Mødeaften, den 12. november 2012

I samarbejde med Lillebælt Folkeuniversitet. 49 medlemmer og 3 betalende deltog.

Tema: Fra købmandsdisk til skyttegrav ved sognepræst Erik Johansen, Fårup.

Af Otto Geisler, sekretær

Formanden bød velkommen og medlem Gudrun Bøgedal havde medbragt en sang: ”Nu er det længe siden..” på den kendte melodi af Oluf Ring, men med ny tekst (af ukendt forfatter) om ”mejertærskerhøst” (meget frit efter Jeppe Aakjær).

Der er fortsat kasser og kuverter af syrefrit materiale til salg. Spørgekassen er fortsat åben for spørgsmål.

Deltagerliste til Landsarkivet i Odense er fremlagt – seneste tilmelding den 14. november.

Formanden indledte ”Medlemmernes 10 minutter” med at fortælle om udstillingen i hele oktober på Børkop Bibliotek.

Temaet her var: ”Slægtsforskning begynder i kommodeskuffen”. De viste plancher omhandlede en slægt i 4 generationer på Børkopgaard: ”Farbror Svend”, hans forældre, bedsteforældre og oldeforældre. Formanden fortalte om de ”arkivalier” slægten havde gemt ”i kommodeskuffen” og siden afleveret til Børkop Lokalhistoriske Arkiv og dels om de muligheder for at finde og beskrive yderligere arkivoplysninger, som f.eks. kirkebøger, folketællinger, skudsmålsbøger, vaccinationsattester og indkaldelser til militærtjeneste og beskikkelse som snefoged.

Herefter bød formanden specielt Erik Johansen (billedet) velkommen til foredraget om sin egen slægt, om morfaderen Andres Sørensen og mormoderen Andrea i Gråsten. Slægten har i generationer været tæt på væsentlige begivenheder i krigshistorien, således blev oldefaderen taget til fange under Dybbøl-slaget; morfaderen Andres var tvungen soldat under 1. verdenskrig og en morbroder havde svære mén efter internering i koncentrationslejr i Tyskland i slutningen af 2. verdenskrig.

Erik Johansens familiehistorie begynder før 1. verdenskrig, hvor Andres fra 1912 havde en købmandsforretning i én bygning og en kro i en tilstødende bygning i Gråsten. Vi fik et indblik i de lokale spændinger, der opstår, når en sejrende krigsmagt fra 1864 overtager al administration i et erobret stykke land. Desuden hører vi om det sammenhold, som i særlig grad udviklede sig i det sønderjyske i perioden 1864 til 1920.

1. verdenskrig blev en anderledes krig, idet det blev en ”stillingskrig”, hvor soldater på begge sider af fronten gravede sig ned i skyttegrave og ventede på granatnedfald eller at deres overordnede gav ordre til fremrykning og erobring. Derfor var ventetiderne lange og trange. Preusserne havde for moralens skyld indført megen beskæftigelse for soldaterne ved f.eks. at udlevere små notesbøger, hvor soldaterne kunne skrive en slags dagbog eller andre notater; de kunne skrive til familie og venner, dyrke sport eller deltage i sangkor og pudse og pleje deres soldatergrej – for at være beskæftiget og for derigennem at undgå krigstraumer i denne stillingskrig.

Alt dette ved vi, fordi Andres har beskrevet dette i 2 bevarede tætskrevne notesbøger skrevet med blækstift.

Ligeledes fra hjemmefronten er meget beskrevet og bevaret. Andrea kom til købmandsgården som husbestyrerinde, og blev senere forlovet og gift med Andres. Andrea var den, der havde mest ”ben i næsen”.

Forsamlingsfriheden var blevet inddraget og alle former for ting og gøremål, der kunne virke ”nationalt ophidsende” var forbudt, f.eks. at have et billede hængende med 4 generationer danske konger i sin entré.  De danske sønderjyder mødtes derfor i hjemmene hos hinanden og fik det sønderjyske kaffebord med mindst 13 slags kager – på den måde klaredes forsamlingsfriheden i det private rum.

Andres blev indkaldt sammen med mange andre i en bestemt aldersgruppe, men den tyske officer bad disse ”oldinge” om at tage hjem igen. Det var også godt for den lille familie, der nu var på 4 personer.

Senere bliver Andres indkaldt den 7. april 1915 og skal stille på en banegård i Tyskland til uddannelse i 4-6 uger med privat indkvartering.

Andres har skrevet mange breve hjem til familie, venner og bekendte og havde modtaget mange og ligeledes pakker med madvare og tobak. Som den sirlige købmand havde Andres nummereret alle skrevne og modtagne hilsener og aviser hjemmefra - fremgår det af hans notesbøger. Der er over 900 af dem.

I oktober 1915 ved fronten i Frankrig får Andres tyfus/dysenteri og kommer ned på en vægt af 35 kg, men han er ”kun” ca. 160 cm høj. Ved en tandlæge ved fronten får han trukket alle tænder ud på et tidspunkt, hvor hans kompagni skal til Verdun for at kæmpe – han ser ikke siden nogen fra dette kompagni.

Andres forflyttes til en stabsfunktion og kommer derfor ikke nærmere de direkte krigshandlinger.  Andres får efterretning om, at hans broder Peder er såret og død.

Hjemme har Andrea nu 3 børn. Hun må forlade købmandsforretningen på grund af vilkårene for dansksindede. Hun havde, i forhold til sine tyske konkurrenter, problemer med at skaffe varer og måtte derfor opgive at drive forretning og fik det derfor vanskeligt med at forsørge tre børn, sig selv og en mand i krig. Der er ligeledes problemer mellem de overbeviste sønderjyder og de ”blakkede” – dem, der hellere ser til kejseren.

Hun er med i noget smuglerhandel med smør til kaffe for at få mad til dagen og vejen. Andrea selv er på et tidspunkt meget syg på grund af underernæring. Til sidst bliver familien hjulpet af Danske Kvinders Støtteforening via en håndfast diakonisse.

Den 10. december 1818 kommer Andres uanmeldt hjem til Gråsten; banker på døren – og som velkomst af sin hustru bliver han beordret til at smide alt tøjet, så det straks kunne brændes – på grund af al utøjet fra de uhygiejniske steder, hvor Andres har opholdt sig.

Den 8. oktober 1919 fødes Erik Johansens moder. Andrea var da 46 år gammel.

På spørgsmål oplyses, at Andres har været hjemme på orlov 2 gange – den ene ved sin faders begravelse.

Andrea har været på besøg hos Andres ved fronten 1 gang.

Stor tak til Erik Johansen for det meget levende foredrag, der i særdeleshed var underbygget af de mange notater, breve og billeder samt andre bevarede arkivalier fra familien.

Tilbage til Referatoversigt.