I samarbejde med Lillebælt Folkeuniversitet. 47 medlemmer deltog.
Af Niels Thomsen, sekretær.
Tema: ”Pasprotokoller” ved Michael Dupont, overassistent, Rigsarkivet København.
Formanden Jesper Ratjen nævnte, med henvisning til sidste temamøde om Family Search, at det lovede skriftlige materiale er konverteret til en henvisning til vores hjemmeside. Her er angivet et link under København (specielt) til en fyldig vejledning på københavnerforeningen Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavns hjemmeside med, hvordan man bruger Family Search.
En nyhed i den forbindelse er, at Family Search nu er begyndt at lægge danske kirkebøger ud på deres server, https://familysearch.org/search/collection/2078555 og det i en meget fin kvalitet (kun kirkebøger før 1892 – og meget mangler endnu).
I medlemmernes 10 minutter fortalte Jesper Ratjen om Dalmann Hey, der som afskediget rytter var endt som omstrejfende betler og derfor ikke figurerede i folketællingslisterne.
Herefter tog Michael Dupont (billedet) over.Passets funktion.
For ca. 350 år siden indførtes pas som et legitimationsdokument, der gav indehaveren ret til at rejse fra et sted til et andet. Det var udstedt af en øvrighedsperson og ihændehaveren kunne hermed legitimere sig på rejser udenfor sin hjemstavn (sognegrænse).
Indtil 1846 skulle alle ”stænder” (adel, gejstlige, borgere og bønder) på nær embedsmænd i tjeneste, søfolk, der sejlede mellem havnene (som af praktiske grunde ikke var til at holde styr på) og folk som boede og færdedes indenfor 2 mil fra en købstad, have pas.
Efter 1846 bortfaldt kravet om pas ved rejser mellem landsdelene i kongeriget.
Passet skulle forevises til retsbetjenten på alle de steder, der passeredes på rejsen. Det kunne være ved landegrænser eller ved færgeoverfarter (evt. til færgemanden/skipperen), ved overnatning (til gæstgiveren ved en enkelt overnatning) eller til kusken på postvognen. Det kunne også være aktuelt at vise det i en købstad ved gennemrejse.
At udfærdige falske pas eller ændre dem var en kriminel handling. Som årene er gået, er kravene til i hvilke situationer pas skal anvendes, begrænset væsentligt.
Pasprotokollerne.
For godt 200 år siden indførtes pasprotokoller over udstedte og viserede (foreviste og påtegnede) pas. Pasprotokollerne blev ført af retsbetjenten i købstæderne eller birk/herred samt ved passage i købstæder, færgeoverfarter og landegrænser.
I pasprotokoller noterede myndighederne følgende data over udstedte pasbøger: Udstedelsesdato, navn, fødested, udseende, erhverv, destination og evt. kautionist.
I pasprotokollerne over foreviste pas noterede man den rejsendes pasoplysninger med forevisningsdato, navn, erhverv, udrejsested og -dato, sidste forevisning og destination.
Ud fra disse protokoller kunne man følge en persons færden, hvor kom personen fra og hvor rejste vedkommende hen. Pasprotokollen kan også være et glimrende hjælpemiddel at benytte sig af, når man skal søge en person der er forsvundet ”ud i det blå”, men der skal blades en del.
Pasprotokollerne blev ført kronologisk og der var (og er) ingen form for registratur til protokollerne. (De var jo kun til kort tids brug, - hvorfor en del er kasseret).
Pasprotokollerne har, i forhold til lægdsrullerne, den fordel at her opførtes alle personer, også kvinder, børn og personer udenfor det militære system. Lægdsrullerne indførtes desuden først i 1789.
DAISY.
Michael nævnte lidt om søgning i DAISY i forbindelse med pas og pasprotokoller.
”Arkivskaber” vil ofte være byfoged/herred/birk. For bønder dog godsejeren.
I ”Arkivserie” vil alene anførelse af ordet ”pas” oftest give de bedste resultater, altså en bred søgning.
De forskellige typer pas.
Der fandtes op til 18 forskellige typer af pas. Her nævnes 5 af slagsen:
1) Rejsepasset blev udstedt af retsbetjenten (politimesteren). I passet var anført den rejserute, der skulle benyttes samt bestemmelsessted. Fra 1883 indførtes yderligere oplysninger i passene. Signalement (hårfarve, øjenfarve, højde m.v.) skulle indføres i passet.
