I samarbejde med Lillebælt Folkeuniversitet.
35 medlemmer deltog.
Tema: Hvordan slægtsforsker vi i Norden? ved Gitte Bergendorff Høstbo, slægtsforsker, fhv. formand for SSF, København.
Af Niels Thomsen, sekretær.
Meddelelser
Formanden bød på bestyrelsens vegne medlemmerne et godt nytår. Måske vil 2014 omfatte en flytning af arkivet og dermed berøres vores mødelokalefaciliteter, men ingen ved noget endnu.
Folkeuniversiteterne, Middelfart museum og Folketinget afholder 8.feb. kl.10-16 en stor folkelig konference: »Danmark-Norge 1814« på Hindsgavl slot. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding. (Hold 14035].
Medlemmernes "10 min."
Jesper fortalte om "Navere" og en naver-begravelse i Helsingør dec. 2013.
Foredrag: "Hvordan slægtsforsker vi i Norden?"Gitte er oprindeligt uddannet laborant, men er i gang med at læse historie, har lige afleveret sin opgave til bachelorgraden. Gitte har primært søgt sin slægt i de nordiske lande inkl. Island, Færøerne, England og USA og med forgreninger til det meste af verden.
Foredraget var baseret på en PowerPoint præsentation af næsten 200 billeder med en fortælling/forklaring til hvert eneste, hvorfor der ikke her kan redegøres for mange af detaljerne.
Hendes budskab var, at vi bare skulle gå i gang med at søge på Nettet, skulle bare kaste os ud i det.
Hendes farmor havde fortalt historien om, at der i slægten var to riddere, der var kommet hertil fra Tyskland og om den svenske oldemors gule ærter. De to riddere viste sig nu at være to daglejere, der var kommet herop, hvilket måske ikke var så spændende. En tipoldemor, der på ryggen havde båret tipoldefar med hjerteproblemer ned fra fjeldet og ind til sygehuset i Thorshavn. Ja, historierne/beretningerne fortsatte.
Fortællingerne havde givet hende ”blod på tanden” til at dykke ned i beretningerne og på den måde få noget kød på skelettet.
Hun henviste til de tre store slægtshistoriske foreninger med hjemmesider i Danmark:
- DIS-Danmark: www.slaegtogdata.dk
- Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger = SSF: www.ssf.dk
- Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie: www.genealogi.dk
Hertil kommer
- Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn: www.genealogi-kbh.dk
- Organisationen ”DanishfamilySearch” ( www.danishfamilysearch.dk, har ikke noget med mormonernes ”FamilySearch” at gøre, og Gitte Høstbo ville ikke anbefale den. Det tydelige navnesammenfald var i sig selv problematiskt - men prøv den alligevel!
Ovennævnte 4 første hjemmesider blev gennemgået med masser af nyttige tips. Stadig med opfordringen til selv at gå på jagt.
Så var det NORGEs tur. Her nævntes følgende arkiver:
Digitalarkivet - www.digitalarkivet.uib.no - Norske kilder (kirkebøger, folketællinger, tinglysninger, skifter) indscannet i høj kvalitet i farver og god indeksering af siderne, så de er nemme at finde rundt i. Kirkebøger, der indeholder så specielle grupper som spedalske personer, dem der var udvandret til USA og forlovererklæringer (ingen lovlig hindring for ægteskab mellem 2 personer), som vel kan sidestilles med de tidligere erklæringer ved trolovelser (1799) – og siden ægteskabs-lysninger (til 1970)?
DIS-Norge, Slekt og Data. - www.disnorge.no - meget lig det danske. Indeholder også emigration fra Norge, via Danmark til resten af verden.
Hjemmesiden Norway-Heritage - www.norwayheritage.com - har passagerlister og emigrantskibe fra Norge.
Norske sider er normalt gratis at besøge.
Slægt & Data fra DIS-Danmark har i nr. 1, år 2013 en artikel ”Slægtsforskning på internet i Norge” som er værd at besøge.
Finland, Island og Færøerne
Her er det et problem, at kirkebøger er affattet på deres egne sprog, sagde Gitte Høstbo, men »Slægts-Tidende« har gravet lidt dybere:
FÆRØERNE er en del af det danske monarki og skriftsproget var indtil 1937/38: Dansk. De farveindscannede færøske kirkebøger, folketællinger, skifteprotokoller, fæsteprotokoller mm. til begyndelsen af 1900-tallet, er ført på dansk i almindelige danske kirkebøger og folketællingsskemaer. De er tilgængelige på Det færøske landsarkivs / »Landsskjalasavni∂«s hjemmeside: www.history.fo
ISLAND
Det islandske Nationalarkiv / Þjóðskjalasafn Íslands www.skjalasafn.is har lagt indtastede og søgbare folketællinger (1703-1920) på sin hjemmeside (Tryk på det danske flag, for delvis oversættelse til dansk). Den store islandske persondatabase, som prøver at omfatte de sidste 1200 års islændinge, er desværre kun tilgængelig for islandske statsborgere eller personer bosat i Island med islandsk ID-nummer (kennitala).
FINLAND
Arkivverket /Arkistolaitos - www.arkisto.fi - skriver (på svensk): Sedan början av 2014 finns även det digitaliserade material som är 100–125 år gammalt tillgängligt i arkivverkets Digitalarkiv. Förändringen gäller material som har utarbetats 1913 eller tidigare och som tidigare varit visningsbegränsat.
