Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden
Mødeaften den 13. november 2017
31 deltagere

Tema: Hvad spiste vores forfædre,  v/Bettina Buhl, museumsinspektør, Det grønne museum, Auning.
Af Niels Nybo Jakobsen, sekretær


Bettina BuhlMed udgangspunkt i egne udgivne bøger samt den ny udstilling på Gl. Estrup: Madens Hus, fortalte Bettina Buhl veloplagt om danskernes mad fra for ca. 15.000 år siden frem til nu. Fra jægerstenalder over Ertebøllekulturen med køkkenmøddinger og havets høst, til bondestenalder, bronzealder, jernalder/vikingetid frem til middelalderen får vi indblik i de mest anvendte kilder til ernæring.

I 1600-1800-tallene kan de fleste af os begynde at relatere til vore egne kortlagte forfædre. På landet var selvforsyning et krav. Rugbrød bagtes en gang om måneden, hvedebrød kun i forbindelse med højtider. Her kommer allerede inspiration udefra i form af bl.a. sovs (Italien, Frankrig), og kolonierne kunne levere luksusvarer (kolonialvarer) – om end utilgængelige for de fleste.

November var slagtemåned, så man havde noget at stå vinteren igennem med, og for at minimere antallet af husdyr, som skulle holdes i live.
I 1800-tallet vokser også befolkningen, og mange søger til byerne. Der kan sælges kogebøger med en god portion formaninger og gode råd (bl.a. Madam Mangor, fru Konstantin, frk. Jensen). Støbejernskomfuret og bageovnen gør sit indtog. I byerne får man ikke varm mad midt på dagen, men må have madpakke med på arbejde (madpakke fra 1886 fundet ved renovering af Rosenborg slot) og pålæg. Sukker er nu ”fattigmandspålæg”; kartofler og kaffe bliver almindeligt.

Under krig og krise tyer man til kaniner, ukrudtsretter og levninger, alt vel beskrevet i kogebøgerne.

Efter 2. verdenskrig kommer køle- og fryseskabe, Karolines køkken, Gris på gaflen o.a. tendenser, som mange af os husker. Men det var godt at få sat også disse strømninger ind i en større historisk sammenhæng.

Bettina opfordrede til slut forsamlingen om, hvis der var nogen som havde en gammel opskrift eller en gammel kogebog, at sende det til hende, så hun kunne bruge det videre i hendes forskning.
Mail-adresse: bb@dgmuseum.dk

Tilbage til referatoversigt