Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden
Mødeaften den 21. september 2022

Af Henning Karlby

Sted: Det Bruunske Pakhus, Fredericia
Tema: Mødrehjælpen ved Jørgen Dieckmann Rasmussen og Inge Thygesen


I medlemmernes 10 minutter fortalte Svend-Erik Hansen om sin oldefar, Jakob Hansen, han var født i Næsbyhoved Broby. Han er født i 1809 og i 1824 bliver han udlært som bødker.
Jakob Hansen bor i 1840 "Uden for Nørreport" i Odense. I 1845 bor de stadig "Uden for Nørreport", derefter flytter familien til Lumby. I 1850 bor de i Lumby.

Jakob Hansen forsvinder i 1898, derefter kan Svend-Erik ikke finde hans død.

Ved at fremlægge det for medlemmerne fik Svend-Erik et tip til at prøve: https://www.ancestry.se/search/collections/61607/, hvilket første til at Svend-Erik efter 35 års søgen, nu endelig kender stedet og tidspunktet for hans oldefars død, 14. maj 1900 i Seest, Ribe amt.

Aftenens foredrag: Mødrehjælpen

Jørgen DieckmannJørgen Dieckmann Rasmussen, Arkivchef, Esbjerg Byhistoriske Arkiv og tidligere beboer på Øster Klev.

Det handler om at give uheldige piger et trygt sted at være. Øgenavnet for Øster Klev i Hjerting blev Bollefabrikken.
Der er en tæt mur af træer og buske omkring stedet, Hjerting Strandvej 27. Man burde måske have sat et moderne skilt op med ”Børn på vej”?

Det var familien Hofmann, der i sin tid byggede huset og det er arkitekt C.H. Clausen, som havde designet huset. Øster Klev betyder Østre Klint på vestjysk. Huset lå faktisk helt ude på den yderste klit. Der var ikke sparet på materialerne, da den unge Hofmann boede i huset.

Et af navnene på hjemmet blev Svangrehjemmet. Der var en ejer af huset, der i de senere år gerne ville have nogen til at fortælle om huset. Det er baggrunden for dette foredrags opståen. Der var ingen, der troede, at der var nogen, der ville høre om sådan et sted. Men da dagen oprandt, blev salen overbooked.

Der var ingen i Esbjerg, der vidste, hvad der blev af Hofmann, men det viser sig, at han er død på Rigshospitalet i København. Da han dør, køber en DSB-mand huset, hvor de bor flere familier sammen fordelt på de forskellige etager.

Der var forskellige ordsprog over alle dørene, f.eks.: "En god dag begynder om morgenen" osv.

www.eba.esbjergkommune.dk kan man finde erindringer fra tidligere beboere.

Øster Klev Bad blev drevet af Aksel E.  (Andersen). Fra 1947 – 1975 blev huset drevet af Mødrehjælpen.

Når nogen blev gift, sagde man af og til, at hun holder brudebuketten noget højt. Man kunne komme ud for, at der var præster, som ikke ville vie et par, hvis pigen var gravid.
I 1947 er der artikler i aviserne om forsterfordrivelse i Esbjerg. Det var en af grundene til, at Øster Klev blev oprettet. Hvis man ikke kunne få en læge til at lave fordrivelsen, var der kun Øster Klev.

Der er lavet en film, den hedder ”Diskret Ophold” med Ib Schønberg. Som omhandler det, at en pige bliver gravid uden for ægteskabet.

Mødrehjælpen oprettede 3 hjem i Jylland, 1 på Fyn og 3 på Sjælland. Man oprettede det første hjem i Esbjerg uden at have finansieringen på plads. Der var ingen, der hørte eller talte om stedet, dvs. af og til var der udstillinger inde i Esbjerg, hvor der var udstilling og salg af de ting, pigerne fremstillede i deres fritid.

Inge ThygesenInge Thygesen (billedet til højre) overtog fortællingen, hun var en af de ”unge piger” som blev ”anbragt”. Hun var 22 år på det tidspunkt, og arbejdede i en trikotageforretning. Det var den gang der var service i forretningen.
Hun var forlovet med en ung redder fra Zonen, ”er det galt med konen så ring til Zonen”, det var svigerfars valgsprog.

Hendes kæreste var ikke glad for at høre, at hun var gravid. Faren sagde, at så må I se at blive gift, inden det kan ses. Hun blev glad og hun skulle selvfølgelig giftes i en Lilly model. Men kæresten ville ikke giftes, han havde fået arbejde på Sjælland. Hendes far blev vred over, at hans datter var blevet svigtet.
Naboen havde fået det at vide, så hun var meget skadefro. Familiemedlemmerne blev fornærmede over, at der var én i familien, der var kommet galt afsted.
En af Inge’s kollegaer i forretningen fortalte om mødrehjælpen i Vejle. Hun fortalte, at hun kunne komme på mødrehjælpens hjem i Esbjerg. Da hun fortalte forældrene om, at hun kunne komme til Esbjerg, blev der lettelse i familien. Hun måtte selvfølgelig også fortælle sin chef om, at hun skulle en tur til Esbjerg. Chefen var meget positiv, for han sagde, at hun kunne komme tilbage i hendes arbejde, når hun havde født.

