I samarbejde med Lillebælt Folkeuniversitet
25 deltagere
Tema: ”Helvig Pedersdatter” ved Winni Østergaard, forfatter og journalist, Aarhus
Af Niels Thomsen, sekretær og Jesper Ratjen, formand
Formanden Jesper Ratjen bød velkommen og gjorde igen opmærksom på foreningens behov for, at få nyt blod til bestyrelsen. Foreningens overlevelse er afhængig af, at der også er medlemmer, der vil påtage sig arbejdet i bestyrelsen. Et arbejde der er både inspirerende og givende.
Så
tog Winni Østergaard (billedet) over, og berettede om Helvig, der var aftenens
hovedperson i en trilogi, men også om hvordan Winni selv, dog først i
de senere år, var blevet bidt af slægtsforskning og havde udviklet sig
indenfor dette felt. Winni nævnte, at slægtsforskning for hende var startet fra ”En lidenskab” over ”En besættelse” til ”En uhelbredelig sygdom” Vi kunne følge hende i det, og hun fortalte levende om sin udvikling indenfor området.
"Min mor var den yngste af 11 søskende", havde Winni Østergaard altid hørt om sin mor, som hun mistede som 4-årig.
En kusine i USA var ivrig slægtsforsker, og havde nogle gange sendt slægtsoversigter på op til 14 sider; – udelukkende med navne og årstal. De var blevet "arkiveret lodret", men da kusinen på et tidspunkt skrev, at Winni's morforældre havde fået 10 børn, blev hun provokeret, da moderen angiveligt havde været nr. 11. Så må du selv finde det manglende barn, svarede kusinen fra USA.
Efter denne indledning fik vi en levende og morsom gengivelse af, hvordan Winni, som var fuldstændig ukendt med slægts-forskning, udnyttede et kl. 8-16 journalist-vikariat i Viborg til, i sin frokostpause, at gå hen på landsarkivet, for at erkende, at 10 minutters arkivtid en gang imellem, ikke førte til noget. Men da hun senere som efterlønner fik tid (men ingen penge) og samtidig blev gjort opmærksom på, at Erhvervs-arkivet i Århus, hvor hun boede, havde kirkebøger og folketællinger på mikro-kort, kom der skred i tingene. Det lykkedes også til sidst at finde det manglende barn, som var død som 2-årig i 1903 af difteritis. (Altså født og død mellem 2 folketællinger). (Nu er Erhvervsarkivet blevet flyttet til Viborg og mikrokortene afløst af »arkivalieronline«, som bare har indscannet dem).
Smittet af successen ville hun også undersøge udsagnet om, at hendes oldemor (Mette Katrine Petrine Oddershede født i Refs, Hurup sogn 1843), havde fået 14 børn, hvoraf de 11 var døde. Winni fandt en del af børnene, men da det barn, hun mente måtte være det 10. i ægteskabet var døbt Dusine, måtte der være 2 tidligere fødte søskende mere. Ja, hun fandt 2 "uægte" børn – i øvrigt med den samme far, som de øvrige. Den detalje havde den senere "boremesterfrue" i Ormslev dog ikke talt højt om.
En af årsagerne til den store barnedødelighed begrundes i nedenstående bog ”Døden i barndommen” med anvendelse af komælk (som de små maver dårligt tåler samt tuberkulose smitte) til småbørn i stedet for at lade dem amme hos moderen.
Winnis undersøgelser viste senere, at kvinderne i 4 generationer bagud, alle var født og selv havde født børn udenfor ægteskab – og det var ikke ualmindeligt i det husmandsmiljø i Refs, som hun kom fra. Ingen blev udstødt eller ugleset af den grund.
Statistikkerne siger, at for hele landet blev 11 % født udenfor ægteskab, i København var tallet endda 20 %.
Det
var dog ikke oldemoderen, Winni valgte at skrive om ("14 fødsler! – det
orkede jeg ikke"), men tipoldemoderen Helvig Pedersdatter, som blev
hovedpersonen i en dokumentarroman-trilogi på ialt 1500 sider. Man
følger Helvig gennem hele livet fra 1816 til 1898. De optrædende
personer har alle eksisteret i virkeligheden; de nævnes med deres
rigtige navne og bopæle, som det er fremgået af kirkebøger og
folketællinger, men skildringen af, hvad de har tænkt og følt er et
resultat af Winnis egen forestilling, indlevelse og fantasi. Det er fortællingen om en helt almindelig pige, født af en ugift mor fra et indsidderhjem i en fjern egn af landet. Vi færdes blandt bønder og daglejere, husmænd og håndværkere, spindersker og fattiglemmer.
Winni Østergaard fortalte om den grundige research, hun havde foretaget i de til rådighed værende kilder og litteratur. (Der kan vi hente megen inspiration).
Hendes trilogi må betragtes som dokumentariske romaner.
Foruden brug af kirkebøgerne, havde hun for de folketællings-tomme år frem til tællingen i 1834, ved hjælp af kirkebøgernes oplysninger om fødsel, dåb, faddere, konfirmation, vielse, død og til- og afgangslister konstrueret fiktive "folketællinger" for hvert 2. år.
En tegning af landsbyen Refs set i fugleperspektiv, udarbejdet efter topografiske kort, hjalp med at holde oversigt over persongalleriets indbyrdes bopæle.
Diverse relevante aviser fra de områder, hvor Helvig beboede: Aalborg Stiftstidende, Morsø Folkeblad, Thisted Amts Avis m.fl. blev gennemset på filmspoler på Statsbiblioteket. Et par brugbare fund pr. årgang, var det blevet til.
(Nu er der muligheder via Mediestream – se linket: "Information" på vores hjemmeside! Husk også at folkebiblioteket kan skaffe mikrofilmede aviser hjem til gennemlæsning).
Og så reklamerede Winni for, at vi skulle skrive vores egen historie. Om ikke andet; så bare opregn facts. Hvor har du boet; hvor gik du i skole; hvilke interesser har du dyrket o.s.v. Det behøver man ikke at være forfatter for. Selv er hun i gang med at skrive om sin egen mor, som døde da Winni kun var 4 år.
Skriv om jeres eget liv, børnebørnene vil elske det!
Af litteratur blev nævnt:
Anna Løkke: »Døden i barndommen«, 1998 (disputats)
Agnete Birger Madsen: »De uægte. Uægte børn og deres mødre«, 1998
Agnete Birger Madsen: »Karen Sophies barselsfærd. Levevilkår for ugifte mødre og uægte børn i to danske landsogne cirka 1830-1880«, 2005
Richard Willerslev: »Den glemte indvandring. Den svenske indvandring til Danmark 1850-1914«, 1983 (Winni Østergaards oldefar (boremesteren) var svensk indvandrer – derfor!)
Bindene i Winni Østergaards trilogi om Helvig hedder:
1.del: »Helvig«, 2005 (årene 1816-1838 i Refs, Hurup, Thy) - vælg 2. udg.
2.del: »Ud og hjem. Helvigs rejseår«, 2008 (årene 1840'erne-1850'erne)
3.del: »Til deres dages ende. Helvigs liv og slægt«, 2012 (1850'erne-1898)
På bibliotek.dk ses, at de fås både som trykt bog, e-bog og lydbog
Tilbage til referatoversigt