Logo
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening
Foreningen Hvem forsker hvad Bogreolen Links FotoalbumTil forsiden
Mødeaften den 11. februar 2008

Tema: Natmænd og Keltringe, v/Steen Espensen, tdl. forstender ved Vestjyllands Højskole.
Af Leif Horsnark

 

Laila Køngerslev indledte i "medlemmernes 10 minutter" med at fortælle om fundet af nogle af hendes ellers forsvundne aner af natmandsfamilie. Det var spændende og hun vil sikkert senere kunne fortælle meget mere om dem?

Tidligere forstander ved Vestjyllands Højskole, Steen Espensen, fortalte derefter om "Natmænd og Keltringe".

Det var en udstødt befolkningsgruppe. Ingen "almindelige" mennesker ville have noget med dem at gøre, for de udførte "uærligt" (men samfundsnødvendigt) arbejde, som bl.a. flåning af selvdøde dyr, fejning af skorstene, tømning af latriner og nogle var bøddelmedhjælpere.

Mange var omvandrende med "glarkisten", men tiggeri var deres hovederhverv. At "kjælte" betyder at tigge. Omstrejfende folk, som henvender sig ved døren, har vel altid været en kilde til utryghed? (Tænk på skærsliberen eller landevejsridderen, som henvender sig til dig).

Natmænd fantes over hele landet, men Stee Espensen havde valgt at fortælle om forskellige skikkelser fra det vestjyske. Flere forfattere har beskæftiget sig med emnet på romantisk vis, men retsprotokoller og lokalhistorien fortæller en mere præcis historie og det var den, vi hørte.

Steen Espensens beretning var både spændende og morsom på den måde han lagde tingene frem.

 

Tilbage til referatoversigt