Efter förändringen har arkivverket öppnat sammanlagt 441 000 filer som innehåller befolkningsregistermaterial från kyrkoböcker. Detta utgör knappt tio procent av det digitaliserade materialet. Genom förändringen har sammanlagt 246 000 filer med helt nya mantalslängder blivit tillgängliga i Digitalarkivet. Digitaliseringen av arkivverkets materialbestånd sker enligt ett program för digitalisering. Digitaliserade dokument kan läsas i Digitalarkivet. Där finns bland annat Generalregistret över bosättningen i Finland, kyrkoböcker, mantalslängder, krigsdagböcker, jordeböcker och kartor som tillhört lantmäteriförvaltningen.
Det finske »Digitala arkiv« ses (svensksproget) på digi.narc.fi/digi/
SVERIGE
Under Riksarkivet sorterer Svenske Arkivinformation med adressen: http://sok.riksarkivet.se
Det kræver "Användarnamn" og "Lösenord" at logge sig ind på hjemmesiden. I Sverige skal der betales for at benytte de forskellige hjemmesider. (– men: spørg formanden).
Arkivdigital - www.arkivdigital.se - tilbyder, mod abonnement, et kig i 46 millioner farveindscannede kilder. Der tilbydes en gratis demoversion.
Foruden de traditionelle kilder, er Husförhörlängden, en særlig kilde der kan supplere kirkebøgerne. De blev afholdt af sognepræsten med 5-10 års mellemrum i perioden 1686 til slutningen af 1800-tallet på gårdene i sognet (Församlingen). Husstandens personer er opført med navn og fødselsdag og -sted og hvilke ind- og udflytninger, der har fundet sted siden sidst. Det var folk i alle aldre, der blev overhørt af præsten og degnen om deres kundskaber til Luthers katekismus, kristendomskundskaber, og om de har været til nadver en gang om året. Gå ind på: www.arkivdigital.se/slaktforskning/introduktion/husforhorslangd og følg en gennemgang af indholdet af en række slægtshistoriske kilder
Gitte havde fundet frem til Guldsmeden Gustav Bergendorff, der havde fremstillet flere alterkalke til svenske kirker og hun fortalte morsomt om, hvordan det på en tur til Sverige var lykkedes for hende, at få en af disse at se.
Slægt & Data fra DIS-Danmark har i nr. 2, år 2013 en artikel ”Slægtsforskning i Sverige” som også bør besøges, hvis man gør i Sverige.
ENGLAND og IRLAND
www.genuki.org.uk (GENealogy United Kingdom and Ireland).
Der er mange sites, som ikke er gratis, og så er det oven i købet en rodet landhandel at finde rundt i, www.societyofgenealogists.com har 2,5 millioner registreringer af kriminelle. En kvinde, Amelia Dyer, har i perioden 1880-1896 stranguleret 400 babyer, og dumpet dem i Themsen. Hun overgår let den danske Dagmar Overby, som for snart 100 år siden ombragte ”uønskede børn”, som hun, for en éngangsbetaling, ”adopterede”.
Gitte omtalte den spanske syge, som en fjerdedel af verdens befolkning var blevet smittet med. Den største pandemi vi nogensinde har set, og som skyldtes almindelig influenza opstået blandt amerikanske soldater i et fort i Kansas, USA. Den muterede (forandrede sig, red.) til at have stor smitsomhed og havde dødelig udgang for mange. Man mener, at mellem 25 og 100 millioner døde af den. Aspirin anvendtes som modgift, men blev givet i så store mængder, at det var med til at dræbe halvdelen af de soldater, der var angrebet. Sygdommen var ikke specielt udbredt i Spanien i forhold til i andre lande, men havde fået sit navn derfra, da det var det eneste land der skrev om den. De havde ikke krigscensur.
Udvandrede og Indvandrede
Søgninger i databaser kan nås gennem Dansk Data Arkiv - www.ddd.dda.dk.
Vælges udvandrede kommer du til: »Det danske udvandrerarkiv« – www.emiarch.dk
Vælges indvandrede kommer du til »Immigrantmuseet« – www.immigrantmuseet.dk/index.php?page=databases. Det drives af Furesø museer. Her kan findes oplysninger om personer, som fik Arbejdsophold (1812-1924) - Indfødsret (1776-1960) eller blev udvist (1873-1919)
Indvandrede til USA via Ellis Island, New York kan søges på www.ellisisland.org. For at se de indscannede passagerlister kræves bare et gratis “sign in”.
En af de måder Gitte greb forskningen an på
Gitte sendte omkring 1500 breve til personer med familienavnet Bergendorff i bl. a. Danmark, Sverige og Amerika. Det gav masser af respons med breve og billeder.
Et familietræf i Danmark i 2002 med familien Bergendorff blev det også til. 6 år senere holdtes et lignende Bergendorff-træf i USA, hvor landet også blev gennemrejst på jagt efter mere. Resultatet var blandt andet billeder af mange gravstene og et besøg hos mormonerne i Utah.
Gitte slog til lyd for at også vi lidt ældre burde benytte Facebook. Det er et medie som vi, også i slægtsforskningsøjemed, kan benytte. Det kan give mange kontakter. Og så er det verdensomspændende. Vi må nok i gang?
Tilbage til referatoversigt