Mødeaften, 14. november 2011

Tema: ”Få ansigt på dine aner – billeder som kilde” ved arkivar fra Aalborg Stadsarkiv, Nørresundby, Bente Jensen.
Af Otto Geisler, sekretær

Formanden bød velkommen til denne sæsons fjerde møde.

Der var ikke tilmeldinger til ”Medlemmernes 10 minutter”, hvorfor formandens orienterede om en ny bog til foreningen: ”Vends 11” Årbog for Lokal- og Kulturhistorie på Nordvestfyn 2011. Desuden om salg af syrefri æsker og kuverter, om ”Fredericiabogen 2011” som udkommer den 24. november. Det blev ligeledes meddelt, at lægdsrullerne på Rigsarkivet bliver placeret på de åbne hylder.
Formanden gjorde ligeledes opmærksom på bogen: ”Slægtsforskning i ældre kilder”, som er anbefalet som håndbog og kan bestilles gennem kassereren mod betaling af kr. 100. 34 bestillinger blev i alt modtaget. Dagens sang blev nr. 420: ”Nu er det længe siden”. 

Formanden bød Bente Jensen velkommen. 

Bente Jensen (billedet) har en arbejdsmæssig baggrund fra Landsarkivet i Viborg inden hun kom til Stadsarkivet i Aalborg, som i dag omfatter hele Aalborg kommune, som den udformede sig fra 2006.
Arkivet er offentligt og er samtidig Lokalhistorisk arkiv med Dansk Udvandrearkiv og dennes store billedsamling. Bente Jensen er bestyrelsesmedlem i LFF (Landsforeningen til bevarelse af foto og film). Bentes udgangspunkt er både om billeder ”stils” og film – levende billeder. Foreningen har udgivet en bog med titlen: ”Bevar Billedet”. 

I slægtsforskningen kan et billede betyde temmelig meget. Derfor bør der tænkes meget over, hvor billedekilderne findes, hvorledes billeder opbevares og anvendes. Dertil fremkom Bente med et antal overskrifter:
Foto som kilde – fotografer og deres bestillingsprotokoller; hvordan anvendes fotoet i slægtsforskningen?; hvordan fortolkes fotoet (selve billedet)? Og hvordan opbevares fotoet? 

Fotografiet kom kommercielt til verden i 1850’erne. Før denne tid var det portrætmaleriet. Folk, der har levet fra 1860’erne må formodes at være fotograferet én gang i deres liv.
I Aalborg var Tönnies en meget anerkendt portrætfotograf og hans bestillingsprotokoller eksisterer endnu. Frederikke Federspiel begyndte i 1876 i Aalborg som fotograf. Det var i øvrigt meget kendetegnende for tiden, at mange kvinder udøvede fotograferhvervet. 

Hvorfor fotograferet og hvem og af hvad?
På disse tider, når borgerskabet kom på visit hos hinanden, medbragte og afleverede man sit ”visitkort”, som kunne være et portrætfoto i »visitkortformat«. På disse billeder står fotografens navn, adresse og ofte et genbestillingsnummer, som kan være kilde til yderligere informationer om ens aner og slægt, hvis fotografens bestillingsbøger er bevaret på et arkiv, hvad de sjældent er. Fotograf Tönnies i Aalborg er en af de sjældne undtagelser. Hans fotos kan søges på nettet: www.aalborgkommune.dk/tonnies. Ved at indtaste bestillingsnummeret kan man se, hvem der har bestilt fotografiet (men ikke, hvem, der er afbildet). I øvrigt bør man altid spørge på lokalarkivet, på slægtens egn, om der er bevaret fotografbestillingsbøger.
I øvrigt havde danske fotografer en tæt kontakt til tyske fotografer, da udviklingen på fotoområdet kom fra den kant, og man i Danmark gerne ville følge med nye trends. 

Omkring 1910 spores den udvikling, at borgerskabet nu selv fik mulighed for at erhverve et fotoapparat for selv at tage familiebillederne. 

Angående fotomotiver fortalte Bente Jensen, at der findes et fotoalbum, som er Danmarks ældste fra julen 1857. Fotograferne lagde ud med især topografiske billeder fra ca. 1840, fordi eksponeringstiden skulle tælles i minutter. Portrætterede personer måtte i begyndelse holdes stillesiddende med nakkebøjler til støtte.

I perioden 1840’erne til omkring 1910 fremkom der flere forskellige fremkaldelsesprocesser lige fra daguerreotypi, vitrotype og ferrotype til sort/hvide papirbilleder. Mange af disse processer havde et indehold af forskellige skrappe base- eller syreforbindelser, som på sigt kunne være ætsende i forbindelse med længere tids opbevaring af det egentlige fremkaldte billede.
Papirbilleder kan indeholde mange forskellige bindemidler i papiret, som kan ødelægge billedets holdbarhed.
Analoge farvebilleder kom frem fra ca. 1935, men blev først almindelige fra 1960erne. Som vist alle har erfaret, bliver de med tiden stærkt misfarvede. Bente Jensen anbefalede en affotografering og/eller indskanning.
Negativer havde ligeledes deres forskellige behandlingsmetoder med f.eks. kollodium eller gelantine, nitrater (brandfarligt) og acetater. Smalfilm på acetatbasis (lugter af eddike) er meget brandfarlige, og kan selvantænde.
Vi blev kraftigt rådet til ufortøvet at aflevere dem til et arkiv, hvor man kan overføre dem til andet medium og opbevare dem sikkert.
Nu benyttes næsten over alt det digitale foto og digitale film med levende billeder. 

