I samarbejde med Lillebælt Folkeuniversitet.
28 medlemmer og 3 gæster deltog.
Tema: "Da Frøken Jensen blev moderne" af journalist og foredragsholder Helle Juhl.
Af Niels Thomsen, sekretær.
Aftenen startede med sangen ”Sikken voldsom trængsel og alarm….”
Helle
Juhl har skrevet flere bøger om kulturhistoriske emner fra forrige
århundrede, f. eks. om hjemmegående husmødre, husbestyrerinder,
kvindekampen, livet på landet samt vandringen fra land til by og også
en bog med foredragets titel. (haves i vores udlånsbibliotek som nr. B
12)"Frk. Jensens" fulde navn var Kirstine Marie Jensen, hun blev født 17. juli 1858 i Randers. Faderen var vognmand og moderen drev et værtshus, som fortrinsvis frekventeredes af landboere, der var i byen med varer og skulle have lidt mad. Værtshuset var beliggende Vestergade 53. Kirstine Marie er vokset op i et værtshuskøkken, hvor moderen og stedmormoren Signe Marie, har været travlt beskæftiget med en omfattende madlavning.
Kirstines far Christen dør imidlertid, da hun kun er 4 år gammel, og moderen Petrine dør da Kirstine er 7 år, hvorfor værtshuset sælges. Stedmormor Signe Marie, der også bor i værtshuset, kommer på aftægt i huset sammen med Kirstine.
I byen er der både betalingsskoler og gratis kommunale skoler, også kaldet fattigskoler. Kirstine kommer i fattigskolen i Nørrestræde. Miljøet med fattiggårde og fattigdom var ikke fremmed for Kirstine, det var en del af hendes barndom, for fra hjemmet var der udsigt til fattiggården
Mormoderen dør imidlertid da Kirstine er 11½ år og to ældre brødre er rejst hjemmefra, så Kirstine er helt ”alene i verden”. Hun kommer formentlig til en mæcen, købmand Mogens Bjerring Nielsen (han var førstefadder for Kirstine). Hun bliver konfirmeret i Randers. Senere er hun ansat som kokkepige hos en velhavende købmandsfamilie Brendstrup i Frederiksværk. Et job hun givet har fået gennem købmand Bjerring.
Kirstine får et forbillede i Frk. Natalie Zahle, der er forkæmper for unge ugifte kvinders ret til uddannelse og selvstændighed. Natalie Zahle var allerede i sin egen tid et ikon og forbillede for mange unge piger. Begrebet Zahle-pige: at være videbegærlig, selvstændig og bruge sine evner og begavelse, men uden at give køb på kvindeligheden. Kort sagt: at have ben i næsen.
Kirstine bliver i 1880 indskrevet på en 2-årig uddannelse på Zahles Almuelærerindeskole. 3 måneder inden afslutning af forløbet skifter hun imidlertid til en nyåbnet kogeskole, en husholdningsskole under Zahles skole. Hele hendes barndom og ungdom har været omgivet af madlavning, så her har hun fundet sin ”rette hylde”.
Helle Juhl fortæller i sin bog ”Da Frøken Jensen blev moderne”, at Kirstine som 22-årig nu benytter det mere moderne navn Kristine i stedet for sit officielle navn. Efterfølgende vil jeg benytte hendes ”nye” navn Kristine.
Efter skolen får hun arbejde hos forlagsredaktør J. H. Schultz. Får herved måske lidt indsigt i forlagsbranchen, som senere kommer hende til gode. Har også arbejde hos en general Hedemann, der er adjudant for kongehuset.
Næste skridt er et år i huset hos en familie i England. Er hjemme igen i 1891. Nu kommer hun i huset som husbestyrerinde hos enkemanden Jørgen Melchior. Her er sønnen Lauritz på 1½ år, hvis mor døde fra ham i barselseng, kommet tilbage fra en plejeplads. Det var et hus med en stor husholdning og selskabelighed. Økonomisk går det imidlertid ikke godt for Jørgen Melchior der, som 3. generation i et skoledynasti, ejede og drev Melchiors Borger- og Realskole i Nørregade i København. De nye kommunale gratisskoler trængte sig på.
Helle Juhl havde oprindelig ikke mange oplysninger om Kristines tid hos familien Melchior. Hun fik imidlertid kontakt til en søn af Lauritz, nemlig filminstruktøren Ib Melchior i Californien, som havde en levnedsbeskrivelse af bedstefaren Jørgen Melchior, hvori naturligvis også hjemmets husbestyrerinde Kristine Marie Jensen er fyldigt omtalt. Hende kunne Ib Melchior huske.
Kristine var i mange år husbestyrerinde hos den festglade og musikalske skolebestyrer Jørgen C. Melchior. Der var 5 børn i ægteskabet, hvoraf en pige dør i en ung alder. Det yngste barn Lauritz Melchior er den senere meget kendte Wagner-tenor. Frk. Kristine Jensen blev som husbestyrerinde en slags mor for Lauritz.
