31 deltagere
Tema: ”Arvelighed i slægtsforskning. Om DNA” ved Gitte Bergendorff Høstbo
Af Niels Nybo Jakobsen, sekretær og Jesper Ratjen, formand
Niels Nybo Jakobsen indledte med "10 minutter" om "Identifikation af portrætfotos" (se også hans artikel i Slægts-Tidende nr. 43, som udkom i kaffepausen)
Foredraget
indledtes med en beskrivelse af DNA’s molekylestruktur, analyser og
sekventering, mutationer og kortlægning af familierelationer.De lange, spiralsnoede, stigeformede DNA-molekyler er byggestenene for vores kromosomer, som bærer arveanlæggene, og findes i cellekernen. Hvert af "stigetrinnene" består bl.a. af 4 baser: A-G-C-T, hvis indbyrdes rækkefølge bestemmer det enkelte individs unikke arveanlæg. Mennesket har 22 par såkaldte "autosomale" kromosomer, som parvis er ens. Ét fra hver af forældrene. De bestemmer, at vi er mennesker, vores udseende og hvordan vi fremtræder. Dertil kommer et 23. par, som kan være ens: XX eller forskellige: XY. Det er kønskromosomparret. XX = kvinde; XY = mand. Det ses, at kun mænd har – og kan videregive Y-kromosomet.
Ud over i cellekernen findes der en særskilt, forholdsvis kort DNA-ring (benævnt "mtDNA") i nogle små "vuggelignende" legemer i celleplasmaet, kaldet "mitokondrier". Der er flere hundrede kopier af mtDNA'et i hver celle. De overføres til børnene udelukkende fra moderens ægcelle.
Ved celledeling kopieres DNA-molekylerne nøjagtigt. – Men ind imellem sker der en fejl ved kopieringen af de mange millioner "stigetrin" – En "mutation". I cellekernens mange, lange DNA-molekyler er risikoen for en mutation langt større - og derfor hyppigere forekommende, end i mitokondrie-DNA'ets ene lille molekyle-ring. En DNA-analyse kan følgelig konstatere et tidspunkt "før" og "efter" en mutation. På Y-kromosomet sker en mutation ca. hvert 150. år, mens der kan være flere tusinde år mellem mutationer på mtDNA'et
DNA-analyser anvendes bl.a. i faderskabssager, kriminalsager og analyser af potentielle sygdomme.
For kvindeliniens vedkommende anvendes navnlig mitokondrie-DNA’et, som jo kun arves fra mor. Her inddeles Jordens befolkning i 36 haplogrupper med 7 ”klan-mødre”, som kan spores tilbage til tiden efter udvandringen fra Afrika. F.eks. levede den såkaldte ”Tara” i Norditalien for ca. 17.000 år siden. 9 % af verdens befolkning er efterkommere efter Tara.
Globale DNA-analyser har kunnet konstatere en genetisk variation mellem kontinenterne: 79 % er fælles for alle mennesker. 6% for Europa, 6% for Afrika og 4% for Asien.
Mange laboratorier tilbyder billige DNA-analyser, hvor resultatet opsamles i databaser, evt. i kombination med stamtræet/anetavlen. Der er endnu længe til, at datamaterialet i databaserne er så omfattende, at det kan bruges til videnskabelige undersøgelser.
GDPR (persondataforordningen) blev kort omtalt i forbindelse med, at når man lader et firma udføre en DNA-analyse, så overlader man jo sit DNA-spor til dette firma.
Som slægtsforskere skal vi ikke forvente at kunne bruge DNA-analyser i nogen større detalje; men de kan oplyse om overordnet oprindelse af nogle af vore forfædre. Er der f.eks. svenskere i slægten? Det er "slægtsforskning uden navne".
Hovedindholdet af Gittes foredrag kan læses i hendes artikel i "Slægten" nr. 51, 2015.
Om emnet generelt og om de forskellige testtyper kan læses i 4 artikler i "Slægtsforskeren" Årg. 32 nr. 3 og 4, 2017 samt Årg. 32 nr.1 og 2, 2018.
Gitte Høstbo nævnte: Bryan Sykes: "The seven daughters of Eve", som hun var blevet inspireret af m.h.t. mulighederne ved anvendelse af mitikondrie-DNA til opsporing af den mødrende haplo-gruppe.
Henning Karlby anbefaler: Lasse Folkersen: "Forstå dit DNA. En guide" (2018) som en god forståelig indføring i emnet.
Tilbage til referatoversigt