Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden
Medlemsmøde den 9. november 2015.
I samarbejde med Lillebælt Folkeuniversitet.
33 deltagere.

Tema: ”Avisen som kilde” ved Tommy P. Christensen, cand. mag. og kulturhistoriker.

Af Niels Thomsen, sekretær og Jesper Ratjen, formand.

Formanden Jesper Ratjen bød velkommen og omtalte den udtynding af bogbestanden i vores bibliotek som bestyrelsen, grundet i pladsproblemer på hylderne, har besluttet.
Det overordnede princip er at materiale, der umiddelbart kan ses og lånes på folkebibliotekerne, vil blive taget ud (f.eks. Vejle Amts Årbog og Personalhistorisk Tidsskrift). Dog vil evt. navneregistre blive bibeholdt.
De udtagne bøger vil blive solgt på en kommende slægtstemaaften.

Efter ”Det lysner over agres felt, -” blev foredragsholderen budt velkommen.

Tommy P. ChristensenAvisen er en vigtig kilde for slægtsforskere, og i dag er den blevet mere tilgængelig ved at flere og flere aviser kan ses på nettet. Derfor havde vi bedt Tommy P. Christensen  om et foredrag: "Avisen, som kilde for slægtsforskere".

Tommy P. Christensen (billedet) startede med en omtale af avisens historie.
Gutenberg
Gutenbergs opfindelse af bogtrykkunsten (1440) med støbning af enkelt-typer i bly samt papir at trykke på, var en nødvendig forudsætning for masseproduktion af tryksager. Da bogtrykkerene skulle holde deres værksteder beskæftigede, måtte de, som supplement til bestillingsopgaver, selv stå som udgivere af de "nyhedsblade" (aviser), som sammen med ("skillings-") viser og billeder kunne sælges på gaden af såkaldte "nyhedskræmmere". (Gutenberg til højre)
 
Medens enevælden herskede her i landet var det at udgive en avis et kongeligt privilegium. Man skulle have kongens accept af det at udgive, og der var streng censur med, hvad der blev trykt. Overskred man disse grænser kunne man få sit privilegium inddraget, så det er klart, at der kun blev skrevet, hvad der var ”comme il faut” hos kongen og dennes mænd. Derfor forekom der ofte salvelsesfulde omtaler af kongen samt hof- og embedsmænd.

De første ”aviser” var små blade (ca. A5 format) der bestod af et enkelt foldet ark. Til gengæld var de trykt med store typer!
MercuriusDen første danske avis var ”Den danske Mercurius” fra 1666 (tv. en forside fra 1670). Den var på vers og udkom månedlig.
En anden avis var ”Ekstraordinære Relationer” der kunne omtale hofnyheder, ildebrande, udnævnelser eller hvilke fornemme folk der var ankommet til eller afrejst fra byen (København).

Vor endnu eksisterende »Berlingske« (tidligere »Berlingske Tidende«) begyndte som »Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender« der udkom første gang 3. januar 1749 som både nyhedsavis og med annoncer. I titlen er en hentydning til, at "Hamborg-postvognen", både nu og tidligere, ved sin ankomst til København, bragte nyheder til byen. Avisen havde endvidere fået privilegium til at måtte forsendes med posten til det øvrige land. Fra 1833 indgik navnet "Berlingske" i titlen. Et medlem af familien Berling, havde siden begyndelsen haft udgiverprivilegiet. Avisen udkom i begyndelsen 2 gange ugentlig med 16 små (oktav/8°) sider. Siden oftere, i et andet format og med færre sider, men langsomt øgedes udgivelsesfrekvensen og sidetallet. Fra 1842 udkom den 7 gange ugentlig og små hundrede år senere også med en aftenudgave.

Kun en månedstid efter (7. februar 1749) begyndte udgivelsen af »Adresse-Contoirets Efterretninger« ("Adresseavisen" – indtil 1909) Et "adressekontor" er et anvisningskontor, der fungerer som mellemled mellem arbejdsgivere og arbejdssøgende tyende, lærere, kontorister og lign. Den trykte udgivelse var en annonceavis med allehånde meddelelser, stillingsopslag og efterlysninger. "Adresseavisen" udkom 1 gang ugentlig. (Masser af navnestof for slægtsforskeren – dog med udgangspunkt i København).

Det radikale, københavnske dagblad Politiken er meget senere. Det begyndte først 1. oktober 1884.

Der kom også aviser udenfor København. Et udvalg af tidlige – og endnu udgivne aviser:
Fyens Stiftstidende begyndte udgivelse 3. januar 1772 som »Kgl. priv. Odense Adresse-Contoirs Efterretninger« med både udenrigs- og indenrigs nyhedsstof og mange annoncer. Som "Stiftstidende", endvidere med ret og pligt til at bringe officielle meddelelser.

Aarhus Stifts-Tidende udkom fra 3. januar 1794 som »Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender« med 4 sider 2 gange ugentlig; efter hånden 4 gange ugentlig. Både generel og lokal avis med annoncer. I dag nøjes den med at hedde ”Århus Stiftstidende”. Den avis er i dag holdningsmæssigt uafhængig-borgerlig-liberal fra i starten at ligge mere til højre.

Morgenavisen Jyllands-Posten med redaktion i Århus kom først til i 1871. Den er i dag sammen med Berlingske og Politiken de 3 store morgenaviser.

