Mødeaften,
den 8. oktober 2012
I samarbejde med Lillebælt Folkeuniversitet. 45 medlemmer deltog.
Tema: "Med soldater-anen i fred og krig" ved cand.jur. og forfatter Jørgen Green, Malmø.
Af Otto Geisler, sekretær.Formanden bød Jørgen Green velkommen. Formandens meddelelser og ”Medlemmernes 10 min.” kommer efter foredraget, da Jørgen Green skal med tog tilbage kl. 21:34.
Jørgen Green fortæller med udgangspunkt i 3 soldaters tjeneste, i forbindelse med krige i Nordtyskland og Holsten, som førte til tabet af Norge, om de hvervede og udskrevne soldaters forhold før, under og efter krigene, og hvor vi som slægtsforskere kan finde oplysninger om dem i lægdsruller i hærens og søværnets arkiver.
Foredraget omhandler perioden 1778 til 1864 med de Slesvigske krige med mange invalide og ihjelslået, med at finde oplysningerne fra både hær og flåde.
Tegningen
viser den kække, ferme og flinke landsoldat, som både skulle tjene som
soldat samtidig med, at han skulle passe sin fæstegård og udføre
hoveriarbejde for godsejeren.Plakaten er trykt i Odense i 1774. Den er udformet som en hyldest til den tvangsudskrevne bondesoldats evner og tapperhed, samt bondens glæde og stolthed over at skulle være bonde og soldat mod til gengæld at slippe for at betale folke- og familieskat. Bonden selv har næppe haft den samme opfattelse.
Godsejerens folk skulle efter godsejerens bestemmelse både være bonde og landsoldat. Landsoldatens egentlige opgave var i krisetider at værne om lokalområdet.
Hærene var for det meste en hvervet armé, som var utrolig kostbar at opretholde. Denne blev efter 1788 gradvis sparet væk til fordel for en national hær af mandspersoner fortrinsvis bønder. I søkøbstæderne og landsogne ved kysten (”sølimit” [dvs.: grænsende til havet]-zonen) hvervedes fortrinsvis søfolk til søudskrivningen.
Hæren fra 1788 til 1814.
Hvervede soldater havde en bindingsperiode på mellem 6 – 8 år. De hvervede landrekrutter fik som betaling ”håndpenge”, efter de var blevet udskrevet fra lægderne. Når der ikke var soldatertjeneste at udrette, havde de der kunne, mulighed for at søge almindeligt forekommende arbejde som ”frimænd”. Købstæderne og København, som ellers var fri for udskrivning, var pligtige til at opstille en ”Borgervæbning” af byens mandlige borgere. Hvem disse personer var, findes i købstadsarkiverne
De udskrevne skulle stå 8 år i linien og derefter 8 år i reserven. Fra 1788 havde de udskrevne ret til at betale en anden egnet person til som ”stillingsmand” at aftjene militærtjenesten for sig.
Stavnsbåndet var ophævet i 1788, men ønskede en værnepligtig at flytte fra sit hjemamt, skulle han, foruden at stille kaution, have udstedt et ”amtspas”. Disse findes i amternes arkiver.
Hvervede soldater kunne i fredstider søge forefaldent arbejde. Både hvervede og udskrevne soldater indtrådte efterhånden i de samme regimenter.
Flåden 1812.
I begyndelsen af 1800-tallet havde flåden ca. 6000 mand til – efter englandskrigene – 2000 mand i 1839.
Flådens folk bestod af hel- eller halvbefarende samt søvante og usøvante, som nævnt mest fra købstæderne. Disse havde med selve sejleriet at gøre. Sammen med søfolk havde flåden ligeledes marineinfanterister – dvs. egentlige soldater ombord. I forbindelse med englandskrigene deserterede ca. 2000 søfolk til englænderne. Da der næsten ingen sejlads foregik om vinteren, var mange søofficerer derfor i ”månedstjenester”.
Flåden i fredstid.
I fredstid sloges søfolkene ofte med marineinfanteristerne. Blandt andet derfor reduceredes værnepligten for disse søens folk og samtidig for at reducere søfolkenes sold (lønudgifter) på statsbudgettet.
Underofficerer, der kunne dokumentere dansk indfødsret kunne udnævnes til officerer.
Arkivalier for disse søges i navnekæder inden for de enkelte regimenter. Man skal inden søge oplysninger om personens kommandoveje.
Efter den franske revolution og Napolionskrigene var Frankrigs nordlige grænse tæt på Hamburg og Lübeck.
Soldater i krig 1788-1864.
Danske soldater deltog i følgende krige i denne periode:
• 1788: Sverige i krig med Rusland. På grund af den dansk-russiske traktat tvinges Danmark med i krigen. Den norske hær besejrer en svensk hær ved Kvistumbro. Mange nordmænd omkommer på grund af manglende forsyninger, men ellers beskedne tab på begge sider.
• 1808-09: Franske, spanske og nederlandske hjælpetropper i Danmark, 32.800 mand. De spanske tropper gør oprør og bliver af englænderne hentet på Langeland.
