Tema: Museumsverdenen som jagtmark for slægtsforskere, v/Harriet Hansen, museumsinspektør og arkivleder, Middelfart.
Af Leif Horsnark
I og med, vi tit har hørt og talt om mormonernes hjemmeside ”Family Search”, kunne han godt tænke sig at fortælle vi andre, hvordan han gennem siden havde fået oplysninger om aner der var udvandret til U.S.A.
Den aften Henning Bendner var og fortælle om de udvandrede, var han ligesom Svend Erik, inde på hvordan navnene kunne ændre sig. Svend Erik havde også hittet en folketælling, gennem den kunne han så konstatere, at det var den rigtige person han havde fat i. Ydermere, havde Svend Erik også fundet frem til originale dødsattester. Det var ret spændende, for han havde lavet kopier af de ting han talte om, så vi med egne øjne kunne se resultatet på Overhead.
Museumsinspektør og arkivleder Harriet Hansen, Historiens Hus, Middelfart, fortalte derefter om ”Museumsverdenen som jagtmark for slægtsforskere”. Efter en kort præsentation af sig selv og sit arbejde i Middelfart, fik vi lov til at få et indblik i museernes finurlige verden.
Harriet Hansen havde valgt ”kun” at fortælle om museet og lokalarkivet i Middelfart, fordi hun kunne se, at mange af de tilstedeværende var ofte på besøg der.
Hun begyndte med opstarten til Museet. Det hele begyndte med en stiftelse af ”Middelfart Museumsforening” i 1918–19. I 1926, købte Middelfart kommune ”Henner Friises Hus” som skulle huse museet. Det blev gjort i stand og ført tilbage til det oprindelige udseende og kunne i 1929 slå dørene op for besøgende. Der var med tiden indsamlet mange ting til museet, så allerede i 1935 var huset fyldt op. Harriet Hansen havde flere billeder med af indsamlede effekter. En historie helt for sig selv, er det gamle køkken med dets inventar af gryder og potter. Det unikke her er, at man ved hvorfra tingene er kommet og hvem der tidligere har brugt dem. Der er dog en hage ved det, man må ikke opgive navnene på giverne, men må gerne oplyse om brugerne af tingene, derved kommer der ofte mange navne frem som kan bruges i den historie der følger tingene. Ligeså har museet en stor samling af tekstiler. For eksempel er der brudekjoler, de repræsenterer flere perioder og historier samt navne der kan knyttes til brugerne af kjolerne. En udstilling af damehatte findes også, med de samme historier, som hvis man læser, hvad der er berettet om, om de udstillede ting, kan finde frem til personer der måske har tilknytning til ens slægt.
Finder man ud af det, er der også åbnet for den mulighed, at er der afleveret flere ting fra samme familie, kan det ved at henvende sig til museets personale i god tid før man kommer, at få tingene at se. En stor hjælp er det, om man også har noteret sig det nummer hvorunder effekterne er arkiveret. Man går jo ikke lige hen og åbner en kasse og siger her er det, der skal tid til, at få de rigtige ting frem i god stand.
Det samme gælder for det lokale arkiv. Der ligger mange ting gemt på lagrene. Har man et specielt ønske, skal man henvende sig i god tid, også hvis det gælder oplysninger der relaterer til en bestemt person. Der har gennem årene været forskellige ledere af både museum og arkiv. Da begge dele ligger i samme hus og mange af effekterne kan høre til begge steder, har der gennem tiderne været problemer med hvor tingene nu hører til, det har været den siddende leder der har bestemt det og de har jo alle deres mening om, hvordan man gør. Derfor kører man to forskellige registrerings programmer. Harriet Hansen viste os hvordan man gennem ”Kulturarv Styrelsens” hjemmeside kan søge på ting der findes på de lokale museer og derigennem også få en mængde oplysninger.
Det var en rigtig spændende aften, lidt ud over det tema vi har vænnet os til.
Tilbage til referatoversigt