Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden
Mødeaften den 20. april 2009

Tema: Ude af øje - ude af sind, v/Erik Kann, genealog ved Statens øjenklinik, København.
Af Leif Horsnark

 

Sidste møde i sæson 2008/09, viste sig at være noget af en succes, lidt over halvdelen af vores medlemmer var mødt op, ikke kun de lokale medlemmer, men helt fra Amager var der deltagelse.
Formanden indledte som sædvanlig med sin velkomst, men derudover takkede han Karsten Thomsen for det arbejde, han havde udført som bestyrelsesmedlem.

Ester Nørrelykke fortalte, i tråd med det senere foredrag, om sine oplevelser med bispearkivet i Ribe. Ester søgte en degn fra området omkring Outrup i Vestjylland og hvad der kom ud af det, var både en indsigt i degnens leveforhold og skolehistorie fra 1700-tallet.

Erik Kann, genealog ved Statens øjenklinik, København, havde vi bedt om at holde sit foredrag "Ude af øje - ude af sin, om glemte og oversete kilder i Rigsarkivet og Landsarkiverne".

Erik Kann er en fortræffelig foredragsholder. Dette sås tydeligt blandt tilhørerne, alles ører og øjne var stift rettet mod ham, man ville ikke ret gerne miste nogle af de guldkorn der faldt.

Som slægtsforsker, har vi det med at følge kirkebøger og folketællinger, derudover kan vi da kikke lidt i skøder og pantebreve samt skifter, hvor disse findes og lade dem fortælle lidt om anerne. Erik mener dog ikke, at man skal lade sig nøje med det, at lade oplysningerne komme til sig, nej, man skal selv ud af hullerne og opsøge nye spændende kilder, for på den måde, at få anerne "klædt ordentlig på". Nogle af sjældent eller aldrig benyttede kilder, kan være Stiftsøvrigheden med Biskoppens- og Stiftamtmandens arkiver. Lokalforvaltningen og dens økonomi omkring stolestader, fattighjælpen og almisser, skoler og kirker. Man kan komme helt op i 1900-tallet, blot man holder sig inden for de vedtagne grænser, 75 år ved personfølsomme oplysninger og 50 år ved dødsfald.

Efterhånden bliver mange arkivalier tilgængelige på "nettet", man må prøve sig frem. Hvad med Daisy og præstearkiverne, udvandrearkiverne - og mange flere til, det er et forsøg værd. Man skal være opsøgende, have en god portion tålmodighed og stædighed og sætte sig ind i tingene for at forstå sammenhængen. Vil man lidt mere, må man på Rigsarkivet, det er der, de spændende arkivalier ligger. Danske Kanseli er sammen med kirkeregnskaber meget svære at gå til, hvilket gør sig gældende i de fleste store givende arkiver.

Selvfølgelig er der på Landsarkiverne en mængde materiale: Godsernes arkiver, jordebøger, fattigprotokoller, retsbetjente mm., men man skal gå på jagt efter det man søger og ind imellem finder man det eller også "falder" man over noget andet , man måske kan bruge.

De kommunale arkivalier er nok noget af det værste. Mange arkivalier er "gået til" ved de forskellige kommunesammenlægninger og så har alle kommuner ikke afleveret tingene, de ligger fortsat i deres arkiver. Kommunerne er nemlig ikke afleveringspligtige.

Erik Kann kom med mange forslag, men den røde tråd i det hele er, gå på arkivet og vær nysgerrig, tænk i andre baner end de sædvanlige og vær opsøgende, det lønner sig måske?

En god aften med mange ideer til at komme videre med slægten.


Tilbage til referatoversigt