Tema:  "Tyske flygtninge i Danmark 1945 – 47".
En flig af tabernes historie. Foredrag om Skovby-lejren af Palle E. Petersen, Bogense.

16 deltagere.

Af Vibeke og Henning Karlby, medlemmer af TSF.

Jesper bød velkommen. Palle (billedet) begyndte med at fortælle at man ude på lokalarkiverne kan få ”boller på suppen”.

Han begyndte for 20 år siden på Bogense museum og lokalarkiv.
Han fandt nogle gamle ringbind, hvor det viste sig, at der stod en masse om, hvad der var sket i lejren både med hensyn til, hvordan de blev behandlet ned til, hvad de fik at spise.
Det er tabernes historie, vi kender jo mest til vinderne. Der var ikke for meget at gøre med, så man var ikke glad for at skulle dele med nogle flygtninge.

Bygningen ude ved vejen før Skovby, på venstre hånd, er en førerbunker, der blev bygget af tyskerne i 1943. Oppe på en lille bakke sydøst for vejen, blev der bygget et radartårn og en pejlestation.
Hvad var det der skete, tyskerne var igennem Polen og ind i Rusland, i slutningen af 1943 begynder det at gå galt for tyskerne og i 1944 går det rigtigt tilbage og russerne trænger ind i Østpreussen. Det var kvinder og børn fra bl.a. Königsberg, der måtte stikke af, kvinder og børn blev overfaldet og voldtaget. Det medførte at vi fik ca. 250.000 østpreusiske flygtninge til Danmark.
Danmark hed jo populært flødeskumsfronten, derfor var der mange der blev omdirigeret til Danmark i stedet for f.eks. Nordtyskland. I første omgang blev de underbragt på skoler og sportshaller.
Der var en evakuering med ca. 1000 skibe over vand fra kysten i det nuværende Polen.

Det var et frygteligt tidspunkt det var jo i vinteren 1943-44, så flugten gik gennem sne og is, drikkevand var sne man smeltede i munden. Flygtningene flygtede også over isen og nogle gange brød isen sammen under flygtningene. For børn var det en frygtelig oplevelse. Da de var kommet ombord på skibene sejlede de i konvoj mod København.

Skibet Wilhelm Gustloff var et krydstogtskib bygget i 1930erne som krydstogtskib for gode nazister, der blev senere til kaserneskib, og sidst blev det til et flygtningeskib, men det blev en dårlig tur idet skibet blev torpederet og kun ca. 1.000 mennesker overlevede. Ubådskaptajnen blev hædret i første omgang, fordi han fortalte, at han havde sænket et skib med soldater, men senere gik det op for befolkningen, at det var civile, han havde slået ihjel.

Flygtningene kom til Bogense, deraf skulle ca. 300 være på Bogense skole, resten blev sendt til Skovby.
I den første tid inden befrielsen fik flygtningene penge til at købe deres egen forplejning, der var 20 personer i hvert klasselokale og en håndvask på hver gang. Møblerne blev sat ned i gymnastiksalen og der blev de placeret hen over lemmene i gulvene, under de lemme lå modstandsbevægelsens våben.
Efter befrielsen overtog frihedskæmperne magten i byen, så fra den dag var flygtningene internerede.

Der var jo en lejr ude i Skovby, englænderne afmonterede alt isenkrammet og tyskerne blev sat til at fjerne minerne omkring lejren. I september oktober begyndte man at indrette lejren til flygtningene, allerede i oktober kom de første derud. Men de sanitære forhold var elendige. De arvede en kok fra tyskeren, som fik lov at blive derude til at lave mad til flygtningene, der var også et hospital der ude, det var kredslægen inde fra Bogense, der kom derud næste hver dag.
Der var vagter CB-betjente derude som vogtede lejren med skarpe våben.
I det store hele blev flygtningene behandlet godt i lejren, de måtte f.eks. få 2.000 kalorier pr. dag.