2) Vandrebøgerne (håndværkersvendens skudsmålsbog) var håndværkersvendens pas for perioden 1828-1886. De var attesteret af arbejdsgiveren, og skulle derved sikre at kun ”rigtige” håndværkere havde passene. Man ville undgå, at folk strejfede om i landet under foregivende af at være håndværkere.
3) Skudsmålsbogen var pas for tyende (tjenestefolk). De var udstedt og attesteret af sognepræsten ved konfirmationen.
Noteringen af visning af denne type pas er, for landsognenes vedkommende, indtil 1875 at finde i til- og afgangslister i kirkebøgerne. I byerne indtil 1854, hvorefter
byfogeden overtog hvervet. I landsognene tog sognefogeden over fra 1876. By- og sognefogederne oprettede fra de nævnte tidspunkter tyende- og meldingsprotokoller.
Skudsmålsbogen udstedtes for tyende i perioden 1833-1924. Da skudsmålsbogen var et privat dokument, som ikke skulle afleveres, er det vel nok den type pas, der oftest er fundet i vore forfædres efterladte gemmer.
4) Opholdsbøger var pas for udlændinge for perioden 1875-1928. De førtes også ind i pasprotokollerne.
5) Amtspas var pas for værnepligtige, som fik tilladelse til at flytte til et andet amt. De eksisterede i perioden 1788-1849. Oplysninger om dem findes i amtets
pasprotokoller.
Formålet med et pas.
Det var dels et middel for staten til at kontrollere befolkningen, en sikkerhed for den rejsende og et bevis på den rejsendes nationalitet. Staten ville også sikre sig, at man havde et arbejde eller var på rejse til et arbejde. Man måtte ikke komme til at ligge det offentlige til byrde.
Det kostede også at få udstedt et pas. Administration er ikke gratis.
Hvornår indførtes pas og i hvilke perioder anvendtes de?
Indtil 1846: pas for ind- og udlændinge.
1846-1862: pas for udlændinge.
1862-1875: pas for udlændinge. Svenskere, nordmænd og englændere var undtaget.
1875-1917: kun opholdsbog (som i perioden 1875-1928 var pasbøger for udlændinge).
Efter 1917: Det pas vi kender i dag og som kun kræves af udlændinge.
Som det ses, skulle man efter 1846 ikke mere anvende pas indenlands. Et første skridt i en liberalisering.
Som bevis på at man måtte rejse skulle f. eks. en håndværker have attest fra sin mester, en jøde fra sin ”ældste” eller en fremmed fra en gæstgiver. Passets gyldighed var 3 dage fra udstedelsestidspunktet og gjaldt for én rejse. Efter 1839 kunne de, ved en påtegning, gælde for flere rejser.
Passene skulle indeholde visse data om personen. Fra 1883 blev de forsynet med yderligere signalement (hårfarve, øjenfarve, højde m.v.). Rejserute og bestemmelsessted var noteret i passet (se offentlige rejseruter ca. 1895 her).
Hvad er der i dag bevaret af pasprotokoller? – Eksempler fra Sjælland.
Pasprotokoller over udstedte pas for 1788-1850 (Københavns pasregnskaber).
Helsingør fra 1804-.
Korsør fra 1798-.
De fleste byfogeder først fra omkring 1820.
Nykøbing F: 1791-1896 (3 pk.).
Nakskov: 1839-1893 (1 pk.).
Maribo: 1830-1923 (3 pk.).
Rødby: 1812-1922 (1 pk.).
Stubbekøbing: 1825-1889 (3 pk.).
Nysted: 1828-1840 (1 pk.).
Sakskøbing: 1852-1884 (1 pk.).
Pasprotokoller hos Statens Arkiver.
Findes under: Retsbetjentregistraturen, afd. G.
Specialregistratur (kun købstæder på Sjælland).
Bestil materialet via DAISY som vist i starten.
Michael anbefalede også at kigge på DANPA´s (www.danpa.dk) mange privatarkiver,
hvor der kan ligge skudsmålsbøger.
Tilbage til referatoversigt