Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden
Mødeaften den 9. november 2009

Tema: Hovedrige studeprangere, ludfattige almisselemmer og jævne bønder, v/Asbjørn Romvig Thomsen, ph.d. stipendiat, arkivar ved Statens arkiver, København
Af Leif Horsnark

 

En rigtig givende aften lå foran os.

Sædvanen tro, begyndte vi med "medlemmernes 10 minutter". Svend Erik Hansen fortalte om en noget speciel ferietur til en lille by syd for Berlin. Svend Erik havde fundet en ane som skulle stamme derfra og da lejlighed bød sig, tog han Irene med og indlejede sig på et hotel i byen.

De havde ikke de store forventninger med hensyn til kirkebøger osv. I løbet af de få dage de var der, kom de i kontakt med adskillige mennesker, som hjalp dem rundt i flere små byer. Selv et lokalt arkiv lukkede dørene op for dem og det hele har udmøntet sig i flere kontakter, hvorfra de får tilsendt mange side med oplysninger om slægten.

En ren solstrålehistorie, men det var jo også en ferietur?


Foredraget stod Asbjørn Romvig Thomsen, ph.d. stipendiat, atkivar ved Statens Arkiver, Københavns universitet for. Han har kaldt sit foredrag, "Hovedrige studeprangere, ludfattige almisselemmer og jævne bønder". Asbjørn Romvig Thomsen er gået ud fra tre sogne i Salling, hvor især Selde- og Junget sogne havde stor betydning.

Det var et foredrag ud ovet det vi er "vante til". Måske fordi, det der forskes i, er landboernes geografiske mobilitet og de interne sociale skel. Vi så nogle grafer over hvordan folk flyttede rundt og kunne konstatere, at dengang som nu, er det pigerne der er mest udfarende, mens karlene bliver i det nære og kendte. Der var eksempler på, hvordan folk bevægede sig rundt i herakiet. Enkelte fra de lavere klasser med mod på tilværelsen, kunne bevæge sig opad og for nogles vedkommende endda ende som godsejere eller rige bønder, mens andre måtte tage til takke med et mindre indflydelsesrigt liv.

Der var også eksempler på, hvordan herremanden i det ene sogn udsugede sine fæstere og ligefrem forsøgte at få sat fattighjælpen ud af spil og til herremanden i et andet sogn, som passede så godt på sine fæstebønder og fattige, at præsten skrev om det i kirkebogen og til ministeriet. I sit brev til ministeren, skrev præsten rosende ord om den ene herremand, mens den anden blev hængt ud for det værste. Der skulle mod til at gøre de ting den gang.

Det var absolut et foredrag ud over det sædvanlige, masser af kilder som man måske i det daglige ikke tænker på, men Asbjørn Romvig Thomsen havde lavet en liste til os, så vi har nogle kilder at gå efter, tak for det.


Tilbage til referatoversigt