CB = Civilt Beredskab.
CB-betjentene var noget der blev oprettet under krigen, de overtog bl.a. bevogtningen af civilbefolkningen, da politiet blev taget under krigen.
Der var en del af CB-betjentene som fraternicerede med kvinderne i lejren, mange af kvinderne var jo netop enker efter krigen.

Lejren blev for en del selvforsynende, de havde en fin have og de havde f.eks. en skrædder i lejren, som sørgede for, at der blev syet tøj til f.eks. børnene, men der blev også syet til de voksne.
De fik levertran til børnene, men det endte med, at man brugte levertran til at stege i. Meget af maden var forskellige slags suppe, men de fik også kartofler og enkelte dage kød.
Der var en ung mand, der var god til at tegne, han tegnede en tegning over deres haveanlæg.

Oktober 1946 overtog politiet bevogtningen af Skovbylejren, på det tidspunkt blev der ordre om, at der skulle sættes et ekstra lag pigtråd op omkring lejren.
Der var konfirmation to gange i lejren, mens den eksisterede, det var frelsen Hær der sørgede for den del af lejren.
Der blev skrevet en del stile om livet i lejren, stilene ligger nu på Rigsarkivet i Odense. Palle har været med til at oversætte en del af dem, oversættelserne ligger også i Odense.

Materialet til foredraget kommer delvis fra det materiale, Palle har på lokalarkivet dels også fra Bogense Avis. Desuden har han fået en del foto fra private.
En af CB-betjentene var Aksel som blev forelsket i Eva fra lejren. Eva og hendes barn Gert, ville Aksel have, så han tog til Schweiz og derfra holdt han kontakten til Eva ved lige. Fraternisering kostede de danske mænd 20 dage i spjældet. I 1949 kom Eva tilbage til Bogense med Gert, Gert var meget hissig han blev ikke mere end godt 20 år, hvor han tog sit eget liv, han var blevet så traumatiseret, at han ikke kunne leve med det.
Eva så en udstilling i Bogense, men der brød hun sammen og hun kom senere tilbage med en anden flytning, som boede i Fredericia, og der fik hun set udstillingen. Aksel boede sammen med Eva resten af sit liv, Aksel blev over 90 år. Han var lidt at en særling i Bogense. Han tog sig ikke af, hvad folk tænkte om ham og hans giftemål med en ”tysker”.
Anni blev født i Østpreussen, hun blev medhjælper i Skovby-lejren. Anni kom sammen med sin datter en dag på museet og spurgte om Palle vidste noget om lejren. Hun var forelsket i en Hilmer Aage Larsen, som hun gerne ville træffe igen. Hun spurgte Palle, om han vidste noget om Hilmer Aage. Hun havde skrevet sammen med ham i nogle år, men havde fået brevene tilbage fra hans moder på et tidspunkt. Palle fandt så frem til ham efter Anni’s tyske mand var død. Hun var endt i Böringen, hvor hun var blevet gift med en landmand. De fik 3 børn. Efter hans død fik hun lyst til at tage til Danmark, for at finde noget om deres tid i Skovby. Landbruget er senere lavet om til en campingplads og et gastätte.

Palle havde været i Böringen og fortalt den overordnede historie for hendes familie og venner.
Fra Skovby lejren kom de enten til en ”lejr i Baden-Würdenberg eller til Oksbøllejren
Det var Kaptajn Strøjer, der var leder af lejren lige til det sidste.

Thomas Harder har skrevet den ultimative historie om de danske flygtninge i Danmark. Bogen hedder de uønskede, den er på 498 sider.
Der var ingen, der flygtede fra lejren, men der var nogle, der var ude for at træffe mænd, men de kom altid tilbage, for i lejren havde de ro og fred. Der kom f.eks. en tandlæge til lejren en gang om ugen og de fik medicin, hvis de havde brug for det.

Lejren blev lukket i foråret 1947
En del spørgsmål og snak.