I samarbejde med Lillebælt Folkeuniversitet.
Tema: ”Blandt slagsbrødre, uægte børn og redelige bønder og borgere, eller noget om anvendelsen af reviderede regnskaber. Ved ”Erik Kann, kommunikationskonsulent, Rigshospitalet-Glostrup Hospital, København.
27 deltagere.
Af Niels Thomsen, sekretær og Jesper Ratjen, formand.
Vi begyndte aftenen med ”Dejlig er den himmelblå ……”
Aftenens emne var reviderede regnskaber.
De reviderede regnskaber er Vigtige, men Oversete og Vanskelige kilder at arbejde med.
Hvad er et revideret regnskab? Alle instanser skulle aflevere deres regnskaber til en overordnet myndighed med henblik på revision af bilag, samt for at den overordnede myndighed kunne have indblik i indtægter/udgifter. Regnskaberne blev sendt retur, men bilagene beholdt den reviderende myndighed.
Disse arkivalier går ofte længere tilbage end de første kirkebøger (eller hvor kirkebogen ikke findes mere), hvorfor de kan være en vigtig kilde til videre efterforskning.
Når vi bruger regnskaber som kilde er det vigtigt at have sat sig ind i, hvem der var forpligtet til at foretage de indbetalinger, som blev bogført. Kan kilden forventes at meddele de oplysninger, vi er interesserede i?
Det vigtigste kildemateriale kommer fra amtsstuerne, som var de lokale statslige skatteopkrævningskontorer, der eksisterer fra 1660 til 1970, og er opdelt i 3 grupper.
- Amtsstueregnskaber.
- Byfogedregnskaber (fra 1802) og
- Københavns reviderede regnskaber.
Amtstuernes regnskaber omfatter bl.a:
Hartkornskatter som:
Jordebogsregnskaber vedr. ejendomsbeskatningen
Kontributionsregnskaber (Kontribution=bidrag), f.eks. betalte matrikel-/kornskatter (årligt fra 1670/80)
Ikke-hartkornskatter som:
Folkeskat (1671-1813) Betales af husbond, som har tjenestefolk. Præstemandtaller som bilag.
Indersteskat (1671-1760)
Familieskat (1672-1813) Betales af landboere, som ikke tilhørte landalmuen og som ikke betaler kontribution
Konsumptionsskatter (Forbrugsafgifter) – herunder også en copulationsafgift!
Ekstraskatter:
Kvæg- og hesteskat (1711) med mange fritagelser bl.a. bønder og den gemene almue
1743 Kun selvejere (alfabetisk register for land, købstad og København på AO)
1762 Hele befolkningen over 12 år (alfabetisk register for København på AO)
Blanketregnskaber:
Amternes afregning med Danske Kancelli (1800-1848) /Justitsministeriet (1848-1948) for tilsendte blanketter, der lyder på "Kongens navn" til amternes "ad mandatum regis" bevillinger – mod gebyr – til f.eks. tilladelse til at sidde i uskiftet bo med umyndige fællesbørn eller testamenter for barnløse. Vielsesbreve, skilsmissebevillinger m. m. m. Amtet laver det administrative arbejde, opkræver gebyrerne og indsender regnskab og bilags-dokumenterne vedr. hver enkelt blanket til kancelliet/ministeriet. Derved opstår de såkaldte blanketregnskaber 1800-1847 / 1848- (med tilhørende ekstraktprotokoller med alfabetiske register over ansøgerne)
Et eksempel er også regnskaber fra:
Sognenes fattigkommissioner (fra 1803), der refererer direkte til Amts Fattigdirektionen hvortil regnskaber sendtes for revision. I disse regnskaber findes oplysninger om beboerne (lemmerne) på fattiggårdene.
I regnskaberne figurerede også ”Uvisse indkomster” som kunne være bøder (slagsmål) eller lejermålsbøder.
Statens Arkiver har efterhånden scannet så mange kilder, registre og oversigter ind, at Erik Kanns råd er: Lad være med at tænke: "Findes det på AO?" Gå ind på DAISY og søg det ønskede der. I mange tilfælde dukker meddelelse op: "Kilden er indscannet og kan læses her". En søgning på "reviderede regnskaber" giver f.eks. 473 poster.
I øvrigt henvises til Erik Kann´s samlede Power point foredrag, der ligger på vores hjemmeside. Her giver han desuden nogle eksempler fra egne aner. (Se her)
Tilbage til referatoversigt