Tema: Hvor og hvordan boede familien, v/Erik Kann, genealog, Statens øjenklinik, København.
Af Leif Horsnark
John viste os hvordan tingene fungerede og var sat sammen. Da det nu var den 10., åbnede vi låge nr.10. Frem på skærmen kom et billede af ham som dreng. Der var også et billede af den bil som Johns far havde, en Adler, et bilmærke ”vi gamle” husker, samt nok et billede. Julekalenderen var blevet til fordi børnebørnene kunne sidde ved deres hjemlige pc og spille spil. De fulgte bare markøren og når der kom en hånd frem, viste de at der var noget der kom frem, når de trykkede på emnet. For ikke at gøre det hele for langtrukket, var indslagene på ca. 1-1½ min. hvor John fortalte om ting og hændelser i sin barndom og om familiens bil samt meget andet.
Det var et spændende indslag, som nogle måske kunne tænke sig at tage op til næste år.
Erik Kann, genealog ved Statens øjenklinik, København, var inviteret til at holde sit foredrag om ”Hvor og hvordan boede familien”. Som altid, er han forberedt til fingerspidserne. I sin indledning forklarede han os hvor vigtigt det er, at få nogle konkrete ting frem før man begynde at lede. Det er jo ikke lige meget om man leder i en købstad, på landet eller i et af de gamle hertugdømmer. Der er forskellige kildematerialer alt efter hvor man søger. Det er heller ikke lige meget om det er godsejere, selvejere, fæstere eller husmænd og indsiddere man leder efter.
Det har jo altid været sådan, at de der er noget og har noget, dem kan man altid finde noget om. Det er straks værre når man kommer til fæstere og husmænd, for ikke at nævne indsidderne, da kan det være næsten umuligt, de bliver oftest væk fordi de ikke ejer noget. Der kan dog være den mulighed, at man er så heldig, at de enten er på et ”Kron- eller ”Ryttergods”, så er der tit mange informationer at hente, de steder havde man nemlig styr på folkene. Der er bare den hage ved det, at godsernes fæstegårde er nummererede, men her kan ”Rentekammerets” oplysninger måske kaste lidt lys over tingene, ca. 16% af fæstegårdene i landet hørte ind under kron–og ryttergodserne, men man skal passe på at få de rigtige numre på de rette gårde.
I tiden før folketællingerne er der nogle relevante brugbare kilder. Det kan være matrikuleringen i 1662. Amtstuerne kom i 1664 og i 1680 kom matrikelekstrakterne. I 1688 drejer det sig om den nye landmåling med hartkornsberegningerne. Disse er ikke helt nøjagtige, så det er et af de steder man skal passe på. Ved udskiftningen i slutningen af 1700 tallet kan der også hentes gode oplysninger, men igen, det kan give problemer med sikkerheden.
En kilde som ikke må overses er ”Tinglysninger”. Hvis vi husker på det vi har lært, så har tingstedet gennem tiderne været det sted hvor vigtige ting blev offentliggjort. Tinglysningsarkivalier findes på landsarkiverne. De indeholder alle oplysninger om køb og salg af fast ejendom. Det er også her vi finder ”Skøde- og panteprotokoller” fra tiden før 1738 med alfabetisk realregister, registret indeholder ikke lejere eller brugere af ejendomme.
I 1845 indførtes ”Realregistret”, en tingbog med dobbelt opslag og alle oplysninger om matriklen, ofte gamle og ældre arkivalier. Der er oplysninger om sognet og ejerlav og om hvornår et dokument er ”Læst”. Vi har alle set det i bøgerne, ”læst den 12 november 1850” f.eks. og en underskrift. Det er denne dato der er juridisk gældende også selvom en handel er afsluttet en måned før.
”Syn og Taksationsforetninger” findes i retsbetjentens arkiver. Det blev indført sidst i 1700 tallet og indeholder alt hvad der findes på en fæstegård. Det blev indført til beskyttelse af fæsteren, så når et fæste ophørte, kunne man tage papirerne og gennemgå en ejendom fra kælder til kvist. Alt blev noteret ned, lige fra det mindste redskab over dyr, til antal kg af korn osv. Alt skulle findes på fæstestedet i samme stand og antal som det var ved overtagelsen af fæstet. Fæsteskifterne kan findes tilbage i 1600 tallet, på landsarkiverne under godsarkiver, men det hænde sig, at de ligger i godsernes egne arkiver, hvis de i det hele taget er bevaret.
Har man gennem folketællingerne og øvrige arkivalier fået styr på sine aner, så begynder man at kunne pejle sig ind på, hvor de boede. De før nævnte folketællinger er et godt udgangspunkt. Det kan godt være, man skal starte med den store matrikulering fra 1844-45 og sammenligne den med folketællingerne, for derigennem at få familien placeret på den rigtige matrikel. Der er også den mulighed, at man gennem fæstekontrakter og jordebøger måske kan finde brugbare spor. På Kort og Matrikelstyrelsens hjemmeside findes både nutidige og gamle historiske kort også med matrikelnummre. Har man fundet et brugbart matrikelnummer i det sogn man søger i og skriver det ind på søgemaskinen, vil der komme en markering frem som viser, hvor den søgte matrikel befinder sig i sognet. Men er det den rigtige matrikel?? For at finde ud af det, er der flere mulige arkivalier at søge i. Det kan være en skifteprotokol, hvor der i skifterne ofte er en henvisning til ejendommen, der befinder sig på matrikel nr. XXX!
Brandforsikringerne giver en grundig beskrivelse af ejendommene. Der er tegninger af ejendommen, hvor alle mål er skrevet på. Der er rids af ejendommens indretning, alle ildsteder med skorstene er nævnt, etager og fag samt alt det der hører til.Det bedste sted at søge disse brandforsikringer, er på det lokale arkiv.
I sogneprotokollerne er alle ejendommene nævnt, og fra 1806 er både ejer og bruger samt matrikelnummer nævnt. Efter en revision i 1830 blev også stedernes hartkorn beskrevet.
Senere kom så kreditforeningen ind i billedet. Her skal vi være opmærksomme på, at arkivalier derfra er opbevaret på Erhvervsarkivet i Århus. Andre relaterede forsikringer findes også på Erhvervsarkivet, og man skal kende det enkelte forsikringsselskab for at få noget ud af sin søgen.
Det kan være en svær opgave at gå i gang med, men som før nævnt, så er der i reglen en vej ud af problemerne. Det kan godt være man starter på det lokale arkiv, men inden løsningen kommer, har man måske været en tur om Landsarkivet, Erhvervsarkivet eller Rigsarkivet, alt efter hvor grundigt man går til værks.
Et foredrag der satte sine spor hos de mange tilhørere