Sp:
En navngiven kvinde havde været indlagt på Viborg Sindsygehospital, hvor hun døde i 1923 efter 13 års indlæggelse. Kan der findes noget om hende?
Sv:
Ja, på Daisy kan vi søge som arkivskaber: "Viborg sind" (Skriv så lidt, som muligt. Derved fanger vi både Viborg sindsygehospital og Viborg sindsygeanstalt (sidstnævnte var navnet i perioden). Fra perioden ligger indskrivningsbøger og patientjournaler, som kan bestilles, da de er mere end 75 år gamle. (Søgning på Viborg Sindsygehospital gav kun henvisning til et bygningsdirektorat med bygningstegninger).
4) Sp:
En navngiven mandsperson født 1888 i Orte på Fyn var forgæves søgt i en lægdsrulle.
Sv:
Man kom i lægdsrullen det år, man fyldte 18 år. D.v.s. optaget i en "Tilgangsrulle" i 1906. Via DIS-Odense, gik vi ind på www.lægdsruller.dk for at finde udskrivningskreds og lægd nr.: "3.udskrivningskreds lægd 177". På Daisy er lægdsrullerne scannet ind. Desværre var der fejl i systemet, så vi kunne ikke blade os frem til det pågældende lægd, men havde vist vejen! (Han blev dagen efter fundet i nabosognet Barløse, hvor han tjente i (FT-året) 1906).
5) Sp:
Betydning af begrebet "jordpåkastelse" i en kirkebog fra 1700-tallet?
Sv:
I dag bruges begrebet i forbindelse med den kirkelige handling i kirken inden den efterfølgende kremering, men det kendtes jo ikke i 1700-tallet. Er vendingen brugt generelt i den pågældende kirkebog som synonym for begravelse? – Eller skyldes det, at den egentlige begravelse (jordfæstelse) senere skal ske i et andet sogn?
Det blev en hyggelig, afslappet og lærerig aften!
Tilbage til referatoversigt