Torben Albert Kristensen, billedet, startede sit foredrag med en inddeling:

Hvad skal der ske?

Rammer

Graviditet og fødsel

Jordemødre

Barnedåb

Introduktion

Communion/konfirmation

Graviditet og fødsel

At blive gravid – Hvad kan man gøre for at få et sundt barn? - folketroen kan give retningslinjer for, om det skal være en søn eller en datter. Sønner var dengang vigtigere end piger. Det er lidt mærkeligt, at de vise kirkefædre mente at drenge var det eneste rigtige. Hvis det skal være en dreng, så er det den højre æggestok, der giver drenge og venstre giver piger, derfor skal man nærme sig pigen fra højre. Hvis kvinder ikke kan få børn, er det guds straf, men er det manden, der ikke kan få børn, er det hekseri. 

Man kan tage varsel af, hvordan man kan tage et kalveskin og kaster det op på væggen, bliver den hængende, er det en dreng, falder det ned, er det en pige. Tro og folketro – lever bedst ude på landet.
Folketroen, om at det bliver en dreng eller pige, er overført til et computerspil. I computerspillet kan man, hvis man vil have en dreng, fodre konen med gulerødder og høre klassisk musik. Det er et amerikansk spil, men det er utroligt at finde gammel overtro i et moderne computerspil.

Lægevidenskab

Læger fandtes ikke på landet. Der er to slags læger:

1) Medicinerne, som har læst på universitetet, de kender mange sygdomme.
2) Kirurgerne, som har stået i lære, det kunne f.eks. være en barber som var kirurgen, de kunne et håndværk.

Hvor bliver barnet født?

Indtil første halvdel af 1900-tallet foregik fødsler overalt i Danmark i hjemmet.
Man skulle beskytte barnet mod onde ånder, barnet skulle ikke blive til en skifting, dvs. en troldeunge. 

Den fødendes hjælpere.

Det er vigtigt, at få kvinden til at fortælle, hvem der er faderen. Jordemoderen skal være en kristen, gudfrygtig kvinde. I gamle dage fik hjælperne brændevin, det blev jo senere til jordemoderkaffe. En uge efter var der konegilde, om aftenen måtte mændene deltage.

Jordemodervæsenet

1537 Kirkeinstruksen
Der findes en bog om de taler, der er blevet holdt rundt om i sognene.

1672-forordningen – Her gælder det om netop at gøre op med den katolske tro. Det er præsten, der skal uddanne jordemoderen – Jordemoderen skal kunne tilkalde hjælp fra gud, hvis det er en vanskelig fødsel.

Hun skulle også kunne døbe barnet, når det kom ud, hvis det viste sig at være ”sygt”. Det var altså kristendommen, som var langt det vigtigste under en fødsel. 

1672-forordningen handler også om, at jordemødrene skal være eksamineret af en læge. De første bliver eksamineret i 1673. Den indeholder også en opremsning af, hvad der er jordemoderens pligter. 
Der kom 23 jordemødre til København i 1673. En af kvinderne havde født 12 og en anden 17 gange, det var et krav, at de skulle have født selv. Men de skulle også vide lidt om anatomi.

Nikolaj Steno var en af de anatomer (Anatom, er en person, som har anatomi som fag. Anatomi er videnskab om en organismes bygning), der skulle eksaminere de kommende jordemødre. Der er nogle af dem, der bliver eksamineret i kristendom, nogle af dem bliver kasseret og sendt hjem til præsten for at blive opdateret.

1685 Kirkeritualet

1714-forordningen er den første forordning, der rigtigt tager hånd om uddannelsen af jordemoderen. Et af de job jordemoderen skal have, er at sørge for, at børn født uden for ægteskabet, ikke går under radaren.

I 1750 Oprettes den Kgl. Fødselsstiftelse – det er netop igen, at børn uden for ægteskaber ikke bliver født i dølgsmål.

1810 Jordemoderreglementet – det fastsætter, at der skal være jordemødre både på land og i by. Der er et reglement på 42 punkter, imellem dem er der bl.a. hvor meget en jordemoder skal have i løn, det var 50 rigsdaler om året plus 8-12 rigsdaler til husleje i byen.

På landet skulle hun have 20 rigsdaler, to favne brænde, plads til græsning af en ko osv.

Der er også bestemt, hvor meget hun må tage for en fødsel, gårdmænd 4 mark, husmænd 2 mark. osv., fattige skulle kunne føde gratis.

Der skal også være et passende opland til, der hvor hun arbejder. De blev ikke meget store ude på landet, for det skulle selvfølgelig være muligt at komme fra gård til gård indenfor en rimelig tid.

1914: Ny lov om Jordemodervæsenet. – Hvis man arbejder på f.eks. Fødselsstiftelsen kunne man uddanne sig på 3 år, men hvis man læste på universitet tog det 5 år.

