I samarbejde med Lillebælt Folkeuniversitet.
38 deltagere.
Tema: ”Udlagt barnefader” ved Erik Kann, kommunikationskonsulent, Rigshospitalet-Glostrup Hospital, København.
Af Niels Thomsen, sekretær og Jesper Ratjen, formand.
Formanden Jesper Ratjen bød velkommen og gjorde opmærksom på at foreningen er ved at få et problem omkring rekruttering af nye medlemmer til bestyrelsen. Foreningens overlevelse er afhængig af, at der også er medlemmer, der vil påtage sig arbejdet i bestyrelsen. Se den fulde ordlyd af bestyrelsens indlæg i december nummeret af Slægts-Tidende.
Gudrun Bøgedal havde sendt en lidt anderledes julesang, ”Digterjul”, som vi sang.
Formanden fremlagde yderligere billeder og tekst, der kunne bekræfte og belyse benyttelsen af en hestetrukken ligvogn ved begravelser i Fredericia indtil 1963, samt kørsel til kirkegårdskapel om aftenen. (se ”medlemmernes 10 minutter” fra d. 12. oktober 2015).
Herefter
indledte Erik Kann (billedet) sit foredrag ledsaget af
PowerPoint-slides. (Vi fik lov til at sende disse til tilhørere, som
oplyste deres e-mail adresse). Når børn var født uden for ægteskab, blev disse "uægteskabelige børn" i kirkebogen anført som uægte børn. Moderen var der ikke tvivl om, men hvem var faderen? Efter moderens angivelse blev en mand udlagt som barnefader og var fra 1763 bidragspligtig.
(Ordet "uægte" forbindes både i dag og tidligere med falskhed og ubetydelighed. Den juridiske betydning af at være født uden for ægteskab bestod i, at børnene indtil 1937 ikke havde arveret efter faderen og ikke havde ret til at bære hans navn. Barnet havde kun arveret efter sin mor og slægten på moderens side).
Et slegfredbarn eller frillebarn var et barn af samlevende forældre, der ikke var gift. Hvis forældrene senere indgik ægteskab, skiftede barnet status fra uægte til ægte og fik arveret efter faderen og hans slægt. I lægdsrullen kan betegnelsen slegfredbarn være anført.
Begynd med kirkebogens indholdsfortegnelse
I de ældre kirkebøger før 1814, var de uægte børn ofte opført i et særskilt afsnit til sidst. Se indholdsfortegnelsen. I de senere skematiske kirkebøger, må de søges blandt de øvrige fødte.
Tag afsæt i tid og sted
De stedlige embedslægearkiver indeholder en række anvendelige arkivalier:
Fra 1802 blev dødfødte børn opført i fysikat-arkiverne
Fra 1847 findes fuldbårenhedsskemaer for alle uægte børn i distriktslæge-arkiverne, hvor der fra 1861 også findes oplysninger om en fødsel i jordemoderprotokollerne eller fødselsprotokollerne.
Ved barnets konfirmation kan der være oplysning om faderen.
Samfundets straffeforanstaltninger giver os informationer
Lejermål (samleje udenfor ægteskab) indebar siden landskabslovene den verdslige straf, at manden skulle betale en bøde. En forordning 1617 påbød, at både manden og kvinden skulle betale bøde. (Gældende indtil 1812).
Desuden skulle de indtil 1767 stå åbenbar skrifte i kirken ("publice absolvens" – syndsbekendelse i menighedens påhør). Hun skulle angive navnet på barnets far. Hvis den udlagte barnefar anerkendte faderskabet, skulle han ligeledes meddele åbenbart skriftemål i det sogn, hvor han boede. Hvis han ikke anerkendte faderskabet, skulle han straks overfor menigheden frasige sig dette samt aflægge ed på det og bekendtgøre, at han ikke var far til barnet. De ældre kirkebøger har som regel et afsnit med "publ. abs."
Kravet om åbenbar skrifte blev afskaffet i 1767 og blev indtil 1800 erstattet af fængsel på vand og brød i 8 dage.
Man bøder til sit herskab
Lejermålsbøderne blev betalt til lensbesidderne; dvs. til godsejeren
I byerne til magistraten.
Bødebetalingerne er registreret i Rentekammerets »Reviderede regnskaber«. Den vigtigste kilde er dog: Amtsstueregnskaberne og købstadsregnskaberne, hvor regnskabstal og bilag med de betalende fremgår. (Også fra tiden før sognets bevarede kirkebøger).
Man kunne søge Kongen om fritagelsesbevilling. De ses i Danske Kancellis supplikprotokoller i kopibogsrækken: "Tegnelser", som henvender sig til enkelte personer ("lukkede breve") > < "registre", som henvender sig til almenheden ("åbne breve"); Supplik = Henvendelse/ansøgning om noget). Fra 1800 hedder de journaler.
