Af Vibeke og Henning Karlby.

Tema: Slægtsforskning i Sønderjylland v/Inger Buchard.

Vibeke bød velkommen.

Inger Buchard (billedet) begyndte med at vise, hvordan man kommer ind på Sønderjylland. På sa.dk vælger man Mere…

I Sønderjylland laver man landkredse, der var 4 kredse i Sønderjylland. Man skal huske at sproget i den Preusiske tid er tysk. En flække er en lille handelsplads. Marstal er en flække, mens Ærøskøbing er en by.

Der er f.eks. mange laug, dvs. håndværkere, det bliver efterhånden til mesterlaug.

Der er også en mindeblade for faldne ”danskere” i tysk militærtjeneste. Det er mest de dansksindede, de tysksindede kom ikke med på mindetavlen i Marselisborg mindesmærket, Århus.

Man fik en mængde protestanter ind i det, den gang katolske Tyskland. Præsterne mistede deres statslige opgave, de måtte stadig gerne føre kirkebøger. De preussiske kommuner blev delt op, efterhånden som de voksede, en stor kommune måtte således afgive befolkning til tyndere befolkede områder.

Retsbetjentene fortsætter indtil 1867, men herredsfogederne dog indtil 1889.

Skifter blev stort set ikke eksisterende efter 1870. De kommer først tilbage igen efter 1920.

Skylds og panteprotokoller funger indtil 1881. Derefter får hver enkelt ejendom et blad i en ”grundbog”, til grundbogen findes der også nogle ”grundakter”, som man også skal igennem, hvis man vil have alle oplysninger om en gård.

I grundbogen findes der artikelnummer efterfulgt at alle oplysninger om ejendommen.

Der findes ofte navneregister til grundbøgerne.

Der findes f.eks. en tysk folketælling fra 1885. Mange af folketællingerne i det tyske rige er destrueret. Men fra 1885 har man samlet alle dem med dansk overbevisning, man har måske samlet dem fordi den lokale betjent skulle holde øje med afvigerne.

Husk man kan bruge www.sa.dk/find - som er der, hvor man har mulighed for at søge i alle de ting der er skrevet ind af slægtsforskere rundt om i landet.

Der findes en ”kodeliste” på Danske Slægtsforskeres (DS) hjemmeside, hvor man kan få oplysninger om, hvad alle de mange ”koder”, som findes i de Alfabetische Lister betyder.

Der findes mange gode oplysninger i DS Wiki, hvor man kan få oplysninger om der forskellige ”Jurisdiktioner”. Der er Sognesider, hvor man kan finde oplysninger om, hvilke kilder der findes.

Når en tekst er markeret med BLÅT er det et link.

Inger viste en række eksempler fra Ensted sogn.

Fra 1874 – 1925 var der obligatorisk offentlig borgerlig vielse i Sønderjylland.

Hvis man skal have yderligere oplysninger, skal man prøve gov.genealogy.net eller ortsverzeichnis.de.

Derpå gik Inger videre med at vise eksempler med digdag.dk, hvordan man kan finde gårde og andre lokale steder på sognekortene.

Der findes fæsteprototoller for Sønderjylland, her er digdag en god hjælp til at finde, hvor de enkelte godser har landejendomme, som hører under godset.

Der findes flere passagerlister for udvandrere. Nogle af dem kan man kun bruge, hvis men sidder på en computer på et af Rigsarkivets afdelinger. Det gælder f.eks. udvandrelisten via Hamburg. Det er en liste som Ancestry har lavet.

Emnesøgning kan f.eks. være fritekst søgning: kartotek over krigsfanger. Der får man en liste over alle dansksindede i allieret fangenskab.

Når man søger efter dødsattester, skal man huske at mange ikke er udfyldt af en læge, men derimod af en Ligsynsmand.

Der er rigtigt mange slægtsbøger og lokalhistoriske bøger, som er scannede og til rådighed på Slægtsforskernes Bibliotek.

Udover den hjælp man kan få på Danske Slægtforskerens forum, findes der også en Facebook side for personer, der forsker i Sønderjylland, den har 2.400 deltagere.
www.kilderne.dk er et godt sted, at finde spændende ting. Det er en side, der er lavet til skoleelever.