Aalborg Stiftstidende begyndte 2. januar 1767 som »Nyttige og fornøyelige Jydske Efterretninger«. Også den er en både generel og lokal avis med annoncer, som begyndte 1 gang ugentlig med 8 én-spaltede sider. Siden ændredes formatet og sidetallet og udgivelsesfrekvensen kom efterhånden op på 5-6 gange ugentlig.

Efterhånden fik de fleste aviser en politisk og/eller en økonomisk interesse i at virke som talerør for bestemte politiske partier eller faglige interesser. Fælles for næsten alle aviser er, at der over årene er sket mange opkøb eller sammenlægninger, og det er nok ikke slut.

Efterhånden blev firmaannoncer, dødsannoncer, læserbreve og lignende meddelelser også almindelige i aviserne, de blev en del af det økonomiske grundlag for aviserne. Desuden kom der efterhånden informationer om almindelige samfundsmæssige forhold og hændelser. I løbet af 1800-tallet kom der også billeder eller tegninger i avisen for at tiltrække yderligere læsere. Stofområdet udvidedes til både at være lokalt og regionalt/landsdækkende.

I perioden fra 1880 til 1916 øgedes mængden af aviser fra at 25 % af befolkningen til 80 % holdt avis. Den øgede mængde af politiske partier/foreninger var også medvirkende til den større udbredelse.

Efter kaffen tog Tommy Christensen fat på et andet område indenfor avisverdenen, lokalaviserne. De udkommer typisk som ugeaviser og omdeles gratis til alle husstande i et lokalområde. De vil ofte være talerør for et udvalg af lokale interesser: Grundejere, handelsstanden, sportsklubber. Mange er aflæggere af et af de større dagblade og knyttet til et af de store udgiverdynastier: De bergske blade, Berlingske Medier, Politikens hus, den socialdemokratiske presse. Driften af dem er primært baseret på annonceindtægter.
Deres indhold vil normalt være politisk neutralt. Stofområdet er små og store tildragelser og bekendtgørelser i deres udgivelsesområde, samt andre aktiviteter indenfor mange grene også sport og kultur. Altså at orientere om alt af lokal karakter, der kan være af interesse for læserne. Læserbreve indgår ofte som en del af deres stofområde.
Der vil i et område ofte være flere "konkurrerende" lokalaviser.
 
Tommys udgangspunkt var Herlev Bladet, der viser hvordan en typisk lokalavis ser ud. I avismæssig forstand var Herlev-området, da avisen blev startet i 1948, at betragte som et lille lokalområde. I dag lever avisen tilsyneladende stadig i bedste velgående.
FolkebladetVed starten var navnet på avisen ”Folkebladet” og blev udgivet af en kreds af foreninger i Herlev kommune, og dækkede lokaliteterne Herlev, Hjortespring og Mørkhøj. Disse foreninger var Handelsstandsforeningen, Håndværkerforeningen, Grundejerforeningen, Gymnastikforeningen og Idræts Klubben, alle i Herlev.
I lokalbladene kan man, ind imellem, udmærket anvende en lidt mere jovial/humoristisk journalistik.

For alle aviser gælder at de har en deadline. Selvfølgelig vil man gerne bringe en historie så sand som mulig, men det er lige så vigtigt, at den er så ny som mulig. Enhver journalist og redaktør skal opveje med sig selv, skal jeg skrive noget som ikke er 100 % verificeret og så risikere at noget skal dementeres i et senere nummer. Nyheden skal ud medens den endnu er varm! - men Husk: Fejl forekommer!
Og så en anden ting som Tommy nævnte, og som de fleste selv kender. Man skal ikke tro på alt hvad der står i avisen!
Og så er der de trykfejl (eller fejlagtige informationer), som kan være fatale for en slægtsforsker. Eksemplet er en dødsannonce med en forkert dato (eller navn). Der kan vi blive ledt på vildspor.

Statsbiblioteket i Aarhus, der opbevarer samtlige danske aviser, er i gang med at digitalisere deres beholdning af dagblade og ugeaviser, 32 millioner avissider skulle det blive til. Gå ind på www.mediestream.dk Det bliver en guldgrube for slægtsforskere!
 
Af interessante bøger om emnet "aviser" henvises til følgende:
Jette D. Søllinge og Niels Thomsen: De danske aviser 1-3, 1987-91. Bd.1: 1634-1847, Bd.2:1848-1917, Bd.3:1918-1991. Dette uundværlige værk omfatter samtlige avisudgivelser i Danmark 1634-1989. (Kan lånes på folkebiblioteket)
H. P. Clausen: Aviser som historisk kilde. Artikel i »Fortid & Nutid« bd.21, 1962
P. M. Stolpe: »Dagspressen i Danmark. Dens vilkår og personer indtil midten af 1800-tallet«. 4 bind. Genoptryk 1977
Hakon Stangerup: »Avisens Historie i de lande der skabte den: England, Frankrig, Tyskland og USA«, 3 bind, 1973-74

Trap Danmark er på trapperne med en 6´ udgave på 34 bind. Første bind, et topografisk atlas i 3D-agtig udgave, til ca. 400 kr. er lige udkommet. Samlet pris for alle 34 bind skulle blive omkring 11.500 kr.


Tilbage til referatoversigt