I samarbejde med Lillebælt Folkeuniversitet.
Tema: "Uddannelse af jordemødre i Danmark før 1920; uddannelse og kilder” ved Magne Juhl, fhv. overlæge, lic. med. Viborg.
30 deltagere.
Af Niels Thomsen, sekretær og Jesper Ratjen, formand.
Vi begyndte aftenen med ”Storken sidder på bondens tag …,” som var den sang, der havde de bedste relationer til en jordemoder.
Formanden fortalte kort om den nylig afholdte tur til Københavns Stadsarkiv.
Desuden omtaltes den nye plancheudstilling, "Du kender dem måske ikke? – Endnu!" kreeret af formanden selv, og som havde premiere på Arkivets dag i lørdags.
Til medlemmernes 10 minutter fortalte Inger Madsen om en bog, som hendes veninde Kirsten havde udgivet. Bogen omhandler naturligt nok Kirstens eget liv, men fortæller også om træk fra Inger (og Gudmunds) liv. Kirsten var nok gået lidt tæt på, med bemærkninger om Ingers og Gudmunds udseende. Det tog de nu selv med ophøjet ro, men deres børn var meget fortørnede. Læren er, at man (naturligvis) skal være varsom med, hvad man skriver til offentliggørelse om sine subjektive opfattelser af navngivne mennesker. "De har kaldt Jensen en idiot", sagde dommeren i retten. "Ja, men jeg har kun sagt det til nogen, som vidste det i forvejen", svarede den anklagede. – "Storm P'sk" humor, som ikke kan tjene som undskyldning for at overtræde almindelige etiske hensyn.
Herefter tog Magne Juhl (billedet) over med sit foredrag om jordemoderuddannelsen op til 1920. Hans start på egen slægtsforskning var initieret af, at to af hans tip-tip-tip oldemødre, begge var jordemoder.
Han havde studeret mange journaler med masser af data om uddannelsen gennem tiderne.
Jordemoderuddannelser begyndtes 1714; fra 1743 førte Jordemoderkommissionen eksamensprotokol. I 1787 oprettedes Jordemoderskolen ved Fødselsstiftelsen i København. Det var hensigten hvert år at oplære 12 jordemødre (2 for hvert stift) til provinsens forsyning samt 2 for København. Ikke overraskende var det vanskeligt at tiltrække "læredøtre" fra provinsen. Stiftamtmændene fik påbud om at opmuntre sådanne til at rejse til København, hvor de skulle være 1/2 - 1 år på stiftelsen. Fødselsstiftelsen i København var også den primære fødeklinik for København, specielt ved vanskelige forløb. Nogle jyske jordemødre blev i 1800-årenes begyndelse uddannet hos stiftsphysicus Frisch i Ribe. Senere forsøgte man at oprette en uddannelse i Viborg. Blev dog ikke til noget, i stedet kom der siden en i Aalborg.
Efter
læretiden aflagde jordemodereleverne eksamen og fik en kort udtalelse
med eller uden "udmærkelse". Fra 1844 blev der givet karakterer: 1.- og
2. karakter (kun få 3.karakter)Fra De Dansk-Vestindiske Øer og fra Grønland var der også elever, men på grund af deres manglende danskkundskaber fik de, uanset deres faglige niveau, karakteren duelig, ligesom knap så dygtige kunne få lov til at praktisere på deres hjemegn af mangel på bedre.
Eksamensprotokollerne oplyser: Navn, ægteskabelig stand, bopæl, karakter, eksaminatorer samt evt. andet. Indtil 1814 blev kun gifte kvinder optaget på jordemoderskolen. Derefter kunne også ugifte optages. De skulle dog - stadigvæk - (indtil 1896) selv have født børn. Gifte kvinder blev foretrukket!
70 % af ansøgerne til skolen i København, kom fra de store byer. Der var en vis prestige i at være jordemoder. Nogle større godser var dog interesserede i at have tilknyttet en jordemoder.
Københavnske jordemødre skulle have et skilt hængende udenfor døren (billedet til venstre: Københavnsk jordemoder-gadeskilt fra 1785 (Nat.mus.).I1810 blev det bestemt, at der over hele landet skulle oprettes jordemoderdistrikter med en fast lønnet "distriktsjordemoder" ansat.
