Mødeaften
den 10. december 2018
29 deltagere
Tema: ”Plejebarn: Børneskæbner og plejeforhold 1820-1920” ved Annette Østergaard Schultz, Rigsarkivet, København. Af Niels Nybo Jakobsen, sekretær
Ingen ”Medlemmernes 10 minutter".
Gennemgang
af 5 forskellige børns skæbne, som illustrerer 4 forskellige kategorier
af pleje, og som giver forskellige slags arkivalier at søge i: Peder:
Plejebørn anbragt uden indblanding fra myndigheder eller foreninger (de
fleste); her findes kun de sædvanlige arkivalier, primært kirkebøger og
folketællinger samt evt. skøde- og panteprotokoller. Disse anbringelser
var et privat anliggende.
Jens Peter:
Kommunale fattigvæsen; eks. Århus fattigvæsen. Kilder: Ansøgninger,
udtalelser fra sognepræsten, aflønning bagud for ½ år, karakter af
skiftedag/tjenesteforhold.
Agnes Kirstine og Harald: Anbragt af plejehjemsforeninger (i stift eller amt). Eks. 1884, Daisy: Plejehjemsforeninger.
Carl Christian:
Værgeråd og overværgeråd er involveret. Værgeråd blev oprettet i alle
kommuner. Overværgerådet i Kbh (f.eks. ved tvangsfjernelser).
1801-34 var der en stigning i antallet af plejebørn i landet, indtil de udgjorde ca. 2 % af befolkningen. 1837: Den første forening for plejehjem til ”kriminelle” børn (”forbryderspirer”), i Kbh. 1858: Første hygiejniske kongres (skandinavisk); hovedtemaet var den høje dødelighed blandt spæde plejebørn. 1860: Flere foreningsdannelser. Flere mennesker begynder at interessere sig for plejebørnenes vilkår.
Iflg. en undersøgelse i Mariager: 50 % af børnene er uægteskabelige. Der er ikke højere dødelighed end for andre børn. Frem
til 1888 er det kommunale fattigvæsen den eneste myndighed i provinsen,
som anbringer og fører tilsyn (omfatter ca. 10 % af børnene).
1880: Midlertidig lov om kommunalt tilsyn. 1895: Loven gøres permanent - med enkelte stramninger. 1899: Kristelig forening til vildfarne børns redning. Hovedkontor i Kbh med afdelinger i bl.a. Vejle.
Kilder:
Forsørgelseslister, sognerådets forhandlingsprotokoller,
tilsynsprotokoller; kan findes på Daisy (vist på RA) eller på
lokalarkiverne. F.eks. Bøggildgård: Stambog og elevsager.
Demonstration af Daisy: Arkivskaber: Overværgerådet / 1905-73 Hovedafdeling / Arkivserier, journalreg, protokol for anbragte børn.
Prøv desuden: www.arkiv.dk: værgeråd.
Konklusion: Plejebørns
liv var omtumlet med mange brud – men i øvrigt uforudsigeligt som de
fleste menneskers liv (ja, endnu mere uforudsigeligt) Man kan søge oplysninger om deres liv i: a) Fattigvæsenet, hvor de var anbragt. b)
Foreninger som plejehjemsforeninger, Foreningen af 1837 til forsømte
børns frelse, Kristelig Forening til vildfarende børns redning. c) Fra 1888: det kommunale tilsyn med plejebørn. Ofte dog først fra 1895. d) Fra 1905: De kommunale værgeråd og Overværgerådet.
Men som oftest vil de kun efterlade spor i kirkebøger og folketællinger. Tip: Eksempler på kildemateriale om plejebørns liv på www.aargang0.dk
Tilbage til
referatoversigt
|