Af Henning Karlby

Sted: Det Bruunske Pakhus, Kirkestræde 3, Fredericia.

Tema: Juletraditioner v/Lisbeth Weitemeyer

Den gode gamle jul

Lisbeth Weitemeyer (billedet) holder bl. a. foredrag om kvinder i den danske kongerække.
Til daglig arbejder hun på Koldinghus, når hun ikke tager rundt og holder foredrag. Hun har skrevet en historisk roman om Corfits Ulfeldt. Bøger er måske nok lidt omstændeligt, fordi hun vil have alle detaljer med, det gælder helt ned til husnumrene. Bogen er en dokumentarisk beretning. Der er ca. 200 personer med i bogen og dertil kommer dem, de var gift med. Det betyder, der er enormt mange detaljer med i bogen. Hun er ved at skrive endnu en bog om Frederik den 4. Bogen handler om troskab, dvs. troskab mod sit land og mod sig selv.

Vi skal tilbage til den tid, da julen varede 12 dage fra 24. december til 6. januar. Julens forberedelser begyndte altid med slagtningerne, der skulle altid være mad nok og lys nok i julen. Der skulle bl.a. være pølser og sul nok. På Hjerl Hede kan man hvert år se julegrisen og fåret blive slagtet. Det vælter ind med forældre med børn på Hjerl Hede og der blev ikke noget skrig og skrål, men det var en smuk oplevelse for alle.

En ordentlig gårdkone skulle vide, hvad der skulle til og hun skulle også kunne brygge en god portion øl, dvs. en arne = 300 liter, mindst på 5,5 % alkohol.

Den første papirjulekalender kom til Danmark i 1932. Det var den samme, der blev brugt år efter år. Nogle koner strøg kalenderen, så den blev flot og glat igen.
Dronning Margrethe II har lavet nogle små nisser, som har rejst rundt i landet, der var en nisse til hver dag som julekalender, de er nu udstillet på Koldinghus. Pakkekalenderen er en dansk opfindelse. Dronningen har broderet en række pakkekalendere til mange af sine børnebørn, de har også været udstillet på Koldinghus.

Oprindelig havde adventskransen hvide lys og lilla bånd til at hænge i. Først efter 1. verdenskrig kom de røde bånd på kransen, det var fordi, man i Sønderjylland ville have, de røde og hvide farver på adventskransen. Senere kom der en stor diskussion, om der måtte være flag på kransen og på juletræet. Det fjerde lys på adventskransen repræsenterer Jesus.
De første julekager var pebernødder, fordi de kunne bages over åben ild, derefter kom klejnerne. Med jernkomfuret blev det muligt at bage mange flere forskellige typer bagværk. På det tidspunkt kom bl.a. vaniljekransene. Æbleskiverne blev også lavet over åben ild på en trefod. Oprindelig var æbleskiverne netop æbleskiver, som blev dyppet i en dej og derpå bagt, den gang var en æbleskive på størrelse med en appelsin. Hveden var sjælden i gammel tid, fordi det ikke blev dyrket i Danmark, men importeret fra Sydeuropa. Så at lave æbleskiver var en flot ting at kunne lave.
Man glemmer altid brændet, når man taler om madlavning. Det var brændet, der ofte skulle lagres op til 2 år, før det kunne bruges i køkkenet.
Der var peber i Pebernødder. Peber var dyrt og sjældent i gamle dage, så i de nyere opskrifter er der ingen peber.

De første julegaver blev lagt på julebordet. Hvis der var en af børnene, der skulle konfirmeres, var julegaven måske en bibel. Lys skulle brænde uafbrudt i 12 dage. Til jul blev forhænget foran alkoven trukket til side, så alle kunne se de fine rene dyner mv. Der blev renset godt ud, det blev bl.a. gjort ved at alle vinduer blev åbnet og så gik man rundt fra rum til rum med en rumlepotte for at drive alt det onde ud.
Der blev ofte bygget en lille hytte i ”julestuen”, der skulle være plads til Jesus fødsel, og der blev også gjort lidt særligt ud af husets dyr.

