Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden
Mødeaften den 13. december 2010

Tema: I Huguenotternes fodspor på deres flugt gennem Europa, v/Carl Binzer Hermann, økonomichef
Af Leif Horsnark

 

Når formanden "glemmer" at få emner til "medlemmernes 10 minutter", må man selv finde på noget? Jesper havde valgt at fortælle om nogle af de ting, man støder på i kirkebøger og folketællinger.
Vi har alle prøvet, når vi sidder og leder efter en ane, at vi støder på nogle underlige ord eller hændelser. Ikke noget der har relation til egne aner, men alligevel fanges ens opmærksomhed, fordi det er specielt.
Ganske spændende idé, Jesper der fik.


Økonomichef Carl Binzer Hermann, Genner, havde vi valgt til at komme med foredraget "I Huguenotternes fodspor på deres flugt gennem Europa". At det er et utroligt spændende emne, blev bevist af det store fremmøde. Der var mange gæster, helt fra Djursland var de kommet. Desværre havde Carl Binzer Hermann valgt at skrive det hele ned og læse op uden øjenkontakt med deltagerne, så det blev ikke den store oplevelse, som de fleste havde ventet, hvilket udmøntede sig i, at flere deltagere forlod foredraget i pausen. Det var synd for emnet, med lidt mere engagement, ville det have været alle tiders aften.
Heldigvis var et ledende medlem af det reformerte samfund, Folke Ejvang, også blandt tilhørerne og med hans viden, var der svar på de mange gode spørgsmål.

56 medlemmer og gæster deltog.


Tilbage til referatoversigt