Tema: Personoplysninger i kommunernes sociale arkiver, v/Lone H, Liljegren,arkivar ved Erhvervsarkivet, Århus.
Af Leif Horsnark
Jesper havde taget nogle eksempler med der viste, at havde man familie med det rigtige navn eller erhverv: (samt en særlig hændelse i familien, jubilæer, runde fødselsdage og nekrologer), er aviserne en god kilde.
Jesper Ratjen bød også velkommen til aftenens foredragsholder, arkivar ved Erhvervsarkivet i Århus, Lone H. Liljegren, der var kommet for at berette om "Personoplysninger i kommunernes sociale arkiver". Foredraget handlede om tiden fra 1890 til 1968.
Det blev gjort helt klart fra starten, at det jo er meget personfølsomme oplysninger, det her drejer sig om, så selvom vi har fået tilgængelighedstiden nedsat på mange andre områder, er der stadig 75 år på disse oplysninger. Det kan dog lade sig gøre at gå ned til de 50 år, såfremt man har en konkret sag man arbejder med. Her kommer så en ansøgning og en underskrift ind i billedet, men det er de fleste af os jo bekendt med.
Lone H. Liljegren har tidligere været ansat på Landsarkivet i Viborg, så hun kendte godt til de problemer slægtsforskere kan have med at finde vej til arkivjunglen. Derfor forsøgte hun også at gøre sit foredrag så enkelt som muligt, men det kan alligevel være svært at finde oplysningerne. Vi skal huske på, at præsten ude i de mindre samfund sad i flere kommissioner og udvalg, og det var som regel altid ham, der formidlede oplysninger videre til de rette myndigheder. I købstæderne var det rådstuerne, der modtog oplysningerne indtil vi i 1968 fik det centrale personregister.
Hun kom også ind på hele problematikken omkring understøttelse - og/eller forsørgelsesstedet. Vi kender alle til oplysningen i kirkebogen om, at moderen opholdt sig på 10 mdrs. dagen på det sted. Så kan der komme et andet spørgsmål ind, har hun boet på dette sted i de sidste 5 år, ellers er hun ikke berettiget til hjælp der, og så må man videre med sagen, så det kan altså være en svær opgave at finde ud af en "opholdskommune" eller en "forsørgelseskommune". Det er især svært, når det er plejebørn, der er tale om, men hitter man ud af det, er der utallige gode ting at hente.
Loven om plejebørn blev ændret i 1888. Nu skulle myndighederne til at holde opsyn med plejebørn, fordi mange af dem levede under kummerlige forhold? Man vedtog, at tilsynet skulle vare til barnets 12. år, og mange steder er der masser af oplysninger om både barn og forældre, men som vi også kunne se ud af de eksempler, der blev vist, så er der andre steder, hvor der bare står, at Peter er i pleje hos Jens Sørensen.
Indtil 1913 kunne en enke ansøge om enkeunderstøttelse fra amtet. Når en sådan understøttelse blev bevilget, var det fordi enken skulle have råd til at føde og klæde sine børn, ikke for enkens egen overlevelse. I disse sager kan man se, hvem hun har været gift med og hvornår, gode detaljer om den afdøde og oplysninger om hendes børn.
Aldersrenten, som i det store og hele blev bestemt i 1892, og som man i dag ser som den tids folkepension, var til for folk over 60 år, der var ude af stand til at forsørge sig selv. Man skulle søge om aldersrente, for man skelnede meget skarpt mellem "værdigt trængende" og "ikke værdigt trængene". Der var flere kriterier, der skulle opfyldes inden man fik aldresrenten tildelt. Man skulle have indfødtsret, måtte ikke være dømt for vanærede handlinger eller udtalelser, skulle have haft fast ophold i kommunen de sidste 10 år, og inden for samme 10 år ikke have modtaget fattighjælp. Som ved alt andet, er der også her en masse oplysninger om personen og mange gange også dennes ægtefælle og deres bopæl.
Der er bare en hage ved det hele, det er ikke alle steder disse papirer, dokumenter og protokoller er bevaret. De kommunesammenlægninger der har været, har kostet meget materiale. Især er det i landkommunerne, det har kostet. For hvem skulle have glæde af alt det gamle papir, som nu ikke mere er til nytte?? Desværre er det toner, vi har hørt fra flere foredragsholdere, kommunerne er jo ikke afleveringspligtige.
På Erhvervsarkivet, som også huser Århus Stadsarkiv, har man mange hyldekilometer om Århus kommune, og hvert år kommer der ca. 1 km. til. Ergo, er man så heldig at papirerne er gemt, er det et unikt materiale at gå i gang med, og i flere af de større købstæder er der endvidere skattemandtalslister fra mange år, som kan bruges til at supplere folketællingerne med.
Lone H. Liljegren var også omkring Daisy, Dansk Arkivalierinformationssystem, hvor hun viste os, at det kunne lade sig gøre at sidde hjemme ved sin pc og finde arkivalier med registratur og løbenummer for så at bestille det hele på det landsarkiv, hvortil man begiver sig hen. Systemet er jo ikke fuldt udbygget, men det kommer med årene.
Vi fik et spændende foredrag med mange gode råd, og heldigvis var spørgelysten stor blandt de tilstedeværende.