Efter reformationen begyndte man af spise mere og mere i længere tid. Der blev altid serveret for gæster, for man måtte ikke ”bære julen ud”.
Der blev lavet mange forskellige slags julepynt, bl.a. lavet af strå fra kornet. Det skulle være stærke strå, for at de kunne holde til at der blev lavet pynt af dem, Pynten blev lavet af hvedestrå, de blev til frugtbarhedssymboler, de blev både hængt op i stuerne og ude i stalden, for dyrene skulle jo også få mange sunde unger.
Karlen på gården blev klædt ud som julebuk med et gedehoved, overdækket med et hvidt klæde og støvler. Når han kom ind i stuen, skulle han kunne skælde ud over den nærige husbond eller husmoderens dårlige mad eller rygter fra byen. Jo bedre historier han kunne servere, jo mere populær blev husbonden for at have så god en karl på gården, så karlen havde fuldstændig frit lejde til at sige sin mening, for der skulle jo renses ud i julen.

I Alsace (fransk region) var man nødt til at sætte vagte ved granplantagerne, da juletræer blev populære. Juletræet skal repræsentere Edens træ. Pynten repræsenterer frugterne på Edens træ.

Fru Holstein kom fra Holsten i Tyskland , derfor ville hun have et træ ind i huset. Den næste var Dr. Lemand, der fik et træ ind i stuen i 1813, derefter bredte skikken sig i København. Der var nogen, som sagde, at det brændte i stuen hos Lemands, da børn blev løftet op, så de kunne kigge ind af vinduerne, opdagede de at det var et træ med lys på.
I Jylland kom det første juletræ til Kolding hos Jürgensen. Det bredte sig på samme måde, som efter Lemands i København. Det var tre studerende fra København, der kom hjem til Kolding og ville glæde en lillesøster, de havde fået mens de studerede i København, de havde hørt om Lemands juletræ.
I fattige egne, hvor man ikke havde grantræer, brugte man ofte at tage en grønkålsstok ind i stuen, som et primitivt juletræ. I 1866 flettede H. C. Andersen det første julehjerte til datteren på Basnæs.

Lisbeth fortalte en historie, som var blevet fortalt af Selma Lagerlöfs bedstemor til Selma Lagerlöf om en mand, som besøger en hyrde og henter ild fra hyrdens bål, som kan varme mandens kone og hans nyfødte barn.

Pynten på juletræet symboliserer frugterne på Edens træ og gaverne symboliserer gaverne til Jesusbarnet.

Nissebiblen hedder: Nisser i hverdag og fest, Vagn Simonsen. Oversat fra hollandsk.
Danskerne køber 1,5 millioner Juletræer hvert år.

Man glædede sig til jul, også hjemme hos Peter Faber. Der blev fortalt en historie om baggrunden for sangen ”Højt fra træets grønne top”.
Gæs kunne de fleste have, de gik jo bare og snadrede, men borgmesterens var måske lidt federe end Jens Hansens i kæret.

Der blev læst op af ”Peters jul”.

I dag bliver der sat lys op alle vegne, navnlig i byerne, men også mange steder på landet. Sådan har det været i mange år, men i år er der mange byer, der sparer på julelysene, bl.a. pga. de høje elpriser, selv om det er LED-lys som ikke bruger ret meget strøm, slukkes de ofte, som et symbol på, at vi skal spare.

Der blev læst en historie om H.C. Andersen og hans forelskelse i Jenny Lind. Han fortalte, at han havde været i Berlin blot for at være i nærheden af hende. ”Der blev læst uddrag af ”H.C. Andersens store julebog”.

Julekuglerne begynder i 1830’erne. Pynten kommer fra Thüringen i Tyskland, fuglene var vigtige, fordi det var frugtbarhedssymboler. Oprindelig var det en stork der sad i toppen af juletræet. På et tidspunkt blev der lavet en julekugle med form som Koldinghus. Det var en rædsel, som efterhånden blev populær.
Den fineste talg fra fårene blev taget fra til julelysene, de allerfineste blev lavet til Hellig Tre Konges lysene. Sættet består af tre lys, som er sat sammen og under lysene skal der ligge en knaldperle, fordi når de brænder ned knalder det og så er julen slut.