Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden
Slægtstemaaften den 19. november 2014.
22 medlemmer deltog.
Af Jesper Ratjen, formand og Niels Thomsen, sekretær.

Formanden Jesper Ratjen startede med et par meddelelser.
Foreningen har købt et lille oplag af en vejledning der kaldes ”DAISY, ArkivalierOnline Beta og Lægdsruller” af Ulrich Alster Klug. Den sælges for 40 kr. Forfatteren fortæller også om emnet på slægtstemaaftenen onsdag d. 18. marts 2015.
På vores hjemmeside er under ”Sidste nyt” kommet et indlæg der hedder ”Hjælp til DAISY” Her er nogle tips til bestillinger i DAISY samt en vejledning til, for det tilfælde man søger en sømand, at finde det skib vedkommende er mønstret ud med.
Aftenens tema er ”Brug af slægtsfotos”
JesperFormanden Jesper Ratjen indledte med at fortælle om de ældste typer portrætfotografier og om nogle muligheder for at identificere de portrætterede.
Jesper viste et eksempel på et daguerrotypi optaget af "M.Alstrup, Kjøbenhavn", som, fordi nogle af personerne var kendt fra andre afbildninger, kunne identificeres til at forestille købmandsfamilien Prip i Vejle. Fotografnavnet "M. Alstrup" kan slås op i Bjørne Ochsners værk: »Fotografer i og fra Danmark indtil 1920« (Kan ses via link fra vores hjemmeside under "Billeder"). Mads Alstrup var i Vejle i sensommeren 1843, så daguerrotypiet af familien Prip kan derved dateres. (Daguerrotypier er afbildninger på en lysfølsom sølvjodibelagt kobberplade og kræver 10 minutters eksponeringstid, med de portrætteredes absolutte stillesidden). Senere (fra 1850'erne) fremkom meget billigere og mindre tidskrævende fotografimuligheder på papir opklæbet på pap i "visitkort-format" (6,5 x 10,5 cm). Siden blev også "kabinet-formatet" (10,5 x 17 cm) populært. Begge typer kunne indsættes i særlige læderindbundne indstiksalbummer, som kunne ligge fremme til underholdning og samtalegrundlag om familien og dens venner og bekendte. (Se vores hjemmesideforside – fotografiet øverst til venstre). "Fotografiet blev så billigt og udbredt, at alle som er født efter 1860 på et tidspunkt i deres liv kan være blevet fotograferet", har en tidligere foredragsholder udtalt.
Fotografierne er forsynet med fotografernes navne og adresser. Heldigvis skiftede fotograferne i den tidlige periode ofte adresse. I Bjørn Ochsners værk kan de tidsrum en fotograf virkede på de forskellige adresser, slås op. Portrætfotografierne kan derfor, foruden ved tidstypiske klædedragter, tidsfæstes og dermed måske hjælpe til personidentificering. Desværre er de fleste fotografbestillingsbøger gået tabt, men den del findes på lokalarkiver (søg i www.danpa.dk). Berømtest er fotograf H.Tönnies fra Aalborg, hvis bestillingsbøger opbevares i Aalborg Stadsarkiv

PixumHenningDerefter tog Henning Karlby over med bl.a. at fortælle om flotte fotobøger, man selv kan designe.
Først fortalte Henning om billedbehandling. Henning har skannet alle sine billeder og diapositiver og lagt dem ind på et digitalt medie. Skanningen er foretaget med størst mulig opløsning (i TIF-format). Herfra kan den efterfølgende billedbehandling foretages.

I nogle tilfælde har det givet et bedre resultat at affotografere et billede i stedet for at skanne det.
Henning har lavet en del fotobøger. De er lavet gennem firmaet Pixim. Deres hjemmeside er www.pixim.dk.
 
 Tilbage til referatoversigt