Mødeaften, den 11. april
2011
I samarbejde med Fredericia
Folkeuniversitet.
54 personer deltog heraf 46
registrerede og 3 betalende.
Tema: Fæstebønder – godsarkiver
ved genealog og seniorkonsulent Erik Kann, København.
Af Otto Geisler, sekretær.
Formanden
bød velkommen til
denne sæsons sidste møde og gjorde opmærksom på sensommerudflugten til:
”Kartoffeltyskerne
på Alheden” den 3. september med seneste tilmelding til Vita Horsmark
den 28. august.
Desuden forelå det nye sæsonprogram 2011-2012 samt Slægts-Tidende, nr.
21 til
almindelig afhentning i pausen.
To nye bøger er tilgået
biblioteket fra medlemmer: ”Fredericiabogen 1998”
og om ”Præstefruen i
Lyngså og hendes familie”.
Efter
fællessangen berettede
Esther Nørrelykke i medlemmernes 10 minutter fra en hændelse i en
justitsprotokol
om en omstrejfende kvinde en frostklar aften i november 1774 søgte
husly hos en
familie i Kastkjær mellem Lunde og Nr. Nebel under angivelse af, at hun
led af
vattersot, men fødte tvillinger i dølgsmål og kastede dem på møddingen.
Det
hele uden at værtsfamilien anede uråd. Hele det juridiske apparat blev
nu rullet
ud med præst, herredsfoged, formodet barnefader og forhør. Kvinden kom
i
fængsel i Varde, men døde den 22. august 1806 i Viborg tugthus – alt
sammen
fundet på Landsarkivet i Viborg.
Erik Kann (billedet) startede
med
udsagnet: ”Godsarkiver – en stat i staten” og videre, at der ville
vente
spænding og udfordringer.
Udgangspunktet var
Holsteinborg gods på Sjælland, som Erik Kann vurderer, er det bedst
beskrevne
og dokumenterede samt bedst bevarede godsarkiv.
Alle blev revet med af
foredragsholderen, som på forhånd havde omdelt 2 sider litteraturliste
og to
sider med tekstplancher.
Udgangspunktet for at finde oplysninger
i godsarkiver er, om vi har kendskab til, om anen er selvejer, fæster
eller
lejer, og at der er mange typer af godser med forskellige grader af
privilegier
og størrelser.
Godsarkiver gengiver i sin
bredeste form en slags dagbog om hverdagslivet på et gods, både hvad
angår selve
godsbygningen og ejeren, men samtidig om alt hvad der foregår omkring
tilhørende gårde, fæstegårde, kirker og skoler.
Flere godser kunne have
ejerskab i samme landsby, hvorfor man ikke kan sammenligne manglende
folketællinger
med tilsvarende opgørelse i godsarkiver.
Årstallet 1760 er året for de
gennemførte landboreformer med fæsterettigheder og pligter.
Årstallene 1818 – 1828 var
det hele ved at blive slået i stykker af landbrugskrisen efter Norges
afståelse
og Englands beskyttelsestold, og i 1911 blev fæstevæsenet afviklet.
Hvis anen måtte være
selvejer, kan dette bekræftes gennem en tinglysningsattest i
Retsbetjentarkiverne.
Hvis anen er fæstebonde fås
de fleste oplysninger gennem godsarkivernes jordebøger - som er meget
informative
kilder og til fæste- og skifteprotokoller. [Se Aurelia-Clemons.dk.
(Listing of
Probates Extracted /Udpluk af skifteprotokoller)].
Erik Kann førte tilhørerne
gennem en spændende historie med baggrund i godsregnskaberne. I
Holsteinsborgs godsregnskab
er alt angående godset med dets tilliggender bogført i debet og kredit.
Vi fik en historie om
byggerier, vedligehold, smedearbejde, anvendte mursten og om hvem, der
gjorde
hvad og til hvilken pris alt sammen gennem oplysninger i godsregnskabet.
Vi fik oplysninger om
hoveriprotokoller – en officiel protokol, om skattebetalinger, om
inventarfortegnelser m.v.
Året 1817 er et vigtigt år at
huske, fordi der skete en omlægning hos private godsejere i skiftet for
fæstebønderne.
Uden for godsarkiverne kan der
om godsernes folk, daglejere og udefra kommende håndværkere m.v.
studeres i
følgende arkiver: Amstuerne, Rentekammeret (Finansministeriet),
Retsbetjent og
Amtmandsarkiverne.
Erik Kann afsluttede et
spændende og medrivende foredrag kl. 21:30.
Gregers Begtrup’s bøger:
”Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark” fra1806 blev
nævnt som
kilde. Findes i Foreningens bibliotek.
Bilag: 4 sider.
DIS-DK har fået en aftale om
at godsskifterne efterhånden vil komme på internettet.
Tilbage til Referatoversigt.
|