Jordemoderens Pligter (1672)

•    De skal kunne afgøre om en kvinde er frugtsommelig.
•    De skal lindre den fødende kvindes smerter ved lægemidler.
•    De skal komme dem til hjælp, der føder vanskeligt, og trække fosteret frem, men dersom det syntes, at fødslen vil ske i urette tid, da skal de standse fostret og støde det tilbage.
•    De skal være brudeførersker og forene mand og kvinde eller skille de forenede;
•    De skal overskære den nyfødtes navlestreng, men dertil fordres eftertanke;
•    De skal svøbe barnet på hensigtsmæssig måde;
•    De skal vaske barnet;

Hertil fordres kvinder, der kan deres metier og er gudfrygtige, men også kvinder, der er milde, livlige, ædruelige, og adlyder de læger, der tilkaldes ved vanskelige fødsler. Hun må ikke være for indbildsk, men lære af læger og ældre kvinder med større øvelse. Hun skal være stærk, være ud over den alder, hvor hun kan få børn, være enke, men have været gravid og født børn. 

Jordemoder-eden (1685)

Jeg N. N. antagen at være jordemoder, sværger og lover:
1. At jeg altid vil have Gud for øje i dette besværlige kald og af yderste flid formedelst Guds nåde og de dertil sømmelige midler trolig hjælper hver og en, som min hjælp begærer, saa vel den fattige som den rige, varlig omgaas baade moderen og fostret, saa at dem for min uagtsomhed, forsømmelse eller ond medfart ingen skade maa tilføjes.
2. At jeg ingen uægte fødsel eller barnemord vil fortie, som mig kan forekomme; men paa behørige steder det strax tilkendegive, hvem det og monne være uden persons anseelse.
3. At jeg vil findes ædruelig, kysk og flittig i dette mit anbetroede kald, og ellers i alt mit foretagende, saa vel som i liv og levned, mig saaledes forholde efter disse mig forelæste punkter, at ingen, næst Guds hjælp, skal have aarsag i nogen maade sig over mig at besvære.
Saa sandt hjælpe mig Gud og hans hellige ord!

Jordemoderens opgaver (1877)

Til Jordemodernes Praxis henhøre følgende Forretninger:
•    at betjene den fødende Kvinde i Fødselen og Barselskvinden i hendes Barselsseng;
•    at sørge for det nyfødte Barns pleie;
•    at undersøge Kvinder med Hensyn til Spørgsmålet om Tilstedeværelsen af Svangerskab, eller om foregaaet Fødsel; efter Læges Anvisning;
•    at undersøge ikke svangre Kvinder med Hensyn til Spørgsmaalet om Tilstedeværelse af nogen sygelig Tilstand i Kjønsorganerne eller Endetarm; at sætte Klyster;
•    at tage Vandet fra Kvinder;
•    at aarelade;
•    at sætte Igler og Blodkopper;
•    at foretage Indsprøjtninger i de kvindelige Kjønsorganer;
•    at anlægge Moderkrandse og andre Bandager for de kvindelige Kjønsorganer efter Læges Anvisning.

Jordemødre

Kilder:

Indberetninger fra 1714/1803 – Navnlig fra 1803 begynder der at være rimelige rapporter på Rigsarkivet. Jordemoderprotokoller fra 1862 – De er så småt ved at blive skannede og ligger på nettet. I nogle af de gamle protokoller står kun mandens navn, det betyder ikke at det er manden der har født, men hans kone.

Tilsynet med jordemodervæsenet (amt og retsbetjentene)

I de nyere står der både, hvor mange gange konen har født før, der er også oplysninger om, hvor lang tid fødslen har taget. Det vigtige er, at der i protokollerne står et tidspunkt for fødslen, men ofte kan vi ikke se om tidspunktet er formiddag eller eftermiddag.

Jordmoderprotokollerne ligger i distriktslægearkiverne. De kan enten ligge på et stednavn, men protokollerne kan desværre også ligge på jordemoderens navn. Man kan komme ud for, at den lokale jordemoder var ude til en fødsel, så kan nabojordemoderen være blevet tilkaldt, derfor hvis man ikke kan finde en fødsel i en bestemt jordmoders protokol, så kig i naboprotokollerne.

Ordet jordemoder komme måske af, at fødsler i gamle dage foregik stående, derfor lå jordemoderen på gulvet (på jorden).
Prøv at kigge i bøgerne ”Dagligliv i Danmark”, som giver mange oplysninger om dagliglivet.

Barnedåb

 – det vil normalt være faderen, der går til kirken og fortæller at barnet er født, men det kunne også være jordemoderen.

Anmeldelse af fødsel

Hjemmedåb eller kirkedåb?

Kirkeritualet 1685 – Barnet skal normalt døbes inden for 8 dage, efter barnet er født. Dvs. hvis man kun har en dåbsdato, kan man skønne, at datoen for fødslen er inden for de forudgående 8 dage.

Forordningen 24. juni 1771 – Den forordning kan formentlig tilskrives Struensee (1737-1772). Her bliver det acceptabelt at lave hjemmedåb – idet det bliver almindeligt at hjemmedøbe, kan man undgå en kold kirke eller at gå i kirke, når det er dårligt vejr. Nu skal barnet blot være døbt inden for en måned. Her skal børn døbes med både fornavn og efternavn. Det kunne man jo tidligere regne ud, når man kendte faderens fornavn. 
Faddere er normalt to kvinder og tre mænd. Gudmoderen er normalt den, der bærer barnet og huemoderen er den, der står ved siden af med huen, som barnet skal have på det våde hoved, så barnet ikke bliver koldt.