Billedets fødekæde gennem tiden kunne begynde med en indsamling under bredest mulige tænkelige forhold. Efterfølgende er det et spørgsmål om bevaring og kassation, derefter en registrering, og senest kan der være tale om en formidling.
Der findes utrolig mange kilder til fotos og film også på internettet. Offentliggørelse kan i nogle tilfælde være problematiske. F.eks. hørte vi om skolebilleder, som ikke umiddelbart er tilgængelige, på grund af en copyright på 70 år. Nogle fotografer kan tolke en copyright på deres billeder således, at hvis motivet forstås som et håndværk, kan en copyright vare 25 – 30 år. Opfattes motivet som et kunstværk, kan copyrightperioden vare 70 år. Hvis motivet er noget med mindreårige børn, kan det opfattes som noget med pædofili. 

Bente Jensen forklarede noget om billedernes historier, og hvad man eventuelt kan finde af billedtyper: Fra 1860’erne til ca. 1900 om klædedragter, kulisser og bagtæpper på de ældste portræt- og gruppebilleder. I perioden 1880’erne og fremefter om soldater- og karnevalsbilleder (begivenhedsportrætter). Omkring 1895 kom klasse- og skolebillederne til. Sammen med elevfortegnelser kan disse være med til at ’opdage’ ens aner. Fra slutningen af 1920’erne findes der nu virksomhedsarkiver med billeder af medarbejdere og processer. Fra 1890’erne og fremefter findes mange amatørfotos, billeder taget i og af familien. Fra samme tidsperiode findes nu dokumentationsfotoet fra f.eks. sociale institutioner og fængsler af prostituerede og fanger med tilhørende sagsprotokoller. Fra 1920’erne bliver pressefotos almindelige i aviser og tidsskrifter. 

Efter pausen talte Bente Jensen om arkivsamlinger og hjemmesider, hvorfra der kunne hentes billeder, eller hvorfra der kan ske henvendelse om et aktuelt billede – jævnfør copyright.
Her følger et udsnit af muligheder:
ODA – Organisationen Danske Arkiver. SLA - Sammenslutningen af LokalArkiver. Det Kongelige Bibliotek med topografisk database (søg på navn og sted) og Sylvest Jensen Luftfoto. DANPA – Danmarks Nationale Privatarkivdatabase. Danskebilleder.dk – historisk billedarkiv. Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Gamle Odensebilleder (Stadsarkivet og museerne i Odense). Århus billeder (film og billeder). Arktiskebilleder.dk. Flickr’s billedsider – webportal. Aalborg Stadsarkiv m.v.. Spørg også til fotografier i Erhvervsarkivets virksomshedsarkiver
Af film på nettet er der blandt andet: YouTube – webportal. Køge Byhistoriske Arkiv - koegearkiv.dk. Vendia film. Moviscop, Aalborg Lokalhistoriske Arkiv. Vejle Film. Gentofte (YouTube). Frederiksberg Stadsarkiv.
Af temaordnede databaser nævntes: Arbejderbevægelsens arkiv og Erhvervsarkivet i Århus. Fotografdatabaser (bestillingsprotokoller), se Bjørn Ochsners bog: ”Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920” – findes på Fredericia Lokalhistoriske Arkiv samt Folkebiblioteket. 

Hvorledes bevares slægtens billeder, var sidste afsnit på denne rejse med Bente Jensen.
Originale billeder bør ikke indgå i scrapbøger eller hæfter og fotoalbums på grund af billedernes påvirkninger af lys, papirtyper og deres kemikalier samt plasticstoffer, hvis billedet skal bevares for eftertiden. Opbevar alle originalbilleder for sig i f.eks. de syrefri kuverter og tilsvarende æsker. Har du billeder på computeren, bør de være gemt på en måde, hvor du hurtigt kan skifte medie i kraft af medieudviklingen. Intet elektronisk medie, som kendes i dag, er langtidsholdbare.

Lytteskare                 

Når der digitaliseres billeder bør disse fylde mindst 300 dpi (dots per inch) og gemmes som jpg-fil eller tiff-fil for at flest mulige systemer kan åbne filerne.
Man kan eventuelt finde eller hjælpe med identificering af billedmotiver på: www.ukendtebilleder.dk.
Har man en Facebook-profil, er det muligt herigennem at finde f.eks. skolebilleder og andet billedmaterialeindsat af ens tidligere skolekammerater eller fjernere bekendte.

Ved et spørgsmål om plasticlommer til papirbilleder skal man være opmærksom på, at de lommer der umiddelbart er de bedst egnede oftest er de billigste. Ved at mærke på dem skal de virke knitrende eller ’sprøde’. 

Formanden takkede Bente Jensen for en interessant og meget inspirerende forelæsning og gjorde forsamlingen opmærksom på næste slægtstemaaften den 30. november. Formanden omtalte kort, at mødet den 26. oktober desværre måtte aflyses.

Mødet slut kl. 21:50. 

Tilbage til Referatoversigt.