I samarbejde med Lillebælt Folkeuniversitet  

28 deltagere heraf 4 gæster

Af Charlotte Kyster, sekretær og Jesper Ratjen, formand

Tema: Flytninger mellem linjerne, v/Erik Kann, kommunikationskonsulent, Rigshospitalet-Glostrup, København

Jesper Ratjen indledte med at fortælle om det spændende, nye program for sæsonen 2019/2020, hvor han blandt andet fortalte, at vi den 25. september får besøg af arkivets nye leder, Lisbeth Aagaard Løkke.
Han fortalte også om sensommerudflugten, som er planlagt at gå til Søby Brunkulslejer.
Det nye program vil nu og fremadrettet blive udsendt på mail.

Vi sang ”Det er i dag et vejr, et solskinsvejr”.

Erik Kann (billedet) indledte med at nævne "de virkelige venner" – Kilder, som nævner bopælsændringer / flytninger direkte, - eller som disse kan uddrages af. Det er ikke foredragets hovedemne, men alligevel:

Kirkebøgernes til- og afgangslister. Indført 1812. I byerne afskaffet 1854; på landet 1875, hvor de blev afløst af byfogedens eller sognefogedens tyendeprotokoller (indtil 1921). De er hovedsagelig baseret på tjenestefolk, som skulle forevise deres skudsmålsbog hos sognepræsten, -fogeden ved ankomst og afrejse til og fra sognet. De kan være ført mere eller mindre lemfældigt og også andre end tjenestefolk kan være noteret (Ikke i København). Meget vigtig er: Retsbetjentens politiforvaltning ("Afd. G")  med håndværkersvendes vandrebøger (fra 1828) og udlændinges opholdsbøger (fra 1875). (Alle disse  ikke-kirkebogskilder må bestilles via Daisy).

Når vi slægtsforsker, læser vi blandt andet folketællinger. De er som bekendt ført med 5, 10 og i begyndelsen, flere år imellem. Indtil 1860 registrerer man alle hjemmehørende på adressen, altså også midlertidigt fraværende, men juridisk tilhørende adressen. Efter 1870 er det kun faktisk tilstedeværende personer, der blev registreret. Et lille slutskema nævner "de midlertidig fraværende". En person nævnt i 2 på hinanden følgende folketællinger kan i de mellemliggende år have turet rundt i adskillige fremmede sogne. Det blev der vist et eksempel på med en lægdsrulle som kilde.

– Optagelse på uddannelse.
_ Optagelse i sygekasse.
_ Skifte, når far/mor dør samler arvinger, hvor der oplyses om, hvor man kommer fra, er man gift etc. Også meget pålidelige kilder. Er der umyndige og andre ”sårbare” arvinger, vil der altid være et officielt skifte.
– Når fæsteren får fæstebrev.

Kommunernes skattevæsen fører protokol over til- og fraflytning af skatteydere.

Eller de lidt længere linjer:
- Udbetaling af pension,
- Udbetaling af fattighjælp,
- Betaling af alimentationsbidrag (Retsbetjente arkiver) og
- Indbetaling til begravelseskasse.

Ovenstående punkter/kilder vil fortælle, HVOR personen boede.

Vær opmærksom på: Hvis "de lange linier afbrydes": F.eks. Betaling / modtagelse af alimentationsbidrag skifter fra en myndighed til en anden (på grund af personers flytning til andet amt).

Vi skal tænke på, at når en ane ville opnå noget, findes der et dokument et sted som fortæller, hvor anen boede på det givne tidspunkt.

Erik Kann nævnte mange vigtige kilder og arkiver, hvor vi kan søge informationer (se også link til "Kildeoversigt" nederst på siden):

Via Statens arkivers forside (sa.dk) kan man få oversigt over en lang række hjælpemidler bl.a. via "Se mere"-sporet, hvor 28 kildekategorier med mere specifikke kilder, man ikke kan tænke sig til, kan opdages i sporet: "Registraturer og vejledninger på Arkivalieronline". "Arkivskabte hjælpemidler" er seddelkartoteker over mange ellers vanskelige kilder udarbejdet af arkivpersonale og brugere gennem årene. Bl.a. den spøjse: Rockstrohs kartotek over 35.000 passager gennem Københavns porte 1634-1671.

Mere relevant her er nok de mange navneregistre:
- Til godsernes fæsteprotokoller. Fæsterne nævner tid og sted og gammel og ny fæster og sidstnævntes herkomst.
- Laugsarkiverne med indskrivning af lærlinge og deres herkomst.
- Ekstraskatten 1762 for København.

Oversigter over kommune- og rådstuearkiverne med borgerskabsprotokoller

Når en ane søgte om borgerskab, skulle denne betale borgerskabspenge, og samtlige borgerskabsprotokoller kan man finde i Erhvervsarkivet.

Fæstebreve blev ført i fæsteprotokoller, hvor også blev noteret, hvor man kom fra.

De statsanerkendte sygekasser fra anden halvdel af 1800-tallet. Som medlem af en sygekasse blev man registreret i pågældende område, og det meget detaljeret med til- og afgang. Disse registrer findes i både lokalhistorisk- som landsarkivet.

Søger vi aner fra Sverige, skal vi kigge i Nordsjællandske pastorats arkiver.

Ekstraskat 1762 – den vigtigste af alle skatter, som næsten kan betragtes som en folketælling. Den blev opkrævet helt indtil begyndelsen af 1800-tallet, og gjaldt for stort set hele befolkningen. Så mange mennesker er registreret, at kilden må betragtes som meget vigtig.

Afgang herfra kan være både flytning, død og at personen ikke længere opfylder kriterierne for betaling. Findes i Amtstuernes arkiver (Statens lokale skattekontor) og Rentekammerets arkiv på Rigsarkivet (i dag finansministeriet).

For værnepligtige mænds flytninger er lægdsrullerne jo hovedkilden. De er ført i flere eksemplarer begyndende med lægdsmanden i sognet, som sender sin rulle videre op i systemet, hvor rullerne sammenskrives til større og større enheder, – endende hos centraladministrationen (Finansministeriet). Det er de sidstnævnte, som er lagt ud på arkivalieronline, men kan man (via Daisy) finde en rulle fra et lavere niveau i et amtsarkiv, kan den indeholde flere oplysende detaljer.
Lægdsruller i kystsogne (sølimitter) registrerer i beboerruller 1805, 1825 og 1851 alle beboere - ellers det værnepligtige mandskab i ekstraruller op i høj alder.

Endelig blev der peget på, at i de sjællandske sogne ved Øresundskysten kan det i 1817 oprettede Kystpolitis fortegnelser (til 1850erne) over både og mandskaber samt anmeldte rejsende og tjenestetyende være af stor interesse.

Erik Kann taler meget, hurtigt og levende, så et referat er blot en lille bid af de mange informationer han giver.

Kildeoversigten

Litteraturlisten