Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden
Medlemsmøde den 12. oktober 2015.
I samarbejde med Lillebælt Folkeuniversitet.
40 deltagere.

Af  Niels Thomsen, sekretær.

Tema: ”Kort og andre data i Geodatastyrelsen” ved Peter Korsgaard, arkivar, Geodatastyrelsen.

Formanden Jesper Ratjen bød velkommen og omtalte den kommende tur til ”Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig” i Flensborg. Sidste frist for tilmelding er på mødeaftenen i aften.
Årbogen for Vends herred, som foreningen abonnerer på, tilbydes også til medlemmerne til privat køb til favørprisen 105 kr.

Medlemmernes 10 minutter var baseret på en forespørgsel, som Jesper havde fået fra en person, der havde ligget som soldat i Fredericia i 1961 (1.kvartal). Spørgeren, Hans Christian Andersen, som endda er fra Odense, havde fra sit vindue på Bülows kaserne oplevet at se en sort ligvogn forspændt to sorte heste, som ved nattetide, havde ført en kiste ind på Trinitatis kirkegård. Vognen syntes også fulgt af fakkelbærende personer. Kunne der have foregået en begravelse om aftenen/natten? Spørgeren var nu blevet afkrævet dokumentation for sin "soldaterhistorie" og henvendte sig derfor til »Trekantområdets Slægtshistoriske Forening«.

Opslag i Trinitatis kirkebog viste 22 begravelser i 1.kvartal 1961, hvoraf pastor emeritus Holger Petersen syntes at være den eneste sandsynlige for en sådan ligfærd. Holger Petersen havde været sognepræst i Vejlby sogn (Egeskov kirke) og dermed også residerende kapellan ved Trinitatis kirke 1912-47.
Kirkebogen viser, at han døde den 26.januar 1961, 83 år gammel, på et familiebesøg hos sin søster i Gentofte. Hans kiste må være sendt med tog til Fredericia, og ved ankomsten til banegården ført på en ligvogn til Trinitatis kirkes kapel efter mørkets frembrud. Men aftenbegravelse? – Nej, sagde både kirkekontor og bedemænd, på forespørgsel.

Jesper viste nogle avisudklip fra Fredericia Dagblad. Dødsannoncen sagde begravelse kl.14. Vognmand M. Honoré havde nedenunder en annonce for en hestetrukken ligvogn. Yderligere var der tilstedeværende medlemmer, som kunne fortælle, at de i sin tid ofte havde set vognmand Mathias Honorés ligvogn med de sorte heste i bybilledet. Selv om avisens reportage fra jordefærden ikke nævner en indledende afhentning (som altså ikke har været noget særsyn), mener vi, at kunne konkludere, at soldaten har haft en sand oplevelse.

Peter KorsgaardHerefter blev ordet givet til aftenens foredragsholder Peter Korsgaard, Geodatastyrelsen (tidligere Kort & Matrikelstyrelsen), som  gennem de sidste år har skannet de fleste af arkivets gamle kort. Det gælder både de gamle matrikelkort og andre økonomiske kort, forskellige topografiske kort samt forskellige antikke søkort. En del er lagt på nettet og mere er klargjort, men afventer bevilling. Originalkortene er afleveret til hhv. Rigsarkivet og Det kgl. Bibliotek.

Peter Krogsgaard (billedet) startede med at nævne nogle af de vigtigste kort og kilder:

- Videnskabernes Selskab (slutningen af 1700-tallet)
- Generalkvartermesterstaben (1800-1850)
- Bymålingerne (1842-1899)
- De høje målebordsblade (1842-1899, uden Sønderjylland)
- De lave målebordsblade (1901-1971)
- 4 cm kortene (1957-2002) er en målestoktilpasning  af militære (Nato) hensyn
- Digitalt producerede kort (ca. 1995- )

Desuden to typer landøkonomiske kort: Udskiftningskort o.l. (ca. 1770-1820) og Matrikelkort Original 1 (1806-1822).

Samt de vigtigste kort og kilder for byhistorie:

- Grundtakstkort (1790 -).

- Matrikelkort Original 1 (1863-1887).
- Vejkort (1778-1820).
- Konsumtionsgrænsekort (1820-1830).
- Trap (1858-1860).
- Berggren (ca. 1863-1905).

