Mødeaften,
den 12. november 2012
I samarbejde med Lillebælt Folkeuniversitet. 49 medlemmer og 3
betalende deltog.
Tema: Fra
købmandsdisk til skyttegrav ved
sognepræst Erik Johansen,
Fårup.
Af
Otto Geisler, sekretær
Formanden bød velkommen og
medlem Gudrun Bøgedal havde medbragt en sang: ”Nu er det længe siden..”
på den
kendte melodi af Oluf Ring, men med ny tekst (af ukendt forfatter) om
”mejertærskerhøst” (meget frit efter Jeppe Aakjær).
Der er fortsat kasser og
kuverter af syrefrit materiale til salg. Spørgekassen er fortsat åben
for
spørgsmål.
Deltagerliste til
Landsarkivet i Odense er fremlagt – seneste tilmelding den 14.
november.
Formanden indledte ”Medlemmernes
10 minutter” med at fortælle om udstillingen i hele oktober på Børkop
Bibliotek.
Temaet her var: ”Slægtsforskning
begynder i kommodeskuffen”.
De viste plancher omhandlede en slægt i 4 generationer på Børkopgaard:
”Farbror
Svend”, hans forældre, bedsteforældre og oldeforældre. Formanden
fortalte om de
”arkivalier” slægten havde gemt ”i kommodeskuffen” og siden afleveret
til Børkop
Lokalhistoriske Arkiv og dels om de muligheder for at finde og beskrive
yderligere arkivoplysninger, som f.eks. kirkebøger, folketællinger,
skudsmålsbøger, vaccinationsattester og indkaldelser til
militærtjeneste og
beskikkelse som snefoged.
Herefter bød formanden
specielt Erik Johansen (billedet) velkommen til foredraget om sin egen
slægt, om morfaderen
Andres Sørensen og mormoderen Andrea i Gråsten. Slægten har i
generationer
været tæt på væsentlige begivenheder i krigshistorien, således blev
oldefaderen
taget til fange under Dybbøl-slaget; morfaderen Andres var tvungen
soldat under
1. verdenskrig og en morbroder havde svære mén efter internering i
koncentrationslejr i Tyskland i slutningen af 2. verdenskrig.
Erik
Johansens
familiehistorie begynder før 1. verdenskrig, hvor Andres fra 1912 havde
en købmandsforretning
i én bygning og en kro i en tilstødende bygning i Gråsten. Vi fik et
indblik i
de lokale spændinger, der opstår, når en sejrende krigsmagt fra 1864
overtager
al administration i et erobret stykke land. Desuden hører vi om det
sammenhold,
som i særlig grad udviklede sig i det sønderjyske i perioden 1864 til
1920.
1. verdenskrig blev en
anderledes krig, idet det blev en ”stillingskrig”, hvor soldater på
begge sider
af fronten gravede sig ned i skyttegrave og ventede på granatnedfald
eller at
deres overordnede gav ordre til fremrykning og erobring. Derfor var
ventetiderne
lange og trange. Preusserne havde for moralens skyld indført megen
beskæftigelse for soldaterne ved f.eks. at udlevere små notesbøger,
hvor
soldaterne kunne skrive en slags dagbog eller andre notater; de kunne
skrive
til familie og venner, dyrke sport eller deltage i sangkor og pudse og
pleje
deres soldatergrej – for at være beskæftiget og for derigennem at undgå
krigstraumer
i denne stillingskrig.
Alt dette ved vi, fordi
Andres har beskrevet dette i 2 bevarede tætskrevne notesbøger skrevet
med blækstift.
Ligeledes
fra hjemmefronten
er meget beskrevet og bevaret. Andrea kom til købmandsgården som
husbestyrerinde,
og blev senere forlovet og gift med Andres. Andrea var den, der havde
mest ”ben
i næsen”.
Forsamlingsfriheden var
blevet inddraget og alle former for ting og gøremål, der kunne virke
”nationalt
ophidsende” var forbudt, f.eks. at have et billede hængende
med 4 generationer
danske konger i sin entré. De danske sønderjyder mødtes
derfor i hjemmene hos hinanden og fik det sønderjyske kaffebord med
mindst 13
slags kager – på den måde klaredes forsamlingsfriheden i det private
rum.
Andres blev
indkaldt sammen
med mange andre i en bestemt aldersgruppe, men den tyske officer bad
disse
”oldinge” om at tage hjem igen. Det var også godt for den lille
familie, der nu
var på 4 personer.
Senere bliver Andres indkaldt
den 7. april 1915 og skal stille på en banegård i Tyskland til
uddannelse i 4-6
uger med privat indkvartering.
Andres har skrevet mange
breve hjem til familie, venner og bekendte og havde modtaget mange og
ligeledes
pakker med madvare og tobak. Som den sirlige købmand havde Andres
nummereret
alle skrevne og modtagne hilsener og aviser hjemmefra - fremgår det af
hans
notesbøger. Der er over 900 af dem.
I oktober 1915 ved fronten i
Frankrig får Andres tyfus/dysenteri og kommer ned på en vægt af 35 kg,
men han er ”kun” ca. 160 cm høj. Ved en
tandlæge
ved fronten får han trukket alle tænder ud på et tidspunkt, hvor hans
kompagni
skal til Verdun for at kæmpe – han ser ikke siden nogen fra dette
kompagni.
Andres forflyttes til en
stabsfunktion og kommer derfor ikke nærmere de direkte krigshandlinger.
Andres får efterretning om,
at hans broder Peder er såret og død.
Hjemme
har Andrea nu 3 børn.
Hun må forlade købmandsforretningen på grund af vilkårene for
dansksindede. Hun
havde, i forhold til sine tyske konkurrenter, problemer med at skaffe
varer og
måtte derfor opgive at drive forretning og fik det derfor vanskeligt
med at forsørge tre børn, sig selv og en mand i krig. Der er ligeledes
problemer
mellem de overbeviste sønderjyder og de ”blakkede” – dem, der hellere
ser til
kejseren.
Hun er med i noget
smuglerhandel med smør til kaffe for at få mad til dagen og vejen.
Andrea selv
er på et tidspunkt meget syg på grund af underernæring. Til sidst
bliver
familien hjulpet af Danske Kvinders Støtteforening via en håndfast
diakonisse.
Den
10. december 1818 kommer
Andres uanmeldt hjem til Gråsten; banker på døren – og som velkomst af
sin
hustru bliver han beordret til at smide alt tøjet, så det straks kunne
brændes –
på grund af al utøjet fra de uhygiejniske steder, hvor Andres har
opholdt sig.
Den 8. oktober 1919 fødes
Erik Johansens moder. Andrea var da 46 år gammel.
På spørgsmål
oplyses, at
Andres har været hjemme på orlov 2 gange – den ene ved sin faders
begravelse.
Andrea
har været på besøg hos
Andres ved fronten 1 gang.
Stor
tak til Erik Johansen
for det meget levende foredrag, der i særdeleshed var underbygget af de
mange
notater, breve og billeder samt andre bevarede arkivalier fra familien.
Tilbage
til Referatoversigt.
|