I 1818 blev det påbudt districtschirurgerne at have "så meget som muligt opsyn med Gjordemodervæsnet i deres distrikter. "Paa de Steder, hvor ingen examineret Gjordemoder haves eller faae, maa han give de uoplærte den fornødne Vejledning, samt befale og opmuntre dem til at søge hans, eller andre erfarne Lægers Raad og Vejledning og lade en Læge i Tide kalde til Hjælp, hvor vanskelige Fødsler indtræffer". Han skal også sørge for, at jordemødrene kan kunsten at oplive de skinddøde.
Fra 1861 blev det pålagt jordemødrene at føre protokoller. De fortrykte skemaer oplyser:
Den fødende: Navn og opholdssted, alder, gift el. ugift, hvor mange tidligere fødsler.
Fødslens forløb: Herunder varighed. Dato og klokkeslet for fødslen. Om kunsthjælp havde været anvendt.
Barnet: Køn og livstegn
Barselskonen: Haft feber? Er helbredt? Er død?
Jordemoderprotokoller / Fødselsprotokoller for distriktsjordemoder i Vemb 1887-1913 Ane Marie Sørensen Ringkøbing Lægedistrikt (LAN)
Ud af 4.630 uddannede jordemødre var der, over en 10-årig periode, kun 1 mand.
Professor Levy lancerede en præmiekasse (jordemodertaske) med sølvplade med indgravering.
I 1902 etableredes på et møde i København en jordemoderforening.
Sociale skel kunne også spille ind, hvilket ses fra en retssag om en fattig fiskerkone, der var blevet overset i forhold til en mere fornem dame.
En jordemoder Kjerstine Weis fik lov til at låne penge til sin uddannelse. Hun fik, ligesom præst og degn som en del af aflønningen, mælk fra gårdene, så der kunne fremstilles ost. Såkaldt "Jordemoder-, degne- eller præsteost".
Rigsarkivet har ansøgningsskemaer om optagelse til jordemoderuddannelsen. Sådan et skema skulle attesteres af præst og degn og ansøgeren skulle indstilles af amts/stiftsfysikus.
(For ansøgningsskemaer, eksamensprotokoller m.m.: Søg i Daisy med Fødselsstiftelsen som arkivskaber)
Efter kaffen fortalte Magne Juhl om sager, hvor der blandt jordemødre havde været sager hvor utugt og falskneri var forekommet.
Jordemoder Cathrine Pedersen havde forfalsket sit lærebrev. En 2. karakter var blevet ændret til en 1. karakter. Hun blev straffet med 4 gange 5 dage på vand og brød.
I Randers udviklede en sag sig til en større rufferisag mod en jordemoder.
Et andet problem var manglende kendskab til hygiejne og dermed smittefaren. Det er først indenfor de sidste 150 år man har været opmærksom på det problem.
Tidligere døde op til 50 % af kvinderne af barselsfeber.
Syfilis var også meget udbredt, man anvendte ikke handsker ved fødslen, og overførte dermed sygdommen mellem eller til de fødende kvinder.
Kejsersnit blev først anvendt efter 1864.
Jordemødrene var ansat af amterne. En lønningslov fra 1893 fastsatte en fast årlig løn til distriktsjordemødrene på 130-160 kr. årlig, men jordemødrene blev også lønnet via fødselshonorarer af gårdejere, husmænd og husejere efter en 3-2-1 sats. En gårdmand med 12 tdr. hartkorn betalte 20 kr. Taksterne reguleredes gradvis nedad i forhold til jord og indtægter, således at en inderste skulle betale een krone.
På hjemmesiden www.viborgslaegt.dk er der mange henvisninger til Magne Juhls forskning. Her ses hvilke amter han fortrinsvis har koncentreret sig om.
Hvorfor hedder hun Jordemoder ?
Ordbog over det danske sprog (ODS) og andre kilder, forklarer benævnelsen Jordemoder bl.a. således: Fødslen foregik tidligere på jorden / gulvet. Fødselshjælperen løftede barnet op (og rakte det til faderen, som ved at tage imod det anderkendte det som hans arveberettigede barn). På tysk hedder hun: Hebamme (af ty. heben, hæve, løfte). "Skrivemåden "Gjordemoder" beror på et fejlagtigt tolkningsforsøg", skriver ODS, "idet fødselshjælpersken opfattes som den, der binder en gjord om den fødende eller svøber barnet."
Tilbage til referatoversigt