Da hun kom til Esbjerg, blev hun godt modtaget. De var ca. 10 på hjemmet på det tidspunkt. På hjemmet foregik det ved at fru Milwertz sad for bordenden ved morgenmaden. Derpå skulle der vaskes op, alle havde et arbejde, Inge’s arbejde var at vaske marmorgulvet. Efter middagsmaden skulle der soves til middag og så lå man på række. Om eftermiddagen kunne man så gå en tur i byen.
Fru Vestergaard i køkkenet skulle lære de unge piger at lave mad. Om aftenen kunne man væve og strikke, samtaleemnerne om aftenen var ofte om de ”grimme mænd”, som havde svigtet dem. Det var ikke noget grimt sted at være, det var et varmt og godt sted. Det, der var mest tale om, var bortadoptionerne, nogle enkelte ville absolut ikke have barnet med hjem. Connie fra Vesterbro fik sit barn bortadopteret, det var måske meget godt.


Inge fik et barn, men hun fik det ikke at se, så hun bad om at se sit barn. Det kunne ikke lade sig gøre, for barnet skulle jo bortadopteres! Så sagde hun, at det skulle det ikke, så det endte med, at hun fik barnet. Det var i øvrigt en søn, hun havde fået. Der var flere som fortrød, at de ville bortadoptere.

Inge blev på hjemmet ca. 1 måned efter fødslen, før hun skulle hjem. Faderen takkede fru Ella Milwertz med en check, fordi han ville føre sig frem. Da hendes far ville se barnet, havde han en cigar i munden, så sagde hendes mor, ”Viggo, du må ikke aske på barnet”.


Hendes mor passede barnet de første måneder, fordi hun skulle passe sit arbejde. Hun traf senere en mand, som var fra Esbjerg og i 1973 fik hun det næste barn på Sct. Josef. Hun tænker stadig tilbage på Øster Klev med stor taknemmelighed.

Grethe Weje Hansen

Hun var den store administrator, hun var uddannet sygeplejerske og socialrådgiver.

Ella Milwertz (1914-1998) nåede at ”få” 4.000 børn, hun skrev julekort og hilsner til mange af de kvinder, som havde været på hjemmet. Hun gik på pension i 1975. I avisen stod der, at hun i sit arbejdsliv havde hjulpet 4.000 fortvivlede mødre. Det mærkelige er, at hvorfor blev forældrene de mest fordømmende over for mødrene?

I 1961 får man lavet tilbygninger, med det de kaldte ”de tre små hjem”. Efter mødrehjælpen stoppede, blev der rekonvalescenthjem på stedet. På EBA findes der små film, man kan se hjemme fra.

Nogle af sygeplejerskerne, der kom på hjemmet, havde hund og når de kom med, var der fest i gaden. Der blev også holdt julefester og andre fester. På Sct. Josef var det nonner, der regerede. Der lå 8 på hver stue. Der var intet galt med Sct. Josef, men det var et problem, at nonnerne havde nogle meget rigide holdninger til forbindelsen mellem mødre og børn. Selv i dag er der kvinder, der siger ”jeg er én af de der”, det er utroligt at en kone på 77 i dag siger sådan.

De fleste børn blev døbt i Vor Frelsers Kirke og nogle enkelte i Sions kirken.

Prins Henrik besøgte Øster Klev i 1970.

Der kommer jo et Ungdomsoprør i 1960'erne og i 1966 kommer P-pillen på markedet. Der får man også Kvindesagen og i juni 1973 indføres fri abort, sidst men ikke mindst får man kontanthjælpen fra 1. april 1976.

Det var svært at få folk på landet – derfor kom der annoncer med ”Husbestyrerinde søges, et barn ingen hindring”.

Øster Klev nedlægges 1975. Der var kun plads til 13 personer på rekonvalescenthjemmet. Det var for dyrt at drive det, derfor blev det solgt til en privatmand. Han har boet der sammen med sin samlever. Han sagde, at han holdt husets tradition i live, de har fået børn uden at være gift.

Der er en ny funktion på Rigsarkivet, der hedder ”Egen Acces”. Hvis det handler om ens egen familie, kan man få særlig adgang. På rigsarkivet.dk kan man finde fødselsanmeldelsesprotokoller. Hvis man beder Rigsarkivet om oplysninger, om Øster Klev, skal man udfylde skemaer, derpå skal rigsarkivet give svar, uden at man får sendt en regning. Den type anmodninger er ikke noget, hvor man får svar fra dag til dag. Bestil oplysninger om dig selv – egen Access. Det hedder oplysninger om dig selv, men der er vide grænser for, hvornår de sender regninger.

 

Tilbage til referatoversigt