Af Henning Karlby
Sted: Det Bruunske Pakhus, Fredericia
Tema: Kommunale arkiver 1850-1940 v/Ulrich Alster Klug
Medlemmernes 10 min. ved Jesper Ratjen
Jesper fortalte om en ny hjemmeside, der hedder Banditter.dk
Aftenens foredrag om Kommunale arkiver.
Ulrich
er blevet ansat på Rigsarkivet i Odense. Der er en ny lov, der hedder
noget med Egen Acces. Det er det, han nu arbejder med, fordi det
krævede ekstra ressourcer på arkivet.1802 Nyt fattigvæsen i Kbhvn
1803 Fattigkommission på landet
1814 Skolekommissioner i by og på land.
1841 Fattigforordning
1844 Forordning ang. forsørgelsesret
1842 Københavns kommune oprettes
1842 Sognekommunerne oprettes, Sogneråd, sognerådsformand
1869 Købstadskommunerne oprettes – afløser magistrater/ Rådstuen, Byråd, borgmester.
Selv om der er undervisningspligt, er det stadig forældrenes ansvar, at børnene bliver undervist.
Somme tider opdager man, at familier flytter efter 3 år, det skyldes at kommunerne fik krav om at udbetale understøttelse til en familie efter 3 år.
Præsterne var ofte dem der undersøgte, hvor en familie kom fra, hvorefter man kunne sende familierne tilbage til der, hvor de kom fra.
Først under 2. verdenskrig holdt man op med at undersøge, hvor et barn blev undfanget, indtil da skulle bopælskommunen nemlig betale til moder og barn, der hvor barnet var undfanget.
Mange af de første borgmestre var kongeligt udnævnt.
Kommunernes historie
1891 Fattiglov
Det var efter den lov man kunne søge om fattigunderstøttelse. Man fik 100 kr. om året i provinsen og ca. 200 kr. om året i hovedstaden, der var leveomkostningerne nemlig større, mente man. Man kunne godt bo hos familie og samtidig modtage understøttelsen. Kommunerne kunne eftergive en person fattighjælp, for derefter overgik personen til alderdomsunderstøttelse, det var nemlig staten, der betalte alderdomsunderstøttelsen, så det var en fidus for kommunerne at eftergive fattigunderstøttelsen, som normalt skulle tilbagebetales, hvis personen kom til penge.
1908 sognekommunerne kan opsplittes
1933 socialreformen
Oprindelig var der egentlig pastoratkommuner, det var praktisk, at man holdt kommunerne på størrelse med sogne. Først i 1908 blev sognekommunerne opsplittet
I 1905 blev kommunerne pligtige til af oprette et børneværn. I 1908 kunne kvinderne indvælges i menighedsrådene og de kunne indvælges i børneværnene. Indtil 1908 kunne børn fjernes fra forældrene mod forældrenes vilje.
1971 Kommunalreformen
1973 Den Offentlige Sygesikring erstatter de fleste sygekasser
1976 Bistandsloven
2007 Kommunalreform
Man begynder at lave IQ på børn, hvis man havde et IQ på under 85 var man sinker. Der er flere forskellige IQ tests, men ingen af dem er ideelle.
1971 bliver amterne splittet op i amtsråd, de fik med alt det tekniske at gøre og den anden del blev kaldt statsamterne, som havde med skilsmisser og børnepenge mv at gøre.
2007 fik vi serviceloven, inden da var bistanden efter skøn, det blev efterhånden til, at socialrådgiverne vurderede, at der ikke var behov for så meget, det ændrede sig med serviceloven, der skulle klienten selv komme med, hvilke behov de ønskede dækket.
Grundlaget for kommunerne, Landsbyfællesskabet
Byernes selvstyre fra gammel tid
Der var ikke noget demokrati i Landsbyfællesskabet, der var beboerne hinandens gensidige forsikring, jorddrotten havde også interesse i, at hans arbejdere havde et rimeligt liv. Da godsejerne ikke længere var feudalejer, var man nødt til at indføre en fattighjælp.
Selvstyre
De opgaver, kommunerne fik i 1841 på landet, havde præsten oprindelig taget sig af. Fra 1803 havde præsten og to mænd af sognet, dette embede på sig.
Her viste Ulrich et billede af et rådhus med arrest, således blev mange rådhus bygget i byerne. Når man byggede kæmpestore rådhuse, var det for at folk skulle føle sig små, når de kom til husene.
Borgmester, rådmænd og magistrat
Borgmesteren var formand for rådet af rådmænd.
København
Fra 1747
Overpræsidenten = magistratens formand
Magistraten
Fra 1840
Overpræsidenten:
Fungerede fra 1857 som amtmand over staden København.
Magistratens afdelinger
Der blev 6 afdelinger.
I DAISY skal man kigge efter rådstue arkivalier, for at finde arkivalier fra Rådhusene.
Købstadskommunerne
1869 oprettes købstadskommunerne. De overtager magistratens opgaver.
Kommunerne
En af opgaverne de fik var med at få anlagt bedre veje efterhånden, som kravene til vejene steg med trafikkens tiltagen.
Landkommunerne
Oprettes i 1842, det gav 1201 Sognekommuner. I 1870 var der 1097 landkommuner. De havde principielt de samme opgaver som købstæderne, men der var en mere langsom udvikling i landkommunerne. På landet havde man fra 1868 Sognerådet, ikke at forveksle med sognefogeder, som havde politimyndighed.
Folkevalgte sogneforstanderskaber
Husk kvinderne!
De kommunale indtægter
Byplaner
Først er der et behov, så bliver det noget privat, hvorefter det offentlige overtager arbejdet, og så gælder det om at udvikle sagen, så der skal ansættes endnu flere.
I 1938 bliver det lovpligtigt for kommunerne med byer over 100 indbyggere at have byggesagsbehandling, det blev 230 kommuner. Det første bygningsreglement blev indført allerede i 1876. Fra 1929 skulle tegninger til byggesager gemmes . . .
Kommunernes ansvarsområder
Her kan man finde bilag til f.eks. forfædrenes fattighjælpsudbetaling. Søg f.eks. Bilag til kommuneregnskabet.
I København kan man frit se Folkeregisterkort over døde helt op til 1954. Det er fordi de er selvstændige på samme måde som politiets registerblade.
Vi skal være opmærksom på at Lokalarkiver ikke er omfattet af Arkivloven, så i princippet eksisterer lokalarkiver slet ikke. Der eksisterer kun Rigsarkivet og det der hedder Stadsarkiver, som kun findes i de større byer.
Bevarings og kassationsregler
Der var ingen regler i 1971, da vi havde kommunalreformen for, hvor mange små kommune blev lagt ind under en større kommune. I nogle af disse store kommuner blev alt, der var indbundet fra de små sognekommuner bevaret, men alle løse ark blev sendt på lossepladsen og brændt. Derfor er der mange arkivalier, der er gået tabt.
De fleste lokalarkiver blev oprettet i 1978, der var normalt et i hver af de gamle kommuner.
Det er f.eks. ofte skolearkiverne der er bevaret. Men ofte er referater anonymiseret, dvs. der står ikke altid navne ved sagerne. Det er ofte maskinskrevne tekster, men disse er langt fra altid bevaret.
Ulrich nåede desværre ikke alle hans eksempler, så dem må vi have til gode til næste gang.
I en del byer kan man finde navneregister i begravelsesprotokollerne.
Tilbage til referatoversigt