21 medlemmer deltog.
Tema: Opfølgning på ”Styr på skelettet” ved medlem Hans Christian Høegh-Hansen og formanden Jesper Ratjen.
Af Otto Geisler, sekretær
Formanden bød velkommen og udtrykte den mulige nødvendighed i at følge op på Erik Kann’s foredrag ved f.eks. at kunne fremlægge konkrete eksempler på, hvordan det kan foregå med at ”sætte kød på skelettet”.
Hertil vil Hans Christian Høegh-Hansen og Jesper Ratjen selv vise nogle eksempler.
Formanden gav herefter ordet til Hans Christian Høegh-Hansen, som angav sit tema til: ”En slægtsbog som gave”.
En nær bekendt af familien Høegh-Hansen, Kirsten, havde altid talt meget om sin familie og sine aner og i særdeleshed om en bestemt dåbskjole, givet til familien som barselsgave i år 1900 og siden anvendt i familien flere steder i landet.
Vores forenings sensommerudflugt i 2005 gik til Hørvævsmuseet i Krengerup på Fyn. I en sær-udstilling om dåbsskikke var den netop omtalte dåbskjole overraskende udstillet vedlagt en historie om, hvem der havde båret den gennem flere slægtled. (Kirstens bror, som var skovfoged på Krengerup havde udlånt dåbskjolen). Da Kirsten 1½ år senere ville fylde 70 år, fik ægteparret Høegh-Hansen den idé at udarbejde en slægtsbog med dåbskjolens historie indarbejdet i fødselsdagsgaven.
Forsamlingen fik herefter en meget interessant historie med PowerPoint-ledsagelse om, hvorledes denne slægtsbog blev til. Historien gik på, at meningen var ikke blot at ”tegne” slægten i en lige linie (skelettet), men samtidig at fortælle historier om personerne og begivenhederne bag (kødet på skelettet). Arbejdsopgaverne blev derfor: At spore slægten mest muligt (skelettet). ”Kødet” skulle så indeholdes i følgende punkter: Kortlægge dåbskjolens historie. Er der særlige historier i eller om slægten? Billeder af slægten. Dokumenter, attester, breve eller lignende.
Med broderens starthjælp fik Høegh-Hansen kontakt til flere familiemedlemmer og endda til en lidt ”tabt” familie i Scotland. 35-40 spørgeskemaer, blev udsendt til alle opsporede slægtninge, hvor der ikke blot blev spurgt til den linjemæssige slægtssammenhæng, men også blev bedt om at komme med historier om slægten, samt
billeder eller
andre former for arkivalier til låns, som blot lå i gemmerne hos den
enkelte.Høegh-Hansen modtog bl.a. et foto af Kirstens oldefader, der havde været med i 1864, en skudsmålsbog fra oldemoderen; originale ’Kokoppe Indpodningsattester’ (vaccinationsattester). Vi fik historien om, hvordan Høegh-Hansen fik opsporet slægten i Scotland gennem et gammelt julekort fra 1949 og brev fra 1970. Den færdige slægtsbog blev inddelt i to afsnit: 1) Beskrivelser af slægten. 2) Faktuelle oplysninger – Skelettet – i 10 generationer!
Sidst i bogen havde Høegh-Hansen under afsnittet: ”Tallene fortæller” udarbejdet forskellige statistikker ud fra det anvendte materiale. F.eks. om hvor mange gange (23), i hvilke kirker (9) og af hvem dåbskjolen havde været båret osv.
Til allersidst vistes en ’påmindelse’ hentet fra Fraterbrønden, placeret mellem Sorø Klosterkirke og Sorø Akademis bygning:
”Mindet lader som ingenting – Er dog et lønligt kildespring”.
