22 deltagere
Tema: »Spørgekassen og slægtsfortællinger« ved Bestyrelsen og medlemmerne
Af Jesper Ratjen, formand
I Slægts-Tidende havde vi annonceret, at vi i forbindelse med dette møde, ville afholde auktion over nogle bogværker og tidsskrifter, som vi af pladshensyn og manglende låneinteresse ønskede at udskille af vores foreningsbibliotek. Bydelysten var stor. Alle værker blev solgt til fornuftige priser og der blev plukket mange hæfter ud af »Vejle Amts Årbøger«. Resterne foræres til »Slægtens Forlag« v/ Anton Blaabjerg. Auktionen indbragte 600-700 kr. til foreningens kasse. Tak for det!
Derefter var det tid for "En lille fortælling om et medbragt »slægtsklenodie«".
Nina Andersen (billedet) havde medbragt en flot, vægtig bordflagstang
i kobber og fortalte, at den havde hendes farfar, som havde været ansat
på Frichs Maskinfabrik i Århus, fremstillet omk. 1915-20 hjemme ved
kakkelovnen, mens hendes far som dreng havde set til, siddende på
kulkassen. Ved fødselsdage i Ninas talrige børnebørne-flok, er
flagstangen naturligvis på bordet.Jesper (billedet til højre) fremviste et lille indrammet, amatørmalet portræt af en læsende kvinde siddende i en karakteristisk overdækket
kurvestol. Det forestillede angiveligt hans 6 x tipoldemor, idet
hans tip-oldefar, skovrider Ratjen, i 1884 bag på havde skrevet, at det
forestillede hans tip-tip-oldemor og at "såvidt vides stammer familien Ratjen fra Dithmarsken".
Dette lille portræt, som nu er gået i arv gennem 10 generationer, var
anledningen til, at Jesper allerede som teenager i 1961 begyndte
slægtsforskning for at finde ud af, hvem hun var. Det véd han stadig
ikke, men har nylig gjort en væsentlig opdagelse, som blev tema for den
følgende powerpoint-illustrerede slægtsfortælling:Fra Jespers tip-oldefar, skovrider Ratjen, som var født på Falster i 1806, kunne han gå 3 generationer tilbage til en Hans og Gretje Ratjen i Meezen i Kellinghusen sogn i Holsten, som der i sognet i årene 1716-1730 fik 8 børn. Denne Hans må være barnebarn af den endnu ukendte "Stammutter Ratjen", men kirkebøgerne i Kellinghusen rummer angiveligt ikke flere oplysninger, så "slut ad den vej"!?
For nylig fik Jesper den idé, at følge et muligt spor til Dithmarsken via den karakteristiske kurvestol. Er en sådan stol kendt som typisk for Dithmarsken? "Nein, das ist er nicht", var svaret fra Dithmarscher Landesmuseum. Stolen minder lidt om de kendte "strandkurve" fra de nordtyske strande, men et "Strandkorb"-opslag på Google fortæller, at disse først er "opfundet" i 1882, – men der henvises også til nogle afbildinger i flamsk kunst fra 1600-årene af nogle lignende stole. – Og minsandten: På en Antwerpen-kunstners maleri af en syngende familie "Soo D'oude Songen, Soo Pepen De Jongen" fra 1638, sidder en ældre kvinde i en fuldstændig tilsvarende positur, syngende med et sangblad i hånden i en fuldstændig
tilsvarende
stol! En samtidig kunstner har gengivet maleriet i kobberstik; – Og
minsandten igen: Jespers lille ane-maleri er nøje, men amatørmæssigt,
kopieret efter figuren på dette kobberstik. Det afslørers af den
præcise gengivelse af folderne i det klæde, som hans "Stammutter" har
lagt over baghoved og skuldre for at beskytte sig mod træk i et stort
rum. "En erkendelse efter 300 år",
mente Jesper, som forestiller sig, at det kan have været barnebarnet
Hans, som har fundet figuren i kurvestolen på kobberstikket så lignende
hans bedstemor, at han efter bedste evne, ved at kopiere efter
kobberstikket, har malet det lille "portræt af sin bedstemor",
skovriderens tip-tip-oldemor og Jespers 6 x tip-oldemor. Besiddelse af
et stort, kostbart kobberstik og behov for ældre mennesker at sidde i
en stol, som er konstrueret til at beskytte mod træk i et stor rum,
hensætter Jesper i en forestilling om, at familien Ratjen kunne have
boet i en af de store eenlængede Dithmarsker-gårde med en indretning
som Frilandsmuseets Ostenfeld-gård fra Sydslesvig? "End of story"!?Jesper har altså ikke fundet frem til identiteten af sin "Stammutter" (billedet til venstre), men får måske efter aftenens fortælling løst et problem: I fortællingens anerække indgik Jespers 3 x tip oldefar, savmøllemester Eler Ratjen, som var født i Meezen i 1728, kommet til København i 1783 og nævnt der i FT 1787 og 1801 og siden død! – men hvor og hvornår? København Skiftekommissions Hvidebøger (som nævner alle, som er døde i København 1792-1980) mangler sept.1797 - juli 1809. (De hedder "hvidebøger" fordi de er indbundet i bind med hvid ryg. "Elementært, min kære Watson!" ). En tilhører, Henning Karlby, foreslog en søgning i begravelsesprotokollerne på Københavns Stadsarkiv, – hvilket måske kan erstatte de manglende Hvidebøger?