Frk. Jensen tager efter nogen tid pensionærer ind, samtidig med at hun forbliver som husbestyrerinde hos familien Melchior, der nu omfatter 4 børn i alderen 1½-13 år. Hun bliver efterhånden en del af familien.
Med lyst og evne og behov for, trods hendes tjenesteforhold, at yde Jørgen Melchior og familie en økonomisk håndsrækning, begynder hendes kogebogsskriverier at tage fart. Hver uge bringer ugebladet ”Hjemmet” en menuplan fra hendes hånd.
I
1901 udgiver hun sin første kogebog, som får navnet ”Frk. Jensens
kogebog” (billedet). En klassiker var født. Forlæggeren Ernst Bojesen fra Nordiske
Forlag er med til at lancere bogen, og den meget mundrette titel, er
nok medvirkende til at gøre den til en succes. Det er navnet ”Frk.
Jensen” der sælger siger Bojesen! Det har han næse for. Bogen bliver en
stor succes.Forlaget Nordisk Forlag blev senere overtaget af Gyldendal.
Senere kommer flere bøger omkring syltning, desserter samt grønt og frugt. Ja selv en bog om anvendelse af svampe i madlavningen kommer til. Den blev udgivet i 1916 under krigen, en periode med en vis form for vareknaphed.
En styrke ved bøgerne er, at de er for menigmand/kvinde og skrevet meget pædagogisk. Også andre varer (mel, bagepulver m. v.) sælges med hendes navn. Den ovenfor nævnte forlægger Schultz bliver også en af hendes bekendte.
Frk. Jensen, som jeg vil kalde hende fra nu af, kommer også til penge, har store indtægter på bogsalget. Og det falder sammen med at Jørgen Melchiors økonomi bliver dårligere og dårligere.
I 1901 foretager Jørgen Melchior og Frk. Jensen en danmarksturné, der bl. a. førte dem til Svendborg (Caroline Amalielund og sommerrevyen Rottefælden). Et præsentabelt par uden dog at være et par i gængs forstand. Hun var kvinden med pengene, han stod i baggrunden. Det må have givet hende en følelse af at være et par. Set udefra var de et velsitueret par. Som forhenværende rektor var han med til at bære hende op ad den sociale rangstige.
I forbindelse med Frk. Jensens 50 års fødselsdag foretog de en rejse til Bornholm, hvor de begge blev malet af en bornholmsk kunstmaler Arvid Aae. Maleriet af Jørgen Melchior findes i dag hos Ib Melchior i USA, medens maleriet af Frk. Jensen desværre er forsvundet. Der findes næsten ingen billeder af hende, ej heller private breve eller optegnelser.
Da Jørgen Melchiors Borger- og Realskole måtte lukke i 1908, trådte husbestyrerinden Frk. Jensen til med økonomisk bistand og sikrede, at Lauritz kunne få sin stemme uddannet, hun financierer hans uddannelse. Ja, sågar frikøber hun ham for den sidste halvdel af hans militærtjeneste.
Der var også dengang andre (ugifte) kvinder, der gjorde det godt. En ungdomsveninde til Frk. Jensen, Dagmar Hviid, oprettede et eksklusivt pensionat i den sydsvenske kurby Ronneby.
Frk. Jensen dør den 7. februar 1923 i en alder af 63 år af en forkølelse, der udvikler sig til lungebetændelse. En sygdom man den gang ikke havde effektive midler imod. Hun blev begravet fra Holmens Kirkes kapel på den gamle Holmens Kirkegård. Til begravelsen deltog mange kendte københavnere, som hun i sin tid havde haft forbindelse med.
Der var af hendes bo betalt for vedligeholdelse af gravstedet i 50 år så i 1973 sløjfes det, hvilket er samme år som Lauritz Melchior dør, og hvor hans urne nedsættes på Melchior-familiens familie-gravsted på Assistens kirkegård.
Men for Frk. Jensen blev der ikke noget eftermæle, hendes grav blev ikke fredet, som det skete for andre kendte forfattere!
Hendes bøger lever dog videre og minder os om en stærk og selvstændig kvinde.
Jørgen Melchior bliver universalarving efter Frk. Jensen.
Efter hans død i 1925 går arven med royalties til en nevø i Nigeria. Mod en engangssum på 10.000 1925-kr. afkøber Gyldendal ham de fremtidige rettigheder, som stadig er en "guldfugl" for forlaget.
 |  |  |  |
|
Den berømte
kogebogsskribent afbildet i Illustreret Tidende | Vestergade 53, Randers | Helle Juhl's bog om Frøken Jensen | Helle Juhl signerer sine bøger |
Tilbage til referatoversigt