Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden
Mødeaften den 13. februar 2017
20 deltagere.

Af Jesper Ratjen, formand og pt. referent.

 Aftenen indledtes med sangen: "Det er hvidt derude".
– desuden havde vi den triste meddelelse, at vores medlem Vagn Rosenvold fra Nr. Aaby, som ofte refererede til sine old-islandske aner og tit stod frem med en parallel kommentar til aftenens foredrag, var pludselig død.

Tema: Foredrag af Ulrich Alster Klug: "Søruller".

Ulrich Alster KlugEt foredragstro referat med dets med mange skemaer og oversigter, evner jeg ikke, men betragt nedenstående som et forsøg på en indføring i emnet.

Søruller er den særlige form for lægdsruller, som omfatter mandskab, som kunne udskrives til tjeneste i søværnet. Nogle lægder (sogne), som grænsede til en kyst fik betegnelsen: "Sølimit" (limes er latin for grænse). I disse kystsogne boede naturligvis en del mænd, som havde fiskeri eller anden skibsfart som erhverv eller var sønner af sådanne. Disse mænd var søværnet interesseret i at indrullere.
(I den ældre duplikerede lægdsrulle-sognefortegnelse, som stod på arkiverne, var sølimit-lægderne efter lægdsnavnet markeret med et "S". Dette "S" er ikke overført til den elektroniske udgave – Vel fordi indtasteren ikke anede, hvad det "S" betød? – og hvor betydningsfuld en oplysning det gav. Det fortalte, at der for lægdet var ført såvel en landlægdsrulle som en sørulle).

Hvor købstadsbeboere, indtil den almindelige værnepligt blev indført i 1849, var fritagne for soldatertjeneste, var dette ikke tilfældet for købstædernes sejlvante mænd, som f.eks. fiskere, færgemænd, skippere, lodser og matroser. – De var siden 1770 indskrevet i købstadens sørulle.
I København blev rullerne ført kvartervis. Bornholmere, som forblev på Bornholm var fritaget for værnepligt indtil 1862 (som tak for, at de fordrev svenskerne i 1658). De skulle til gengæld indgå i øens milits; – hvilket vel også var den mest praktiske foranstaltning? Bornholmere, som flyttede til København står fra 1852 i de københavnske søruller.

Som ved landlægdsrullen skete indskrivningen indtil 1849 ved fødslen – altså som 0-1 årige; siden "efter konfirmationen" og fra 1869 som 17-årige. Disse potentielle søværnepligtige blev indtil 1862 indført i en særlig Ungdomsrulle. Som 14-/16-/18-årige blev de overført til hovedrullen , hvor de stod i alderen ca. 15 - 37 / - 50 år. – Men derefter blev de, hvis de stadig ernærede sig ved søfart, ikke slettet, men stod indtil de døde i en ekstrarulle.

Fra 1789-1802 blev alle, som kunne udskrives, indført i lægdsrullen. Fra 1802-1860 kom "søfolk" straks i sørulle. 1860-1912 kom alle først i lægdsrulle – hvorefter de "halvbefarne" med søfartsbog overførtes til sørullen. Sørullerne ophørte i 1912, så sidste fødselsårgang i disse er: 1894.

Fra 1805 blev der i sølimitterne ført Beboerruller. Hvert hus fik et nummer og husets faste beboere noteredes. (altså ikke tjenestefolk, som bare her havde midlertidigt opholdssted). Disse ruller synes dog kun omskrevet en enkelt gang i den følgende periode frem til ophør 1861.

Mandskabet i sørullen blev kategoriseret efter deres sødygtighed:

Helbefarne: mere end 6 års erfaring som sømand udenfor de indre farvande. Fra 1861 bare 3 år
Halvbefarne: 4 års erfaring. Fra 1861 bare 1 1/2 år
Søvante: 2 års erfaring.
Usøvante: havde mindre end 2 års erfaring.
De 2 sidstnævnte kategorier udgik fra 1861.

I 1802 blev antallet af sølimitter udvidet. I den forbindelse blev der indkaldt til ekstrasessioner (hvor alle mænd, som havde erhverv med tilknytning til søen blev indskrevet i søruller, og hvor de, som ovenfor nævnt, stod indtil de døde – som Niels Nybo Jakobsen fortalte om den 10.okt.2016)

Lægdsruller blev ført på flere niveauer:
1) Lægdsmanden (typisk sognefogeden) sendte en kopi af sin lokale rulle til 2) lægdsforstanderen som sammenskrev de modtagne ruller fra lægdene og sendte kopi til 3) udskrivningskredsen, som videresendte en sammenskrivning til 4) Staten (Generalkrigskommissæren /Justitsministeriet / Indenrigsministeriet).

Statens kopier af landlægdsrullerne er scannet og lagt ud på arkivalieronline, men det er sørullerne endnu ikke. På Landsarkiverne (nu Rigsarkiverne) ligger filmkopier af lægds- og søruller. De er efter foredragsholderens erfaring "umulige at bruge"! Foredragsholderen henviser til at bruge de lokalt førte ruller, som også kan have flere detaljer med. De ligger på papir på de respektive lokale Landsarkiver (nu kaldet Rigsarkiver).

På Daisy søges sørullerne 1803-1912 under NN Byfoged / NN herredsfoged / NN birkedommer 1860-1912 NN udskrivn/sørulle (Husk mellemrum efter ordenstalpunktum – ellers giver søgningen resultatet: "Der blev ikke fundet nogen poster").

Referenten ser sig nødsaget til at henvise til:
Jørgen Green: »Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver« Forlaget Grifo 2009  (Står i 2 eks. i vores bibliotek som nr. P 17 og P 23)
samt evt. hæftet:
[Ulrich Klug] »Daisy, ArkivalierOnline Beta og Lægderullerne« Forlaget Dannebrog MMXIV.

 
Tilbage til referatoversigt