Efter kaffepausen, hvor januar 2016-nummeret af SLÆGTEN blev udleveret, var det tid for:
"Vi åbner spørgekassen og svarer på dens indhold af spørgsmål".
Gudrun Bøgedal havde spurgt: "Hvor afleverer man bedst sine slægtsforskerpapirer"?
Svaret var eentydigt (Martin Mølgaard, Fredericia; Ester Nørrelykke, Kauslunde og Sven Erik Hansen, Øster Starup lokalarkiver): På det lokalarkiv, som bedst dækker slægtens hjemsted. Eventuelt det sted man selv har haft størst tilknytning (været "lokal-person"), idet søgning i "arkiv.dk" jo kan formidle viden til andre dele af landet. Kan man forlange kopier af det afleverede? Eentydigt: Ja! Det oplystes endvidere (Henning Karlby) at Dis-Danmark også modtager slægtsforskningsmateriale til opbevaring for eftertiden.
Bente Mikkelsen havde spurgt om Jens True, som formodes født ca 1735, men hvor og af hvem? og hvor og hvornår var hans hustru Andrea Margarethe Bagge død?
Bente havde bl.a. leveret udskrift af en DDD-søgning på Jens True, FT 1787, som viste, at han på det tidspunkt var 53 år og købmand i Skælskør købstad. Ved død i Trinitatis, København i marts 1820, var han 85 år med dødsadresse: Gothersgade 7.
Svar: Som købmand skulle man have løst borgerskab i byen. Det er byfogedens domæne. Så søg i DAISY: Arkivskaber eller arkivserie: Skælskør byfoged; vælg: Register over borgerskaber. Registret er alfabetisk ordnet og nævner: Navn, fødested, borgerskab, dato og folio i protokollen, som fortæller, at Jens True er født på Knapstrupgård i Sjælland og søgte i 1783 borgerskab som købmand og brændevinsbrænder, hvilket fremgår af protokol III fol. 306. (Den må bestilles til og ses på et rigs-/landsarkiv), men fødestedsoplysningen fører os til Sdr.Jernløse sogn i Holbæk amt. Ved opslag i kirkebogen ses, at der netop i 1735 er født og den 20.april døbt en dreng Jens med far Monsr. Christen Jensen på Knapstrupgård (ao.opsl. 4/174) – Hvilket formodes at være svar på spørgsmålet, da ikke andre drenge af navn "Jens" er født på Knapstrupgård i årene 1734-1736.
Hustruens død søgtes indkredset ved at se om Jens True evt. var enkemand ved sin død 6. marts 1820. Et skifte vil nok kunne oplyse dette. I DAISY søges "Københavns skiftekommission" Vælg: "Generalregister". Jens True ses nævnt 1820 med henvisninger til både Behandlingsprotokol og Forseglingsprotokol – begge med angivelse af protokolnr. og sidetal. Opslag i disse indscannede kilder på de angivne steder, er forgæves. Jens True ses ikke og han er mærkværdigvis heller ikke nævnt i protokollernes navneregistre. Spørgekassen kom derved til kort og må foreløbig lade spørgsmålet om hustruen Andrea Margarethas død stå ubesvaret.
Men vi havde alt i alt igen en fornøjelig og lærerig aften!
Tilbage til referatoversigt