Tema: Biografien i 1800-tallet - jævne folks levnedsbeskrivelse v/Asbjørn Romvig Thomsen, Arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet i Viborg.
Af Henning Karlby
Han har skrevet 4 bøger om tidsrummet foredraget handler om.De fire følgende bøger kan lånes på bibliotek.dk, med søgning på Asbjørns navn.
• Uægte børn og ugifte forældre – udstødte eller integrerede?
• Lykkens smedje?
• Sociale relationer i en brydningstid.
• Kampen om jorden – 100 Danmarkshistorier.
Der vil komme henvisninger til Almindelige kilder, som dem de fleste af os arbejder med. De ualmindelige kilder, som ikke er en normal del af et livsforløb, det kan f.eks. være forbryder-protokoller.
Foredraget er baseret på tre nabosogne i Salling 1750–1830. Han har defineret en population, som børn født i perioden og dertil er fundet forældre, bedste forældre, svigerforældre og ægtefæller. 2.500 børn giver med de forudsætninger 5.600 tilhørende slægtninge.
Personrelaterede oplysninger om
• Fødsel, vielse, død og familierelationer
• Næringsvej, adgang til jord
• Formue
• Sociale relationer
Hvad er en biografi?
Metoden til at finde oplysninger har været at analysere, de oplysninger der er fundet i kilderne, og forsøge at koble oplysningerne sammen til at danne et billede af personerne.
Det er spændende at skrive biografier om ganske almindelige mennesker:
En livshistorie – i et samfund.
Kilderne til livshistorien.
Livshistoriens skelet kommer fra alle de kilder, vi er vandt til at bruge. Dvs. kirkebøger og folketællinger.
Almindelige kilder er: Erhverv, ejendomshistorie, lægdsruller osv.
Ualmindelige kilder.
Enkeltsager i f.eks. skattebøger, fængselsbøger.
Gennemgang af Niels Andersen Østergaards levned efter almindelige kilder.
Formueskat findes om alle der boede på landet, dette gælder hele landet – det findes i skatteprotokoller. Når man gennemgår skatteprotokollerne, kan der fås en del historie ud af at kigge på hvad andre betalte i perioden der undersøges. Der findes f.eks. protokoller med: Bidrag til Christiansborgs genopbygning 1794.
Man kan forsøge at finde ud af om en person er populær i et sogn ved at undersøge, hvor mange familier de er faddere for. Hvis de ikke står faddere i et sogn, kan det være, fordi de kommer fra et andet sogn. Det kan også være, der har været en ”lusket” historie forbundet til personerne, som derfor ikke bliver faddere. Her kan man f.eks. finde breve som omtaler folk i sognene. Mennesker der skulle have fattighjælp, fik ofte at vide, hvor de skulle gå hen for at få deres hjælp, der kunne også være en kasse hos præsten.
Når man har været alle ovennævnte kilder igennem, kan man ende med en analyse, som vist herover.
Ualmindelige kilder: Journalsagssystemet
Det har 4 elementer:
Amtssag fra 1834
1. Journalplan: Ordner alle sager i overordnede grupper, efter emner
a: Justits og politivæsen
d: Fattigsager
2. Journal: Det kan være Alimentationssager. Sager der dels bestemt ved Årstal, Bogstav som angiver, hvad det handler om og et nummer som angiver,
hvor i protokollen sagen er nævnt.
3. Dokumenter dvs. indkommende og udgående sager. Indkommende sager er dem, der begynder en sag ved det offentlige.
4. Udgående breve findes i Copibøger eller Brevbøger.