• Den norske hær i kamp med svenskerne ved grænsen anført af prins Christian August, som senere bliver valgt som svensk kronprins, men dør kort tid efter. I stedet bliver den franske marskal Bernadotte valgt.
• 1813-14: Det 1. auxilliærkorps (hjælpekorps). Korpset (ca. 12.000 mand) deltager i krigen på Napoleons side mod de allierede, men især mod den svenske kronprins Bernadotte, som har krævet at få Norge overdraget.
Den 14. januar 1814 bliver korpset opløst som led i fredsaftalen. Russiske soldater befinder sig på dansk grund for at sikre, at Danmark overgiver Norge til Sverige i henhold til fredsaftalen. De danske deltagere får i 1858-59 mulighed for at ansøge om Sct. Helena medaljen.
• 1814: Det 2. auxilliærkorps, 10.000 mand dannes for under Bernadottes ledelse at kæmpe mod Napoleon. Bliver trukket tilbage, da den svenske kronprins Bernadotte truer med at besætte Jylland på grund af Norges selvstændighedskamp anført af prins Christian Frederich af Augustenborg, som er blevet ud nævnt til norsk statsholder af Frederik 6. Svenske tropper marcherer ind i Norge. Korpset nedlægges den 30. maj 1814. De russiske tropper trækkes tilbage.
• 1815: Det 3. auxilliærkorps, 15.000 mand marcherer til Frankrig, som en del af de allieredes besættelseshær. Vender tilbage til Danmark i 1818.
• 1848-50: Treårskrigen i Slesvig.
• 1864: Den 2. slesvigske krig, hvor vi mister Holsten, Slesvig og Lauenborg samt en del af Sønderjylland.
Jørgen Green (billedet) fortalte om Christian Andreas Vind (1794-1869) fra krigen i 1813. Søn af Hofjægermester, Major Ove Johan og Regitze Sophie Schested om bl.a. hans tilskyndelse til at søge Sct. Helena medaljen. Om det militære Læreinstitut i Rendsborg under Danske Livregiment.
Anbefalede bøger om danske officers militærkarriere: I.C.W. Hirschs’ 12 håndskrevne bind om »Danske og Norske officerer 1648-1814«. Findes bl.a. på Rigsarkivet og Det Kgl. Bibliotek og på mikrofiche på landsarkiverne samt V. Richters to bøger om »Den danske Landmilitæretat 1801-1894«.
Videre om Jacob Hansen Kloppenborg. Han viste ved generalsuperintendent J. G. C. Adlers visitats i skolen så gode evner som hjælpelærer, at han 1811 straks optoges i øverste klasse på Tønder seminarium. Deltog i krigene i 1813, 1848-50 og 1864. Da han ikke tilhører bondestanden, vil man ikke kunne finde ham i lægdsrullen. Efter to års forløb brød han af og indtrådte som frivillig i det Holstenske Husarregiment. Hermed indledtes hans omtumlede militære løbebane, som især under kosak- og treårskrigen 1813 og 1848–50, udmærkedes ved uforfærdethed, troskab og retsindighed.
I arkivalier findes han i Auditørernes arkiv under 1700-1812 og under Det Holstenske Lansenerregiment. Heri forefindes befalinger, stambøger, af- og tilgangsprotokoller. Arkivalier om alle underofficerer findes i Rigsarkivets Militærarkiver.
Angående pensionsforhold kom der i 1851 ny pensionsordning for underofficerer.
Yderligere arkivalier om pensioner angående syge og sårede findes i ”Krigshospitalskassen”. Ligeledes under ”Statssekretariatet for nådesager” og gennem ”Bestyrelsen for de militære underklassers pensionering og for invalideforsørgelsen” (Invalidebestyrelsen).
Niels Christiansen (1833-1865), som blev meldt savnet efter kampen på Dybbøl Banke.
Arkivalier om savnede og døde fra denne krig kan findes i Robert Lemmings register over døde i krigen 1864.
Bd. 2.: En fortegnelse i tre dele over faldne eller mandskab, der døde af sygdom o.l. registreret i perioden 1. februar - 1. december 1864 med oplysning om, hvor de er begravet. Alle tre dele har vejledning i brugen af listerne. Soldaterne er placeret i kategorier af militære enheder, derunder ordnet efter omstændigheder hvorunder de døde med bl.a. oplysning om, hvor de er begravet. - 2. del. Soldaterne opført alfabetisk med oplysning om bl.a. fødested og -år. - 3. del med titlen "Fødestedsregister over døde i krigen 1864" ordner navnene alfabetisk efter fødestedet.
Hærens arkiver vedr. regimenterne.
De hvervede menige soldater:
• Modtog håndpenge ved hvervningen.
• Danmark havde hvervekontorer i bl.a. Tyskland.
• De hvervede skulle være europæere fra en af de tre hovedreligioner.
• Mindst 65 tommer høje.
• Måtte ikke være kagstrøget eller brændemærket.
• Tjeneste for 8, 10 eller 12 år. Mulighed for at forlænge kontrakten.
• Mellem 18-34 år (ændret til 30 år).
Hvor findes oplysningerne?
