Tema: Danskerne i fest og glæde, v/Per Sørensen, faglærer & danse- og musikforsker, Kolding
Af Leif Horsnark
På vores første møde i det nye år, havde vi faglærer & danse- og musikforsker Per Sørensen, Kolding, til at fortælle om ”Danskerne i fest og glæde”.
For at gøre det hele lidt sjovere, havde Per sin ægtefælle, Pia, med, hun skulle sætte musik til nogle af elementerne i foredraget. Per Sørensen indledte med en opsummering af de årsager vi har til festlighed.
I de ældre tider var der jo altid fest ved højtiderne. Ikke bare en aften hvor man samledes og hyggede sig, nej den gang foregik det over flere dage. Når vi har passeret 1. juledag, som jo er en af de dage hvor man "kommer hviledagen i hu og holder den hellig", så gik det ellers løs med sang og dans lige til "Hellig Trekonger". Vinteren var jo ikke den tid, hvor man kunne lave noget i marken, man lavede huslige sysler, passede dyrene og skar brænde.
Der skulle jo også laves forskellige tiltag til den tilstundende fastelavn. Påsken, Pinsen og Skt. Hans, det er alle dage med fester, hvor man på den tid holdt festen udendørs på de grønne arealer og så har dansen nok udviklet sig til en stille romance i krogene.
Nogle af festerne har beviseligt været noget løsslupne. 1. november og 1. maj var også festdage. Man mødtes på de markeder der fantes. De to datoer, var de dage hvor man skiftede arbejdsplads, så markederne blev også brugt som en slags folkemarkeder, man solgte sig selv til en ny husbond.
Der var jo også andre dage med fest, tænk bare på bryllupper, fødsler, barnedåb og for ikke at forglemme, et dødsfald. Var det et dødsfald, festerde man jo ikke i den forstand, men de mange gæster skulle beværtes efter alle kunstens regler.
Der findes optegnelser om, hvordan trinene til de forskellige danse skal udføres, hvilke viser man synger til de mange kædedanse og meget meget mere. Der har jo til alle tider været viser i overleveringerne med en forsanger, der kunne huske alle 100 vers.
Og spillemændene, de er et helt kapitel for sig. Det var folk der var udnævnt af kongen, de fik tildelt et område, hvori de bestemte hvem der skulle spille hvor, man gik ikke lige hen og fandt en man gerne ville have skulle spille til ens fest, nej, det bestemte spillemanden? Som regel var det gamle militære musikere der var spillemænd, de kendte de gamle melodier og danse, hvoraf mange er kommet med de polske soldater omkring 1660, som ud over at danse, hærgede og plyndrede, så hele landsdele lå øde hen.
Datidens vigtigste dans var menuetten. Den blev første gang danset som en solodans af Ludvig d. 14. i 1656, men straks efter brugt her i landet. Det var først omkring 1750, at der begynder at dukke danske optegnelser op over danske danse. Med menuetten til "Elverhøj", Danmarks nationaldans i 1828, kom der "gang" i det.
Som en regel var det de højere samfundslag, som udøvede de meget adstadiske danse, som ret hurtigt i en eller anden form fandt vej til borgerskabet