Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden

Mødeaften, den 11. februar 2013


34 deltagere incl. 1 betalende gæst deltog.

Tema: ”Dansk udvandring” Det planlagte foredrag af cand.mag. Torben Tvorup Christensen, Det danske udvandrearkiv, Aalborg måtte aflyses på grund af foredragsholderens afbud grundet sygdom. I stedet tog Jesper Ratjen, Leif Horsmark og Henning Karlby med kort varsel over med et lignende tema.

Af Otto Geisler, sekretær


Formanden bød alle velkommen og vi sang nr. 301: ”Det er hvidt herude” (St.St. Blicher).

JonnaEfterfølgende havde Jonna Qvortrup (billedet) ”Medlemmernes 10 minutter”, hvor hun fortalte om datteren Simones skoleprojekt: ”Slægtsforskning i dansk i 9. klasse”. Gruppen på 3 piger havde tegnet et slægtstræ med Simone som proband og hendes fædrene og mødrene aner som grønne blade på træets sidegrene. Som hvide ”duntotter” var der på tegningen påsat små sentenser, som f.eks. ”Det, det kræver for at blive gammel, er at leve længe”. Forsamlingen roste Simone og hendes gruppe for det udførte projekt og udtrykte enighed om, at det kunne være en god begyndelse for unge ad denne vej, at interessere sig for sine aner og deres betydning for ens eget liv, inden anerne er borte.

Henning Karlby havde et indlæg den 8. oktober 2012 med en rørende historie om en drengs oplevelser i 1864-krigen i Fredericia skrevet af Annesofie Hermann. Denne historie har Henning fulgt op på gennem bibliotek.dk med en personlig assistent fundet frem til bogen, som viste sig at være 3 hæfter om: ”Slægten Armand’s oprindelse og vandring”. Familien og familiernes slægtshistorie bliver fortalt fra deres fordrevne oprindelsessted og til deres dagligliv i Fredericia. Iflg. Henning er hæfte 3 en spændende lokalhistorisk fortælling om familien – nu Hermann’s ophold i Fredericia (hvorfra omtalte historie er hentet); samtidig en kilde til og om reformerte slægter i Fredericia. TSF er lovet en kopi af dette hæfte til biblioteket.
     
Leif Horsmark (billedet til højre) fortalte fra sin egen slægtshistorie om oldefaderen Anders Peter Nielsen – en bondedreng fra Øland i Øster Han Herred, som var forsvundet i de almindelige forekommende søgemuligheder.
Leif HorsmarkEfter flere besøg på Landsarkivet i Viborg blev Anders Peter ”fundet” som barnefader i en Alimentationsprotokol i Brønderslev, selvom han var blevet sporet til egnen omkring Thisted. En dame fandt ham ligeledes i en afgangsliste fra 1872 i Ølands Kirkebog, hvor der stod, at han var udvandret til Australien. Gennem Udvandrearkivet i Aalborg i en Pasprotokol blev det oplyst, at Anders Peter havde købt en indirekte billet - indirekte, fordi han var udrejst fra en ikke-dansk havn. Derfor var skibsnavnet ikke opgivet - til Queensland i Australien.

I tidsskriftet ”Slægt & Data” nr. 4/2009 havde Henning Karlby skrevet en artikel om, hvorledes man søger efter slægtninge trin for trin gennem statslige arkiver i Australien, f.eks. ”National Archives of Australia” (www.naa.gov.au). Denne artikel havde Leif haft meget gavn af. Han mente, at udrejsen kunne have været fra Hamborg, men skibs- og passagerlister herfra var gået til grunde under 2.verdenskrig, blev det oplyst. Tilfældigvis stødte fru Vita (Leif's hustru) i en norsk kilde på omtale af et tysk skib fra Hamborg til Australien i 1872. Det var det såkaldte ”feberskib” Alardus - et ældre ombygget fragtskib. Leif henvendte sig derfor direkte til ’Queensland State Archives’ og spurgte til en passagerliste fra Alardus. Afrejsehavn, destination og årstal passede, så chancen for, at Anders Peter Nielsen havde været med netop det skib, var til stede. Det australske arkiv sendte kopier af passagerlisten, og minsandten: ”Heldet står den kække bi”. Den søgte Anders Peter stod på listen og det var også opgiver, hvor han var taget hen, da han gik fra borde. Arkivet har endnu ikke offentliggjort materialer tilbage fra 1872, som søgbart på internettet.

Henning Karlby har slægtninge i Australien og gav eksempler på, hvorledes de statslige arkivers hjemmesider kan anvendes og gjorde forsamlingen opmærksom på, at det meget ofte koster et eller andet (mindre) beløb at blive logget ind på disse databaser. I andre tilfælde skal man blot lade sig registrere for at få adgang gennem et tilsendt password.

JesperJesper Ratjen (billedet) gjorde opmærksom på søgemuligheder på udvandringer gennem en ældre hjemmeside fra Frederiksberg Bibliotek
(http://old.fkb.dk/voksne/slgtsforskning/oversisk)
[æ, ø er udeladt i adressen].
Under ”Oversøisk” findes følgende overskrifter: USA, Canada, Australien, New Zealand + Internationale baser. Desuden er der sider med ”Nyttige links til dansk slægtsforskning”.
Jesper Ratjen meddelte, at de oversøiske links vil blive indsat på foreningens hjemmeside.
     
Efter kaffen fortalte Henning Karlby (billedet til højre) om, hvorledes han behandler og opbevarer billeder til slægtsforskningen. På lærredet så vi, hvorledes Henning ”behandler” et indskannet foto af ældre dato i Adobe Fotoshop 10-programmet. Den almindelige billedopløsning efter skanning er på 300 dpi, hvilket bør ændres til ikke under 500 dpi (dots per inch). Sørg for at der medfølger eller køb et godt indskanningsprogram til skanneren, som også kan opdateres løbende - hvilket meget ofte bliver forsømt! Skan billedet uden at ændre på øvrige mulige parametre. Gem billedet som et motiv med ’efternavnet’ TIFF. Et TIFF-billede gemmer alle oplysninger om billedet i sig, hvilket kan have betydning ved viderebehandlingen i dit billedbehandlingsprogram til f.eks. forskel fra et gemt jpg-billede.

Henning KarlbyVidere så vi eksempel på, hvorledes billedet blev ”støjreduceret” ved at se på billedets histogram [datasæt, som illustrerer hyppigheden af værdier i billedet]. Herved fjernes nogle unødvendige pixel fra billedets ydergrænser til selve den betydende motivdel. Konkret tastes på de yderste pilområder til venstre og højre for ”bjerglandskabet” og der søges ind mod motivets billedflade (bjerglandskabet) til skærmen viser et helt neutralt billede (en ensfarvet ubrudt flade). Resultatet bliver et skarpere billede med mere klarhed. Alt efter billedbehandlingsprogrammet kan billedet behandles med de muligheder dit program har til dit brug. I mange billedbehandlingsprogrammer kan der arbejdes med lag (Layer), som i princippet er en eller flere transparante flader, der kan ”lægges” oven på grundfladen, hvorpå du kan vælge forskellige mulige justeringer af billedet eller fravælge, indtil du har det rette ”udtryk” på billedet og derefter gemme det som én flade.

Henning betonede i øvrigt betydningen af at anskaffe sig en ekstern harddisk til at gemme al sin slægtsforskning på, og at denne harddisk ikke opbevares samme sted som computeren.

Et godt møde om dansk udvandring til de oversøiske lande og om billedbehandling til din slægtsforskning.

Tilbage til referatoversigt