I princippet skal arkivalierne (oplysninger) om såvel de hvervede som de udskrevne findes de samme steder dvs. i regimentets arkiv. For at finde arkivalierne skal man vide soldatens regiment, og hvornår han har været i tjeneste.
Regimenternes arkiver:
Regimenternes arkiver består af mange forskel lige arkivalier, f.eks:
• Stambøger mere eller mindre fyldige personoplysninger. Kaldes nogle gange for Til- og Afgangsprotokoller eller Stamsedler.
• Befalingsbøger vedr. de befalinger, som enheden selv udsteder.
• Dagbøger vedrørende begivenheder i enheden.
• Disciplinærbøger med oplysninger om disciplinære straffe, kaldes nogle gange for Straffebøger eller Justitsprotokoller.
• Edsprotokoller.
• Fortroligt eller klassificeret arkiv, normalt mobiliserings- og personelsager.
• Indgående skrivelser eller indkomne sager.
• Konduite- og/eller Forfremmelseslister over officerer m.fl.
• Korrespondancebøger vedr. udgået post evt. med kopi af brevet.
• Listebøger, oprindelige over heste, men senere blandet bogføring.
• Ordrebøger vedr. ordrer fra overordnede kommandomyndigheder. Bliver også kaldt paroljournaler.
• Personalia, personeloptegnelser udover dem, som findes i stambøgerne.
• Rapportbøger oversigtsbog over personel og heste, liste over officerer og underofficerer, evt. med sidstnævntes koner og børn, herunder datoer for giftermål og fødsler
m.m.
• Registraturbøger med registrering af indgået post. Senere erstattet af postlister og emnekort. Stamblade i Krigsministeriets Arkiv. Husk, at der i Krigsministeriets arkiv
findes en omfattende samling af stamblade for officerer, menige, stampersonel og underofficerer samt civilt ansatte, som har gjort tjeneste i hæren, søværnet, flyvevåbnet i nyere tid. Nogle med billede af den pågældende.
• 1880 Officersstamblade, Hæren og Flyvevåbnet
• 1900 Officersstamblade, Læger, tandlæger og dyrlæger
• 1900 Officersstamblade, Lærere ved forsvarets skoler 1823-1999 Stamblade (menige, stampersonel og underofficerer samt civile); Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet.
Selv om det oplyses, at arkivet dækker perioden fra 1823-1999, så er der kun få stamblade før ca. 1920. For at finde et stamblad skal man blot vide pågældendes navn, hvor og hvornår pågældende er født.
Johan Ferdinand Olsen i søværnet (1828-1927). Arkivalierne findes bl.a. i ”Nyboders Husbøger” eller under ”Lazaretter i Treårs-krigen”, som også dækker krigen i 1864. Arkivalier kunne også findes i ”Søetatens Hospital m.fl.” (1804-1943), desuden i ”Ansøgning om hædersgaver”. I kirkebøger fra Sankt Pauls Kirke (Nyboder kirke) er fædrenes compagni-tilhørsforhod anført ved barnedåbene, som kan være en vigtig kilde.
Under arkivalierne om søruller kan findes gagebøger, som tilsvarende for hæren kan findes i stambøger. Under Marineministeriets arkiver findes skibsjournaler.
Spørgsmål fra salen:
Hvorledes hverves soldater før 1788?
Godserne udskriver, se Godsarkiverne. Efter 1788 overtager staten udskrivningen indtil 1891-92.
Hvor findes arkivalier om tilfangetagne under de slesvigske krige?
På Rigsarkivet. Alle søruller om Ærø findes kun på Landsarkiver for Fyn.
Anvendte koder i sørullerne kan være drilagtige – kontakt Jørgen Green, som vil være behjælpelig.
Personer tilknyttet Holmens faste stok: Se Holmens kirkebog.
Se materialet fra Jørgen Green: "Links > Soldater-relateret".
Efter pausen . . .
tog formanden over og gjorde opmærksom på, at foreningen er repræsenteret på udstillingen på Børkop Bibliotek i hele oktober måned.
Og på Arkivet henligger der gamle arbejdskort til fri afhentning fra det gamle Fredericia Elektricitetsværk over landområder, hvor kabelføringer kunne indtegnes på stedet.
TSF-medlem Henning Karlby (billedet) fortalte i uddrag en sød og rørende historie skrevet af Annesofie Hermann hentet fra Spejderjul 1964 om krigens oplevelser i 1864 i artiklen: ”Aldrig havde jeg drømt om at få så meget krudt”, set fra drengen Jacques (Armand) Hermann’s højde med 7 søskende i Fredericia. Sortkrudtet var en spændende oplevelse og legeredskab og om flugten til Fyn og tilbage igen og om samværet med besættelsesstyrken fra Østrig, som var privat indkvarteret.
Foreningen købte 2 bøger til biblioteket: ”Slægtsforskerens ABC” – en håndbog for alle som beskæftiger sig med slægtsforskning - af Jørgen Green & Michael Green Schmidt og ”Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens arkiver” af Jørgen Green.
Tilbage til Referatoversigt.