I samarbejde med Lillebælt Folkeuniversitet.
38 medlemmer deltog.
Tema: ”Herregårdsfruers hverdagsliv” ved seniorforsker, dr. phil., Annette Hoff, Den gamle By, Aarhus.
Af Niels Thomsen, sekretær.
Aftenen startede med sangen ”Kom maj du søde milde…”
Formanden fortalte at den ved sidste møde, af nogle nordmænd, efterlyste villa ”Ellis” var blevet lokaliseret til Calvinsvej 49 her i byen. Lokalarkivet havde flere billeder af villaen.
Statsbiblioteket i Aarhus har lanceret en ny hjemmeside med digitaliserede aviser. Hjemmesiden hedder http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/ Indtil nu er ca. 1 mio. avissider skannet ind. Det endelige mål er 32 mio. sider.
I medlemmernes ”10 minutter” fortalte Holger Lissner (billedet) om Skeens historie.
En illustreret historie om et familiearvestykke. En lille kortskaftet
sølvske (af renæssance-type), hvis historie nu kunne føres 8
generationer tilbage. Familien vidste oprindelig kun, at den havde
tilhørt en person som rejste meget og ikke brød sig om at spise med
bøndernes (ganske vist renslikkede) skeer. Arvegangen kendtes en del
generationer tilbage og det viste sig, at de indprikkede initialer GDA
ved roden af skaftet kunne føre skeen tilbage til: Georg David Anthon
(født 1714 i Strasbourg død 1781 i
Kbh.), som havde været elev af Nicolai Eigtved og gift med dennes
broderdatter. Eigtved døde i 1754 og i 1761 overtog G.D. Anthon hvervet
som kgl. hofbygmester, uden dog at besidde forgængerens evner. Men der
var mere: Øverst på bladet var indgraveret et bånd omkring et centralt
"O". På båndet stod initialerne "m" og "a". De kunne stå for den
"murermester Mathias Anthon" (1688-1763) som (jfr. Dansk biografisk
Leksikon) muligvis er far til G.D. Anthon. Indgraveringen kunne
indikere, at "muligvis" kan udelades. "O-et" er der endnu ingen
forklaring på, men i familien hedder det: ”Man skal ikke afsløre sine
sidste hemmeligheder, for så er man ikke interessant mere.” - så vi fik
en spændende historie om en rigtig "familieske"!
Herefter
blev ordet givet til Annette Hoff (billedet), hvis foredrag omhandlede
Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskabsbøger. Karen
Rosenkrantz var i 1765 blevet gift med herremanden Hans Henrik de
Lichtenberg, der var søn af storkøbmanden Gehrdt Lichtenberg, Horsens.
Deres hjemsted var herregården Bidstrup syd for Randers. Hans Henrik de Lichtenberg, der ikke just, som faderen, var handelsmand, dør imidlertid allerede i 1777, og efterlader et fallitbo til Karen Rosenkrantz. Af deres 5 børn overlever kun drengen Gerdth, de øvrige 4 piger dør som små. Gerdth fik en standsmæssig opdragelse og uddannelse.
Da Karen står tilbage med herregården, tager hun imidlertid skeen i den anden hånd og får rettet op på gårdens økonomi. Der foreligger 10 små regnskabsbøger fra årene 1771-1796 og 2 dagbøger fra årene 1774-1775. Ud fra Karens meget omhyggelige optegnelser har Annette Hoff genskabt hverdagslivet på herregården, og dannet sig et billede af hvordan Karen, i sin enkestand, har drevet gården. Hvordan har livet formet sig for en herregårdsfrue, det er normalt ikke fruerne, man hører så meget om.
Regnskabsbøgerne fortæller om livet på gården, hvordan blev den drevet, hendes sociale ansvar overfor ansatte. Hendes kontakt med egne tjenestefolk samt strikkekoner, vævere og håndværkere i omkringliggende landsbyer og fæstebønder ligger hende meget på sinde. Hun omlægger haven og ansætter en gartner, Niels Podemester. Etablerer orangeri i gevækst-kammeret. Indfører fremmedartede frugttræer (Riene-Clode blommer), pomerans, meloner og frugtbuske. Etablerer biavl og hønsehold. Alt sammen noget, der også giver indtægter til gårdens drift. Karen handler meget med lokale beboere. Det er både fødevarer og forskellige klædestoffer. Hendes sociale sindelag skinner igennem.
Også en drikkepengebog eksisterer. Den fortæller om de folk, der kom på gården, og efter datidens skik, gav drikkepenge.
Et skifte efter Karens mor fortæller en masse, alene beskrivelsen af skiftet omfattede 3 bøger. Det viser hvor omfattende et indbo kunne være i et herskabshjem med bl. a. mange bøger og genstande.
Karen holdt 5-6 aviser., og hendes lidenskab var kortspil, som hun dog ikke blev rig af. Endnu en lidenskab var lystfiskeri i Søbygård sø eller en å omkring Bidstrup. Desuden gik hun på jagt.
Tøj til hende selv får hun syet hos en specialskrædder i Randers, hun medbringer selv modebladene med de ønskede modeller. Hun omgås meget med familie og venner i omegnen.
Hun har stor omsorg for fattige folk, betaler til nogle unge menneskers oplæring/uddannelse, holder bryllup for nogle af tjenestefolkene.
Hun har givet været en afholdt frue, hendes følelser ved vi ikke meget om, dem har hun holdt for sig selv.
I sindelag minder Karen en del om en stærk kvinde vi tidligere har truffet her i foreningen, nemlig Frk. Jensen, hende med kogebøgerne. Denne type kvinder har der da været mange af, det er imidlertid sjældent der skrives om dem!
Annette Hoff har skrevet bogen: ”Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber” der omhandler hverdagsliv 1771-1796 på herregården Bidstrup og i Horsens. Bogen er udgivet af Horsens Museum og forhandles stadig derfra.
 |  |  |  |
| Bidstrup | Karen Rosenkrantz | Regnskabsbøger | Annette Hoff's bog |
Tilbage til referatoversigt