Indtil 1763 var faderen fri for forpligtelser, hvis han havde betalt bøden for lejermålet.
Fra 1763 skulle faderen lige med moderen drage omsorg for barnets opdragelse og erlægge i det mindste halvdelen af omkostningerne til barnet er 10 år gammelt (alimentationsbidrag). Denne forpligtelse medfører, at der skal dokumentation og bevisligheder for faderskabet.
Har faderen anerkendt faderskabet, men ikke er enig i beløbets størrelse, er det amtmanden der fastlægger beløbet.
Hvis faderen hverken anerkender faderskabet eller bidrag bliver sagen en faderskabssag, som altid behandles af amtmanden. NB! Vær opmærksom på, at en fadderskabssag kan være anlagt flere år efter barnets fødsel; til og med barnets 10. år.
Efter 1825 inddrages retsbetjenten i sagsbehandlingen og sagsgangen registreres i amtmandens journaler.
Efter 1919 overgår sagerne til politiet.
Øvrigheden skal hjælpe moderen med inddrivelsen af de fastlagte bidrag, hvilket medfører et vigtigt kildemateriale i amtets journaler.
Hvis forældrene kunne enes om bidragets størrelse, indgik de en privat overenskomst, og der er derfor ikke noget at finde i arkiverne. Ahh! – men øv!
I anden halvdel af 1800-tallet bliver kommunerne en stadig mere aktiv del af sagsbehandlingen
Indtil 1844 er barnet og moderen forsørgelsesberettiget i det sogn, hvor barnet er født.
Efter 1844 ligger forsørgelsesberettigelsen i det sogn, hvor moderen opholdt sig på 10 måneders dagen før fødslen (undfangelsessognet). Denne forsørgelse gjaldt også hvis personen som voksen fik brug for offentlig hjælp.
Begynd altid i amtsarkivet
Moderen sender et brev til amtmanden, hvor hun bor (ikke nødvendigvis, hvor barnet er født) Amtmanden fører brevet ind i journalen og svaret i kopibogen.
Journaler og journalregistre er indscannet og søges via Daisy. Selve sagerne er ikke scannet og må bestilles via Daisy til et "Rigsarkiv".
Plejebørn
Lov af 20. april 1888 om tilsyn med Plejebørn.
Kommunerne var nu aktive omkring plejen af børn. Plejebørn omfatter også børn født udenfor ægteskab. Plejeforældre skulle godkendes af kommunen.
Fødselsstiftelser
20% af børn født udenfor ægteskab fødes på Fødselsstiftelsen i København.
Desuden fandtes Det kongelige fri-jordemoderhus 1750, beliggende Gothersgade hos madam Petersen, hvor kvinder kunne føde anonymt. Efterfølgende blev børnene tit sat i pleje.
Den kongelige Fødsels–og Plejestiftelse i Amaliegade havde hoved- og udsættelsesprotokoller. Disse er i dag på AO.
Formålet med disse stiftelser
Fødselsstiftelse: Værne ugifte OG GIFTE mødre og børn ved fødslen.
Plejestiftelsen: I kortere tid at huse de børn, som var født uden for ægteskab.
Opfostringsstiftelsen: Udsætte børn til plejeforældre.
I 1804 bliver Den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse dannet ved sammenlægning af Den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse og Den kgl. Opfostringsstiftelse.
En organisation: »Mødrehjælpen« startede i 1924 til støtte for enligt stillede mødre med børn. Den havde afdelinger i København, Århus og Odense. Fra 1939 indgik Mødrehjælpen i det offentlige socialsystem, som den fik en afgørende indflydelse på. Efter vedtagelsen af bistandsloven i 1976, blev den anset som overflødig og derfor nedlagt. Mødrehjælpens arkivalier bestilles via DAISY (med 75 års tilgængelighedsfrist).
(Siden er en selvejende institution med navn »Mødrehjælpen af 1983« stiftet til rådgivning og støtte for børnefamilier, der har det svært)
Anebevis
Det er vigtigt, at man gør op med sig selv, hvilken bevisstyrke, man vil kræve for at acceptere, at man har fundet de rette biologiske forældre.
Publice absolvens: Vær opmærksom på, at manden og kvinden ofte ikke står offentlig skrifte samme dag, samt at manden står offentlig skrifte, hvor han selv bor.
Er dette anebevis nok? – Eller skal han også have accepteret og betalt lejermålsbøden?
Konfirmation: Manden nævnes som faderen i kirkebogen ved barnets konfirmation
Faderskabssag: Amtmandens behandling og resultatet af denne burde være fornødent "bevis".
Erik Kann medbragte en litteraturliste: ”Børn født udenfor ægteskab” der blev omdelt.
Tilbage til referatoversigt