Trekantområdets Slægtshistoriske Forening | |||||
Foreningen | Hvem forsker hvad | Bogreolen | Links | Fotoalbum | Til forsiden |
Slægtstemaaften, den 26. februar 2014. Tema: Medlemmers slægtsbøger/erindringer 23 medlemmer deltog Af Niels Thomsen, sekretær Den første var Niels Thomsen (foreningens sekretær), som fortalte om erindringsskrivning. Hvordan griber man det an? Som det første skal du gennemtænke, hvad skal dine skriverier ende med? Overvej om du føler du kan gennemføre skrivningen hele vejen igennem, hvis ikke skal der måske skrues ned for ambitionerne. Det er bedre at gennemføre et eller flere små projekter end køre fast i et stort, der ikke bliver gennemført. Hvem vil jeg skrive til og hvad vil jeg skrive om? Skal det skrives i kronologisk orden? De ældre i familien er de første man skal konsultere. Hvor længe har vi dem? Nu er hele projektet tænkt igennem, og skrivningen kan begynde. Indret et egnet sted at sidde med arbejdet, ikke en masse unødvendig baggrundsstøj. Vil du helst sidde alene og skrive? Det
at skrive alene kan være en ensom proces. Er man til mere selskab eller
ønsker at blive inspireret til skriveprocessen, kan et skrivekursus på
en højskole eller et aftenskolekursus give inspiration og læring i
forskellige teknikker. Det ultimative er et retræteophold (refugie) med
tid til meditation/eftertanke. Bogen ”At skrive slægtshistorie – idébog for slægtsforskere” af Kathrine Tobiassen (Slægt & Data nr. 4/2013, side 28) er værd at konsultere. Vi kommer nu til redigering af det skrevne. De i vort talesprog ofte benyttede fyld-ord (jo, så, måske, også, ligesom etc.) skal vi undgå i det skrevne. Tryk Ctrl + B. Så kommer et vindue i venstre side, hvor man skriver det ord man ønsker undersøgt. Ofte kan ordet undværes i det skrevne? Lad evt. en ægtefælle/søster/bror gennemlæse det skrevne. De kan supplere/korrigere det skrevne. Og hvad skal der ske med det skrevne? Skal det udgives eller gemmes i kommodeskuffen? Udgivelse i bogform er generelt kostbart ved små serier. Her skal nævnes nogle muligheder: Ved de efterfølgende foredrag i aften kommer der flere eksempler på, hvordan man selv kan udgive sin slægtsbog. Skriv også om det der sker helt op til i dag, for husk: Dagen i dag, er historie i morgen.
Det problem med, at et billede ikke siger meget, med mindre der står årstal og navn på personerne på billedet, havde Jonna løst ved at lægge et stykke gennemsigtigt papir over billedet og aftegne silhuetterne af personerne. Efterfølgende kan navnene på de enkelte personer noteres på det gennemsigtige papir. Det er èn af måderne, man kan benytte, for at give billederne ”værdi for eftertiden”. Den 3. var Jens Bondesen, som havde lavet en slægtsbog over bedsteforældrene på hans mors side. Jens
havde selv printet bogen ud. Den udkom først i et oplag, og
efterfølgende med endnu en udgave med de tilføjelser, der dukke op hen
ad vejen. Som nr. 4 omtalte John W. Rasmussen sin måde at angribe erindringsskrivningen på. For at lære nogle teknikker omkring erindringsskrivning, havde John bl. a. været på et højskolekursus, deltaget i en skrivegruppe i Kolding samt deltaget i en gruppe på Tavlhøjcentret i Taulov. For at huske de emner, der dukker op over døgnet, har han en cigarkasse, hvori alle de stikord/emner, der dukker op, bliver gemt for senere bearbejdning. John valgte en lidt anden fremgangsmåde i forbindelse med skrivningen, startede ikke umiddelbart med en slægtsbog. Når en person var fundet, gerne en med et spændende/utraditionelt livsforløb, blev personens livslinje tegnet op, gående fra fødsel til død. Når der, under den almindelige slægtsforskning, dukkede beretninger/oplysninger op om personen, blev de noteret på det sted på livslinjen, hvor de hørte til. Var der små historier omkring en person, som kunne være interessante at publicere, blev de samlet i et lille hæfte (pixie-bog). Var der efterhånden blevet til mange pixie-bøger omkring personen, var der til en hel slægtsbog. Bogen skulle nu kun produceres, indholdet var allerede skrevet. Det sidste og 5. foredrag var af Henning Karlby,
der ikke benytter et traditionelt slægtsforskningsprogram til sine
slægtsdata, Henning benytter et almindeligt Excel-regneark.
Historier/beretninger om de enkelte personer skrives i Word-filer, der
tilknyttes de enkelte personer i regnearket. Henning skriver også flere
små-historier, der siden kan samles som en slægtsbog. Til trykning af billeder (og tekst), kan benyttes enten offset tryk eller digital tryk. Ved små oplag er den digitale teknik den billigste at benytte. Nogle informationer omkring DIS-Danmark: Via DIS-Danmark kan man i deres arkiv gemme sit materiale. Egen hjemmeside kan gratis laves via deres hjemmeside (forudsat man er medlem af DIS-Danmark). Tilbage til referatoversigt |