Medlemsmøde
den 14. september 2015. I samarbejde med Lillebælt Folkeuniversitet. 40
deltagere.
Tema: ”Den store udvandring” ved slægtsforsker
og forfatter Ulrich Alster Klug, Fredericia.
Af Niels Thomsen, sekretær. Aftenens sang var ”Septembers himmel er så blå”.
Formanden
bød velkommen og omtalte et slægtsforskertræf næste weekend på
biblioteket i Sønderborg. Desuden omtaltes en tur den 20. oktober til
Centralbiblioteket i Flensborg. Nærmere ved kommende møder og på
hjemmesiden.
Niels Nybo Jacobsen
omtalte en lille folder, der beretter om mormonkirkens slægtshistoriske
centre, bl. a. det på Kaltoftevej 27. Han oplyste også om en
"Slægtshistorisk Dag" i Aarhus lørdag den 31. oktober, kl. 12.30 -17.00
i Mormonkirken, Langenæs Allé 31, med flere interessante
slægtsforedrag. Gratis, men tilmelding nødvendig via Slægtshistorisk
Forening, Århus (www.slaegt-aarhus.dk)
I »medlemmernes 10 minutter« fortalte Esther Nørrelykke
om en arvesag, hvor hun havde opdaget og udredt, at en navneforveksling
havde medført, at et fattiglem, Kristen Henriksen, på grund af
navnesammenfald med en gårdejer, endda i et andet sogn, i 1820 fik
udbetalt gårdejerens ikke ubetydelige restarv – uden efterfølgende
indsigelser! Pengene gik i fattigkassen – og det var i grunden ikke så
galt!
Ulrich Alster Klug indledte sit foredrag.
Udvandringen
fra Danmark gik primært til USA og hertil var den størst i perioden fra
1860-erne til 1920-erne. Største udvandring var i 1881-90 med næsten
80.000 personer. Billetter blev solgt gennem bureauer. Biletterne
skulle forevises politiet, som førte kronologisk protokol over de
foreviste billetter. De tal man har på antal udvandrere er baseret på
udvandrerprotokollernes registrering af foreviste billetter (ikke
direkte antal udvandrede personer).
I
perioden 1868-1909 er der registreret 327.000 billetter, heraf 220.000
danskere. De øvrige må så fortrinsvis være fra andre skandinaviske
lande. Den danske befolkning udgjorde i 1890 2,1 mio. indbyggere. Udvandringen i 1901 fra Europa til Amerika var på 1 mio. personer.
Årsagen til udvandring var flere: - Religiøse grupper som mormoner, kvækere og jøder var en gruppe, som mente at kunne få en bedre tilværelse oversøs. - Økonomiske
årsager begrundet i et stigende befolkningsoverskud på grund af
faldende børnedødelighed og en generelt bedre sundhedstilstand. For
nogle var det et spørgsmål om i det
hele taget at overleve. Nogen fra en stor børneflok kunne skaffe sig
bedre kår ved at opdyrke en farm ude på prærien end ved at skulle tjene
til at købe en gård herhjemme. - Kommunen og staten kunne sende kriminelle ud af landet, så var man fri for at føde på dem. - Og så var der eventyrlysten og beretningerne fra det forjættede land der trak en del.
De
danske udvandrerskibe var dominerende på amerikatrafikken, men var også
i en dyrere klasse, hvorfor en del rejste ud via f.eks. Gøteborg, hvor
billigere billetter kunne fås. De lande hvorfra der her i Nordeuropa udvandrede flest var Irland, Norge, Sverige og Danmark.
Søgning af udvandrede kan starte i danske arkiver. Navn, fødselssted og -år, hvorfra og hvorhen. Hvornår omtrent er en person udvandret?
Følgende kilder kan anvendes: -
Kirkebøger: Til- og afgangslisterne. (København til 1842; købstæderne
til 1857; landsognene til 1875). Har vedkommende evt. været fadder
eller forlover? - Folketællinger: Hvornår er en person sidst registreret her i landet. - Skifter: Nævner børn og evt. nære slægtninge, selv om de er udvandrede. - Lægdsruller: Registrer, når en værnepligtig ikke er mødt på session eller er udeblevet ved indkaldelse. -
Pasprotokoller: Den indenrigske amtspaspligt og kravet om pas ved rejse
til udlandet blev ophævet 1862. Tjenestefolk kunne rejse
indenrigs på deres skudsmålsbog alene. (Kravet om, at danskere skulle
have pas ved rejse til udlandet blev først indført 1952!) – men de
lande danskere rejste til kunne forlange pas! (søg i Daisy: Arkivserie: Rejsepas) -
Politiets registerblade: Bosiddende i København 1892-1923 blev
registreret af politiet som en forløber for folkeregistrene (som
begyndte 1924).
Herefter
fik vi eksempler på søgning efter navngivne personer ved brug af
ovennævnte kilder samt skibspassagerlister, ansøgninger om rejsepas og
amerikanske folketællinger via www.familysearch.com
(betalingsside) – Eller benyt den gratis adgang på mormonernes:
Slægtshistorisk Center, Kaltoftevej 27, Fredericia tirsdage kl. 9-18,
hvor der er hjælp at få. (Vores medlem Niels Nybo Jacobsen er
centerleder).
Et udvandrerskib ved Larsens Plads, Kbh. Træsnit efter tegning af Vilhelm Tilly. Fra "Illustreret Tidende" 23. april 1882.
Tilbage til
referatoversigt
|