Forordningen 30. juni 1828

Gudmødre, huemødre og faddere – Gudmødre var ofte unge piger, men det kan også være præstens kone eller degnes kone. Der var en vis præstige i at være faddere, så når man bliver spurgt, sagde man for det meste ja. Det har en meget mere alvorlig sag, hvis man var fadder, for hvis forældrene falder væk, skal man jo overtage ansvaret for barnet opvækst i den kristne tro. Der er også det ved det, at hvis man er gudmoder forventes det, at man giver en passende gave til barnet. Man forventer også, at gudmoderens egenskaber leveres videre til barnet. Det var også derfor, at børn ofte blev opkaldt efter deres bedsteforældre, det var netop for at få nogle egenskaber til at leve videre.

Festen – ude på landet kunne en dåbsfest vare i flere dage. Her dannede man gilder, dvs. sammenslutninger af husstande, hvor man hjalp hinanden, dvs. manglede man borde og stole eller bestik, kopper og tallerkener, så lånte man hos hinanden. Det kunne godt blive til mange fester inden for et gilde. Men det svinder ind, når man nærmer sig 1900-tallet. Moderen er normalt ikke med til festen, fordi hun er uren.

Introduktion

Ren eller uren – hvor længe? Hun skal holde sig hjemme i 40 dage, derefter bliver hun optaget i menigheden igen. I nogle lande skulle kvinden holde sig hjemme i 30 dage, hvis det var en dreng og 60 dage hvis det var en pige, men den regel er aldrig blevet håndhævet i Danmark.

Der er måske lidt godt i det, fordi der ikke var medikamenter eller andet til at hjælpe moderen, hvis hun er svækket efter fødslen. Hun skal f.eks. have en seng for sig selv, manden skal holde sig ud i sin hud i de 40 dage, hvor hun er uren. Efter de 40 dage skal hun introduceres. Hun står ude i våbenhuset og venter på at præsten holder en pause i højmessen, hvor præsten derpå, med et tændt vokslys i hånden, hvis barnet lever, og et slukket vokslys, hvis barnet er dødt, går ud og henter hende ind i våbenhuset. Hvis hun er en fin dame, holder hun måske præsten i hånden, når de går ind i kirken. Hvis hun er mindre ”fin”, holder hun i en snip af præstens kjole. Samtidig skal der bringes et offer til kirken, derpå holder præsten en tale til konen, hvorefter hun kan indtage sin plads i kirken. Efter gudstjenesten holder man en lille fest i hjemmet. Det er faktisk noget, de gifte kvinder holder fast i, at der er en fest, der holdes for konen. Det er et ritual, som hæver den gifte kvinde over den ugifte. Den ugifte bliver ikke introduceret, men hun skal skrifte i kirken og fortælle hvem barnefaderen er.

1709 ansøger borgerskabets kvinder om at blive fritages for introduktion.

1754 fritages alle fra steder, hvor det ikke har været brugt tidligere, men folk i almindelighed holder fast i det helt op i 1850'erne.

Der er således en meget langsom afvikling, den sidste kendte introduktion er i 1920 i en lille by nord for Vejle, men de fleste er afviklet omkring 1900.

Hvis der er våbenhus på en kirke, er det ofte på sydsiden af kirken.

De gaver som afleveres i kirken, bliver ofte til præstens løn, men i nogle tilfælde kunne gaverne/pengene også gå til fattighjælp i sognet.

Det er ikke usandsynligt at kvinderne under introduktionen bar et vokslys under introduktionen, det passer med at kyndelmisse er en lysfest 40 dage efter Jomfru Maria’s fødsel.

Comminion/konfirmation

Der er intet skrevet ned om, hvornår et barn skal konfirmeres, det har måske været et spørgsmål om, hvor tit man gik til alters. Man skulle i gammel tid melde sig, når man ville til alters. Sådan var det i hvert fald omkring 1918. Det er meget praktisk, for så ved præsten, hvor meget der skal bruges i kirken.
I 1736 laves en forordning om alle unge menneskers konfirmation: For at blive konfirmeret skal man kunne sin katekismus og sit fadervor. I 1737 er der ingen, der går i skole. Det er første i 1814, at man kommer til at gå i skole også på landet. Der er ingen lov om, at præsterne skal skrive konfirmationerne ind i kirkebogen, og der er ingen aldersgrænse. Der er eksempler på, at nogen er op til 19 år, før de bliver konfirmeret. Det er jo en bekræftelse af ens tro at blive konfirmeret. Man kunne f.eks. ikke få en skudsmålsbog, hvis man ikke var konfirmeret, ligesom man ikke kunne blive gift, hvis man ikke var konfirmeret.

Hvad er forskellen på vidner? Der kan f.eks. være to vidner efter fadderne, men det vides ikke præcist, hvilken funktion de har. I fødselsstiftelsen er der kun vidner ved dåben, der er normalt ingen faddere.