For Sønderjyllands vedkommende er der kort fra år 1850, samt preussiske målebordsblade fra 1877-1878. Sønderjylland kom med på de lave målebordsblade fra 1920.
»4-cm kortene«, der kom fra 1957, og afløste målebordsbladene (1:20.000), blev målestok-tilpasset til 1:25.000 af militære (Nato) årsager. (1 cm på kortet = 250 m i terrænet – eller: 4 cm på kortet = 1 km i terrænet)

PibeMed Magrittes "Dette er ikke en pibe"-billede ville Peter Korsgaard betone, at kortbilledet ikke er (en fuldstændig retvisende gengivelse af ) landskabet, men et redigeret billede, som resultat af bevidste valg og udeladelser af objekter efter tidens behov, pladshensyn og korttegnerens egen bedømmelse.
Det har gennem tiderne været forskellige ting, man har lagt vægt på. De for slægtsforskeren særdeles brugbare angivelser af "lægebolig, jordemoderbolig, smedje, fattiggård" har haft sin tid, mens nyttige terrænkendemærker (også for bilister) som "mølle, mejeri, transformatorstation" havde et længere liv og "station, trinbrædt, præstegård, skole" og selvfølgelig "kirke", samt "søer og vandløb" har været med til det sidste. Mergelgraven, hvor barnet druknede, men siden er forsvundet, kan ses på målebordsbladene, som oprindelig også havde medtaget mange navne på huse og gårde. Ny byer (f.eks. stationsbyer) er dukket op og landsbyer kan være omklamret og opslugt af voksende bydannelser. Signaturer for mose, eng, hede, skov, markveje hørte også med til kortbilledet. Disse oplysninger blev der siden også tyndet kraftigt ud i. Terrænet er stadig fint nok gengivet med højdekurver målt i 1870-80'erne.
Nye kortudgivelser blev påført rettelser, men oftest blev kun det vigtigste rettet. (Til dette hørte større veje, men ikke mindre ændringer i bebyggelsen). Jernbaner blev i begyndelsen trykt ind på ældre kort.
Man skal altså ikke ukritisk "tro" på alt det, kortbilledet viser. Man skal også anvende sin sunde fornuft.

Ved matrikuleringen 1806 (Sjælland) - 1820 (Skagen) blev de ældre udskiftningskort med deres markinddelinger og påførte ejernavne, i videst mulig udstrækning genanvendt.

Geodatastyrelsen har tidligere lagt vore gamle matrikelkort og sognekort på nettet under titlen ”Se på kort”. Den udgivelse er erstattet af ”Historiske kort på Nettet” (HKPN), som er suppleret med andre typer af arkivets gamle kortserier. Se www.hkpn.gst.dk
På hjemmesiden er der en grøn værktøjslinje foroven med mulighed for at vælge 6 forskellige menuer.
Der kan også søges på ejerlav eller kort/stednavn.
Søkort er dog ikke med endnu, men ”kommer snart” (problemer med copyright).
Til sidst fanen ”Protokoller”. Her kan hentes Sogneprotokoller og Hartkornsekstrakter.
Sogneprotokollerne viser både ejer og bruger af en matrikel, matrikelnummer samt areal og ny hartkornsværdi. Værdierne er indsamlet i perioden 1806 (Sjælland) til 1820 (Skagen).
Hartkornsekstrakterne viser både ejer og bruger af en matrikel, matrikelnummer samt gammel og ny hartkornsværdi.
Alle de korttyper, der kan hentes på nettet, kan man frit benytte. Også hvis man vil bruge dem kommercielt.

Er man særligt interesseret i nærmere at studere Peter Korsgaards materiale (power point præsentation) stiller han det frit til rådighed. Her kan man gå i dybden med hans præsentation. Interesserede kan få materialet tilsendt på elektronisk form ved at henvende sig til sekretæren.

Peter Korsgaards bog ”Kort som kilde - en håndbog om historiske kort og deres anvendelse”, 2006, kan ikke skaffes mere. (Men vi har den i vores eget bibliotek under nr. E12). Den kan imidlertid også findes på nettet på ”topograf.dk” som primært omhandler bogen om topografernes historie 1928-1992. Gå ind på deres hjemmeside, klik på ”Kortenes historie”, her findes bogen ”Kort som kilde”.
Bogen ”Topografernes historie” er også udsolgt, men har man interesse for deres historie, man kan også hente denne bog (pdf-fil) på hjemmesiden. Klik på billedet af bogen, så kan man frit downloade den som pdf.-fil.


Tilbage til referatoversigt