I samarbejde med Lillebælt Folkeuniversitet.
38 deltagere.
Tema: ”Min slægts forhold til kristendommen i 6 generationer” eller "Troens mange ansigter" ved Holger Lissner, fhv. sognepræst, Strib.
Af Niels Thomsen, sekretær og Jesper Ratjen, formand.
Formanden Jesper Ratjen bød velkommen og foreslog sangen ”Det er i dag et vejr, et solskinsvejr” og meddelte, at »Slægts-Tidende« nr. 36 udkommer i kaffepausen.
I medlemmernes 10 minutter fortalte Henning Karlby (billedet) om billedbehandling, hvor han også henviste til ”Slægt og Data” nummer 1, årgang 31, hvor der er en gennemgang af emnet. Vibeke og Henning havde til hver af deres 2 piger fremstillet en portrætfotocollage, hvor hver af pigerne var proband. Det var med deres aner tilbage til 2 gange tipoldeforældre, ja et par 3 gange tip var også kommet med. Med billeder af alle personerne (vist på nær en enkelt person). En fantastisk gave, som pigerne givet vil skønne endnu mere på, når de kommer op i årene.
Så tog Holger Lissner over og fortalte med sit foredrag ”Troens mange ansigter” meget levende om sine forfædre og -mødre af præstestanden, og deres tidsprægede forhold til kristendommen.
Der er mange slags kristendom, var hans tese.
Efter reformationen kom der 150 års religionskrig. Er det også en religionskrig, der i dag er startet indenfor de islamiske samfund? Ret så tankevækkende en udtalelse!
Et af de mange generationseksempler var: En tip-tip oldefars bror, Carl Gustav Flemmer (1774-1845), parykmagersøn fra Odense, som blev præst og efter et par andre sognepræsteembeder i 1807 kom til Besser på Samsø, hvor grev Danneskjold-Samsø havde virket for skolesagen, men han konstaterede, at de lærere, der var ved skolerne var meget forskellige, og at de generelt havde meget ringe evner. Det førte til, at Flemmer i 1812, samme år han udnævntes til herredsprovst, oprettede et lærerseminarium i sin præstegård i Besser. Fra kongemagtens og præsternes side var der stor interesse i at etablere uddannelse af almuen. Det hele blev mere systematiseret ved den nye skolelov i 1814. En forløber for disse aktiviteter var Rytterskolerne, som blev etableret allerede først i 1700-tallet. Præstegårdsseminariet i Besser virkede kun fra 1812-1818. Flemmers hustru var død i 1815 og han selv (med 6 børn) var i 1816 søgt til Fjenneslev-Alsted på Sjælland, hvor han virkede i næsten 30 år. "Såre brav og dygtig, virksom og nidkær, almindelig elsket og afholdt". Han havde ønsket her at fortsætte med seminarium, men fik afslag, idet der allerede var 2 på Sjælland!
Broderen, Hans Christian Flemmer, Holger Lissners 2xtip-oldefar, var også præst på Midtsjælland og fik prædikatet: "Godmodig og velvillig, begavet og såre virksom".
En anden af forfædrene (tip-oldefar) var jøden Jacob Lissner (1799-1881); opvokset i Polen som søn af barberen Meyer Lissner. De havde set Napoleons tusindtallige tropper drage ud i felttoget mod Rusland 1812 og set dem slæbe sig sølle og fåtallige tilbage. Jacob rejste i 1818 til København, hvor en dr. Vithusen sendte ham i skole i Slagelse og da han ønskede at lade sig assimilere i det danske samfund (og blive optaget i barberlauget), konverterede Jacob til kristendommen, og blev i 1821 døbt i Sct. Mikkels kirke i Slagelse under massiv fadderdeltagelse af fornemme folk, og tog kongenavnene Frederik Christian. Formelt var han nu kristen, men var han også blevet kristen i troen?