Vi fik at vide, at slægtsbogen blev modtaget med overordentlig stor glæde og overraskelse, idet modtageren Kirsten intet havde hørt om denne bog fra hverken nær eller fjern i hele fremstillingsperioden på ca. 2½ år.
| Hans Christian Høegh-Hansen med slægtsbogen til Kirsten. |
Efter denne spændende fortælling tog Jesper Ratjen over og indledte med at gøre forsamlingen opmærksom på, at vi tidligere har hørt om ”Husketræet”, når vi i vores slægtsforskning havde ønsker om at beskrive en person - få ”kød” på personen. (se Oda Andersens artikel: ”Vi er selv historie” i »Slægten« nr.44, juli 2011).
Forsamlingen blev spurgt om, hvad man selv kunne forestille sig at vide mere om (kødet) og følgende tilbagemeldinger blev bragt frem, som eksempler: Skoletid, erhverv, fødsel, dåb, konfirmation, vielse, soldat, bolig og sted.
Angående bolig kunne kilden være brandforsikringen, som nu kan hentes fra Arkivalieronline. Jesper Ratjen viste os et eksempel hentet om en konkret ejendom i Vejle gennem Vejle Brandforsikring og havde fremstillet en rekonstrueret tegning, der i henhold til beskrivelsen i brandforsikringen viste bygningskomplekset med døre, vinduer, udhuse og tagudformningen.
Jesper viste et andet eksempel med et bosted gennem flere generationer på Bülowsvej 38A på Frederiksberg, hvor billedet af bygningen var hentet i ”Danskernes Billeder” på nettet. Vi fik samtidig nogle af de historier, der var forbundet med slægtens beboelse af 4 af opgangens 8 lejligheder gennem 90 år og om de andre familier i 38A, som Ratjen-slægten havde kontakter med.
Vi fik en historie om skolegang og tilhørende arkivalier fra provstevisitatser fra Holtug Skole, med hentede oplysninger på DAISY fra Gjorslev Gods om ”Skolesager” og Skolekommission med inventarliste og protokol over skoleforsømmelser, hvor der samtidig vistes navnene på skoleeleverne i den klasse. (Eksempler var hentet i bogen »På embeds vegne«. Nr. J05 i foreningens udlånsbibliotek). Det vides ikke præcist om også de samme informationer forefindes for private skoler.
Der kom eksempel på oplysninger
om soldaterlivet
gennem en konkret stambogsoplysning: ”Tilgang 8de Musketeer Compagnie
1790”. I
denne militære stambogsoplysning blev der hentet flere personlige
oplysninger. Der var ligeledes hentet et billede fra Tøjhusmuseets
hjemmeside med en mandsperson i netop den uniform, der blev anvendt af
Musketeerkompagniet i 1790’erne. Vi fik ligeledes historien om
vedkommendes familiemæssige forhold med en soldat udlagt som
barnefader, og som stambogen angav som ”hårskærer”. Derved kunne
vedkommende ved ddd.dda-søgning findes i folketællingen og i en
kirkebog, hvor hans militære tilknytning var angivet. Jesper Ratjen
gjorde opmærksom på, at Stambøger søges på DAISY. Jørgen Greens bog om
slægtsforskning i militære arkiver, (foreningens udlånsbibliotek nr.
P18), hvori bl.a. findes Regiments-navnekæder, som er et nødvendigt
udgangspunkt, da oplysninger skal søges under den militære enheds
seneste/nugældende navn.Angående arbejdslivet fik vi en historie om en faktor ved ”Jyllands-Posten”, hvis arbejdsliv blev belyst af avisomtale i både ”Jyllands-Posten” og ”Aarhus Stiftstidende” ved jubilæum samt dødsannoncer og nekrologer ved dødsfaldet. I en avis-jubilæumsbog kunne ses billeder fra arbejds-pladsen.
Hermed blev der sat ”kød” på en inspirerende slægtstemaaften med ”levende” eksempler på, hvorledes vi kommer videre fra ”skelet-tilstanden”. Jesper Ratjen omdelte en kopiside: ”Jeg søger oplysninger om min anes SKOLEGANG”.
Tilbage til referatoversigt