En oldefar til Holger, Carl Ludvig Lissner (1826-1901) blev stationsforstander i Klampenborg (hvor Jespers tip-oldefar var skovrider og nabo og hans oldefar begyndte sin jernbanekarriere som billettør på stationen på travle dage). Stationsforstanderen havde ikke tid til at gå i kirke om søndagen, der var en af de travleste dage, med alle de københavnere der drog nord på til strandens og Dyrehavens friske luft og forlystelser. Hans kone, Marie Kirstine Lissner, født Møller (1838-1912), måtte tage alene til København, hvor hun lyttede til vækkelsesprædikanten og lederen af Københavns Indre Mission, Rudolf Frimodt (1828-1879) eller biskop Mynster i Frue kirke. Vi fik livagtige prøver på deres prædikener.
Endnu en person i rækken dukker op: Oldemoren Louise Martine Flemmer (1827-1903), der grundlagde KFUM (ja M!) i Hillerød. Hun var gift med Christian Theodor Børre (1819-1885), som var lærer ved den lærde skole sammesteds.
Deres datter, Louise Sofie Nathalie Børre (1863-1938) gift med Julius Elisius Lissner (1858-1936) blev Holger Lissners farmor og farfar. Julius var skibskaptajn og virkede i den egenskab også som præst i tilfælde, hvor en begravelse til søs skulle udføres. Det forekom, når man var langt væk fra hjemmehavnen.
Holgers far, Viggo Lissner (1902-1978), ville egentlig til søs som sin far, men valgte alligevel teologistudiet. Under sit studium fik han en depression, som det tog 4 år at komme ud af. Han var i en periode indlagt på Kolonien Filadelfia ved Dianalund. Her mødte han sygeplejersken Ellen Johanne Andersen (1899-2000), en vidt berejst kvinde. Dette forhold udviklede sig, hvilket absolut ikke var tilladt mellem en patient og personalet, men kærligheden har sine egne veje! De blev gift i 1933. Viggos studietid, som var begyndt i 1920 var først afsluttet i 1935, hvorefter parret foretog en rejse til Tyskland. Hitler var kommet til magten. Hvad betød det og hvordan reagerede den tyske befolkning og de kirkelige instanser på det? I årene 1935-1949 var de sognepræstepar i Rynkeby-Revninge på Fyn. Under 2. verdenskrig holdt Viggo møder i sin præstegård; et af de få steder, hvor det var mulighed for forsamlingsfrihed, uden at tyskerne kunne gribe ind.
I perioden 1949 til 1970 var han landets første statsansatte hospitalspræst på Rigshospitalet. Han var blevet ramt af polio og følte vel bedre end de fleste de vilkår patienterne måtte leve med.
Som 68-årig begyndte han et nyt virkefelt som studenterpræst i Århus, som også engagerede hustruen, der virkede som forfatter og foredragsholder indtil hun som 89-årig brækkede armen. "Det var nok Guds mening, at hun nu skulle holde op", ræsonnerede hun, der blev 101 år gammel.
Rent politisk gik Viggo Lissner, i løbet af alderen, mere mod venstre i sit politiske ståsted. Ikke normalt i hans stigende alder.
Oldeforældrene, Trine og Hans Andersen, der virkede som henholdsvis "stationsbestyrerinde" og "banevogter" ved Aunede station på Sydlolland samt morforældrene Malvine og Lars Peter Andersen, som blev stationsforstanderpar i Varde på privatbanen Varde- Nørre Nebel, bekendte sig alle til Indre Mission, så Holger Lissners mor var vokset op i et hjem, hvor søndagsskole og kirkegang var en selvfølge.
Holger Lissner er ud af en børneflok på fire, Britta, Ruth, Holger og Jørgen. 3 af dem er gift med udlændinge, og bosat udenfor landets grænser. Noget der giver grobund for anderledes diskussioner, når fremmede kulturer blander sig i billedet. (Selv blev Holger Lissner sognepræst i Sdr. Bjert ved Kolding og en værdsat salmedigter).
Hvad med de nuværende og kommende generationer? De er ikke, på nuværende tidspunkt, præget af de kirkelige retninger, der har præget forfædre og -mødre, men alt kan vel ske? En niece havde ønsket at bruge en af Holger Lissners bryllupssalmer, men havde udeladt de vers, som handlede om Gud!
Vi har som referenter ikke kunnet gengive de mange henvisninger til og eksempler på kirke- og andre åndspersoner, som har påvirket og inspireret familierne på begge sider, men Holger Lissners afslutning lød: HVOR ER MENNESKELIVET DOG RIGT.
Tilbage til referatoversigt